Her i Danmark stiger coronasmitten – nedlukning kan være på vej

Smitten stiger i Vollsmose - kan stå foran nedlukning

Smitten med coronavirus har været stigende i Odense-bydelen Vollsmose på det seneste, og det kan ende med en nedlukning af sognet, hvis udviklingen fortsætter.

Et sogn bliver nedlukket, hvis det i løbet af en uge overskrider tre nøgletal.

Det er flere end 20 smittetilfælde, en positivprocent på over tre, og at antallet af smittede per 100.000 indbyggere – kendt som incidens – er over 1000.

Den seneste uge har der være 77 smittetilfælde i Vollsmose, positivprocenten er på 8,6, mens incidensen har været på 776. Det viser tal fra Statens Serum Institut.

En eventuel nedlukning vil i første omgang ramme skoler, SFO’er, fritidsklubber og kulturinstitutioner som svømmehaller og idrætshaller.

Vollsmose har flere gange under coronapandemien været ramt af lokal nedlukning på grund af høje smittetal. Der bor omkring 10.000 i Vollsmose Sogn.

Vollsmose er et af de sogn i Danmark, der har den laveste tilslutning til coronavaccinationer i Danmark.

I sidste uge havde 40 procent af de inviterede – alle over 12 år – ikke bestilt tid til en vaccine eller fravalgt at blive vaccineret. På landsplan er tallet omkring 15 procent.

/ritzau/

[adning id="17957"]

Fik du læst?