Hensigten med de brutale mord var at mobilisere det israelske folk til rasende demonstrationer, der skulle tvinge den israelske regering til våbenhvile med Hamas for at få de resterende gidsler hjem i god behold. Det endelige sigte med denne taktik er naturligvis at sikre Hamas’ overlevelse i en eller anden form, som Iran kan udbygge, forstærke og finansiere til den fortsatte kamp hen imod udslettelsen af Israel, som er formålet med hele den mangeårige terror mod den jødiske stat.

Iran får her velvillig assistance fra USA’s regering, der efter fyringen af præsident Biden diskret ledes af Barack Obama, Nancy Pelosi og Chuck Schumer, som kræver våbenhvile i Gaza inden det amerikanske præsidentvalg i november. Også EU lusker rundt i baggrunden og forsøger at skubbe på en hurtig våbenhvile, der afslutter gidseltagningen uanset konsekvenserne for Israel. Hvis regeringschefen Netanyahu giver efter under det voldsomme pres, vil det have katastrofale følger for  Israels fortsatte eksistens som suveræn stat. Et genrejst Hamas vil også i de kommende år med assistance fra Hizbollah fortsat sende tusindvis af missiler ind mod det israelske civilsamfund for at skabe permanent ødelæggelse, kaos og frygt i Israel, som ikke kan forvente andet end lunken støtte fra en præsident Harris, der som alle marxister hader jøder og Israel i særdeleshed. Der vil blive flere gange 7. oktober med iransk-støttede terrortogter ind i Israel med flere massemord, voldtægter og bortførelser begået af det reorganiserede Hamas.

Nu skal man dog ikke tro, at Israel står alene med ønsket om at udslette Hamas endeligt og totalt. Konflikten er ikke, som det bliver fremstillet i de danske medier, en kamp mellem Israel og det palæstinensiske folk, men en meget større konfrontation mellem det shia-muslimske Iran og de sunni-muslimske stater med Saudi-Arabien i spidsen. Siden islams første dage i midten af 600-tallet har de to grene af islam betragtet hinanden som kættere og forrædere mod profeten Muhammeds sande lære. Denne konflikt, der gennem århundrederne mest har været hvilende og af religiøs karakter, blev voldsomt politiseret og militariseret, da ayatollah Khomeini overtog magten i Iran i 1979. Khomeini forpligtede Irans præsteskab og militære styrker til jihad, hellig krig på tre fronter: Udslettelsen af den jødiske stat Israel, nedkæmpelse af sunni-islam og etableringen af shia-islam som verdens førende ideologi. Denne hellige ed bliver taget dybt alvorligt af Irans ledelse og søges realiseret med alle midler.

Efter Khomeinis ideologiske krigserklæring i 1979 så Saudi-arabien og de sunni-muslimske Golf-stater ikke andre muligheder, end at tage handsken op og militarisere islam ikke bare mod Iran, men også mod de vantro vestlige demokratier i en islamisk kappestrid om, hvem der repræsenterer den sande islamiske tro og lære. Uden Irans ekspansion og terrorvælde ville vi ikke have haft hverken Al Qaeda, Taleban eller islamisk Stat. Vi var sluppet for attentatet på World Trade Center og de mange terroranslag på de europæiske demokratier. Vi havde undgået den islamiske infiltration af vore medier, parlamenter og universiteter. Uden Khomeinis mobilisering ville islam som før 1979 være en regional ideologi uden internationale ideologiske og politiske ambitioner.

Det er således i Saudi-Arabiens vitale interesse, at Irans magtbegær og aggressive erobringstogt stækkes og helst bringes til ophør. Saudi-Arabien arbejder på en langsom, men fremadskridende omstilling fra et totalitært og grusomt koranstyre til et moderne samfund, der forlader de offentlige halshugninger, øger kvinders rettigheder og borgernes deltagelse i landets styrelse. Denne omstilling forudsætter dog, at de sunni-muslimske stater ikke skal konkurrere med Iran om, hvem der står for det mest ortodokse islam. Udadtil bliver Israel heftigt kritiseret af Saudi-Arabien og Golf-staterne for ’ folkemordet’ på palæstinenserne. Hver eneste dag har Arab News en forsidehistorie om de israelske grusomheder mod civilbefolkningen i Gaza. Bag kulisserne ser det dog anderledes ud. I de sunni-muslimske staters omstilling til et moderne retssamfund og væk fra afhængigheden af olie og gas, er der hårdt brug for israelsk teknologi, der er globalt førende på en række højteknologiske områder. Ikke mindst afdækker især Saudi-Arabien mulighederne for på længere sigt at indgå en forsvarsaftale med Israel, hvis atombevæbning vil være et effektivt værn mod den iranske aggression.

Efter mordet på de seks gidsler er Israel nu mere end nogensinde tvunget til at udslette Hamas en gang for alle. En lunken fredsaftale med et genopstået Hamas og en jødefjendtlig Harris i Det Hvide Hus er en dødsdom over staten Israel. Nedkæmpelsen af Hamas indvarsler derimod udslettelsen af Irans drømme om regional ideologisk og militær dominans i Mellemøsten. Fjernelsen af Hamas er således ikke bare en forudsætning for den jødiske stats overlevelse, men er også en betingelse for en varig fred i regionen, hvor et stækket og isoleret Iran før eller senere må reformere sig ud af præsternes ideologiske jerngreb.

Det ender forhåbentlig med en sunni-muslimsk koalition, der overtager administrationen af Gaza, når kampene er bragt til ophør og Hamas er fjernet. De vestlige demokratier er også bedre tjent med et dominerende sunni-islam på reformkurs end med et fanatisk korandiktatur i Iran fast besluttet på at udslette Israel og den sunni-muslimske verden og endelig også vores verden. Men det er lige nu hårdt for gidslerne, der må dø. Det er hårdt for den palæstinensiske civilbefolkning, der dog selv har valgt deres egne tyranner. Forhåbentligt får de omsider et bedre liv i Gaza under en Saudi-Arabisk ledet koalition i varig fred med Israel.