[vc_row][vc_column][vc_column_text]Ordningerne med hjælpepakker er så forvirrende, at mange små virksomheder og nogle revisorer er stået helt af. 
Af Carsten Steno, carsten@indblik.net 
De hjælpepakker til erhvervslivet, der skal hjælpe virksomhederne gennem coronakrisen, er ved at udvikle sig til et administrativt mareridt. Mange mindre virksomheder opgiver at søge ordningerne og forsøger at klare sig på anden vis. Der er også revisorer, der giver op. Det viser en rundringring til flere revisorer, som Indblik.net har foretaget.
De op til 55 forskellige ordninger er ofte lavet i bedste mening, men de er ændret løbende, både hvad angår ansøgningskriterier og tidsperioder, og det skaber stor forvirring. 
Desuden venter et problematisk efterspil, når ordningerne ophører.  Så skal virksomhederne indsende dokumentation for, at de har overholdt de komplicerede spilleregler. 
Der er fortsat ikke angivet retningslinjer for denne efterkontrol. Her kan mange virksomheder derfor komme i klemme og risikere at skulle tilbagebetale beløb, som de har fået udbetalt af staten. Penge, som de måske ikke har til den tid. 
– Vi oplever, at mange små virksomheder står af og prøver at hutle sig igennem,  siger Per Kristensen, formand for Foreningen Danske Revisorer og leder af revisionsfirmaet  2+ Revision i Haderslev. 
Han har også revisorkolleger, der har opgivet at finde ud af hjælpepakkerne og henviser virksomhederne til alternativ rådgivning. 
Der går sagsbehandling i den
Partner og skatterådgiver i revisionsfirmaet Beierholm, Asger Lehmann Høj, siger, at de mange forskellige ordninger, hvis omfang EU har kritiseret, komplicerer tingene unødigt. 
– Det havde været bedre at lave færre ordninger, som strakte sig over længere tid og med færre men mere enkle kriterier. Dels fordi de så ville have været nemmere for virksomhederne og deres rådgivere at forstå, hvordan de virker i praksis,  dels fordi Erhvervsstyrelsen, som skal administrere hjælpepakkerne, ikke i tilstrækkeligt omfang råder over personale, der har indsigt i virksomhedsdrift. Personalet er ofte jurister. I stedet for ekspedition af ansøgninger og henvendelser går der let sagsbehandling i ansøgningerne, siger Asger Lehman Høj. 
Alle revisorer siger, at de forstår den gode hensigt med hjælpepakkerne, men at det bedste ofte er blevet det godes værste fjende. 
Kriterier ændres undervejs
De peger på, at ordningerne jævnligt er lavet om. Kriterierne er ændret undervejs, ligesom der er forvirring om de referenceperioder, som skal indgå i ansøgningerne. 
Er man eksempelvis en virksomhed med hovedkontor i København og filial i Kolding, har man skullet søge kompensation for to forskellige tidsperioder, fordi hovedstaden blev lukket ned før region Syddanmark. 
Tilsvarende har man i Nordjylland haft en nedlukningsperiode i november omkring mink-udryddelsen, hvor virksomheder har været særligt ramt. 
Det havde ifølge Asger Lehmann Høj været bedre at lave længerevarende ordninger, der gjaldt for 6 eller 9 måneder og vedrører hele landet.  Det kunne man have gjort i sommer, da man kunne se at problemerne ikke kun var kortvarige. Nu er det nok for sent, siger han. 
Lønmodtager-tankegang
Han peger desuden på, at de hjælpepakker, der er gennemført, afspejler, at den nuværende regering især har lønmodtagerne i tankerne. Man har haft mindre indsigt i, hvad der er problemet for selvstændige og mindre virksomheder. 
I den forbindelse nævner han, at et alternativ til de mange ordninger kunne have været at tage udgangspunkt i de principper, der gælder for de gængse driftstabsforsikringer, som mange virksomheder allerede har.  
Her gør man tabet op samlet for en virksomhed og yder en tabserstatning efter en given periode, men den idé er ikke dukket op i processen.
I en række artikler vil Indblik.net i den kommende tid gennemgå nogle af de mange problemer, som ordningerne  er forbundet med. Efterhånden som de udkommer, kan du finde dem alle samlet her.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]