Folketingets debat om forsvarsforbeholdet …

Folketingets debat om forsvarsforbeholdet - i dag - var en ”fremkaldervæske” for Enhedslisten… De er og bliver et revolutionært kommunistisk parti!

Søren Søndergaard – EU-ordfører for Enhedslisten – blev i dag i Folketingssalen direkte spurgt: ”Mener Enhedslisten, at Rusland er en trussel mod Europa?” Spørgsmålet blev stillet af Anne Valentina Bertelsen, SF.

Svaret fra Enhedslistens repræsentant kom prompte: ”Generelt er svaret Nej!”

Reaktionen fra Folketingssalen kom lige så prompte.

Statsministeren røg op fra stolen med et ”WHAT?”

Herefter gik Søren Søndergaard i gang med at trække i land: ”Måske bestemte lande, ikke Danmark og ikke Europa som helhed”. Gang i den store gulvviolin!

Det er ikke første gang Enhedslisten har bekendt kulør.

Tidligere har Mikael Hertoft udtalt sig kritisk om Ukraines rolle i ”Konflikten med Rusland” og placeret en stor del af ansvaret på Ukraines skuldre. Hertoft forsvarer hermed også Enhedslistens generelle tilgang til NATO, som partiet mener, er en dybt skadelig institution.

Tilsvarende den 5. april, hvor Mai Willadsen var i problemer, når hun blev udspurgt om partiets holdning til NATO.

Det er naturligvis også op ad bakke, når enhver i Enhedslistens partiprogram kan læse følgende:

”Vi bekæmper militarismen og arbejder for dansk udmeldelse af NATO. Vi går ind for at det danske militær nedlægges og erstattes af en langt mindre organisation, der kan stå for eventuelle danske bidrag til fredsbevarende FN-indsatser.”

I samme partiprogram kan også læses:

”Derfor arbejder vi for en grundlæggende forandring af vores samfund, hvor kapitalisme erstattes af et socialistisk demokrati. Det er det, vi kalder for en revolution. Med sådan en omvæltning overtager flertallet af befolkningen den faktiske demokratiske mulighed for at styre samfundet fra den minoritet, som i dag har den økonomiske magt.”

Enhedslisten er et parti med stærke kommunistiske aner og er imod NATO.

Når de hævder andet er det ”Som at smøre læbestift på en gris.”

[adning id="17957"]

Fik du læst?