Godt nyt til nåleforskrækkede danskere: Alternativt coronapas på vej

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin

[vc_row][vc_column][vc_column_text]Det alternative coronapas kan betyde, at nåleforskrækkede danskere kan slippe for at blive vaccineret.
Af Simon Riedel
Der skal være tre måder at få et coronapas på, hvorved samfundet kan blive lukket op. Det vil være en lettelse for de mange danskere, der ikke vil vaccineres med den betinget godkendte vaccine fra blandt andre Pfizer.
Hvis man ved test kan bevise, at man har antistoffer i blodet overfor corona, skal man nemlig kunne få coronapasset. Og den gruppe, der aldrig har været smittet, skal kunne få et coronapas, der giver fri adgang til det sociale liv, hvis de ved en test kan vise, de er raske. Endelig er der naturligvis gruppen, der får vaccine. Det mener Dansk Industri.
– Vi lægger afgørende vægt på, at de tre muligheder for at få coronapas er sidestillede. Altså uanset om man har valgt at lade sig vaccinere, eller man vælger at blive testet, eller hvis man har haft corona og derfor er immun, så lægger vi op til, at man skal kunne dokumentere det med coronapasset, fortæller Michael Svane, der er branchedirektør i Dansk Industri.
Og selvom det er tanken, at det skal være digitalt, er det ikke anderledes end et digitalt kørekort, som man kan have i sin mobiltelefon, og vise politiet, hvis de føler trang til at få en snak.
– Balancen her er jo, hvordan man finder både rammen for en forsvarlig åbning af samfundet og sikrer aktiviteter, så vi kan vende tilbage til et normalt liv. Der skal ikke være et A- og et B-hold.
– Der har været en heftig diskussion om tvangsvaccine – set fra vores side er det vigtigt, at det ikke bliver sådan, at det ene hold kan gå på restaurant, mens de andre kan stå og kigge indad vinduerne, siger Michael Svane, der ser mange muligheder ved coronapas: rejser, konferencer, festivaler, restauranter, forlystelsesparker og mange andre økonomiske og sociale aktiviteter
Mange hundrede tusinde danskere har haft coronavirus og en del har måske ikke engang opdaget det – og de kan ved en antistoftest finde ud af, om de behøver en vaccine. I Region Hovedstaden havde 6,7 procent af bloddonorerne antistoffer i blodet for et par måneder siden.
Bloddonorer skal have været raske i et par uger, når de afgiver blod og derfor vurderes tallene til ikke at være for højt sat, snarere tværtimod. Det vurderes at op til 4,6 procent af de 5,8 mio. danskere har antistoffer, svarende til 266.800. Det tal kan sagtens være højere.
Et studie for nyligt udgivet i det videnskabelige tidsskrift Science konkluderer, at man er immun efter coronavirus i mindst otte måneder.
Konservative Folkepartis sundhedsordfører Per Larsen ser også mulighederne i coronapasset:
– Jeg synes jo at dem, der har været smittet, skal være med i kategorien, der kan få vaccinepas, som vi nu kalder coronapas. Ideen om coronapas kommer sig af, at Dansk Industri har lyst til, at der kommer mere gang i butikken; det kan man jo ikke fortænke dem i.
– I Konservative vil vi ikke tvinge nogen til noget. Vi er imod tvangsvaccination. Heldigvis er der rigtigt mange mennesker, der gerne vil vaccineres – ud fra det perspektiv, at når tilstrækkeligt mange er vaccineret eller er immune, så dør coronavirus, fordi den ikke kan finde nye værter.
– Men vi skal desværre længere frem, før det bliver aktuelt at åbne samfundet, sådan som jeg hører det fra virologerne. Vi, som politikere, kan jo ikke gøre noget, før Sundhedsmyndighederne siger god for det. Men jeg ser meget frem til, at folk kan komme til en superligakamp igen, fortsætter Per Larsen.
Han oplyser, at når vi kommer ud af marts måned, vil 1,3 til 1,4 mio. danskere være vaccineret og dermed også alle i risikogrupper og frontpersonale. Derefter vil det kunne være muligt at vaccinere 100.000 om dagen.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]

KAN DU LIDE, HVAD DU LÆSER?

Det koster penge at lave kritisk journalistik. Som medlem er du med til at sikre, at vi på Indblik kan gøre det, vi er bedst til: At lave journalistik og skabe debat, der udfordrer konsensus i det øvrige mediebillede og i dansk politik.