Regeringens udskejelser under coronahåndteringen har været et realityshow af højeste karat, skriver Christopher Falkenberg.
Af Christopher Falkenberg, filosofistuderende
Glem alt om “Big Brother”, “Paradise Hotel” og “Keeping Up With The Kardashians”. Det sidste år har et nyt realityprogram overgået de store udenlandske produktioner.
Siden marts 2020 har danskerne fulgt med i den tragikomiske håndtering af covid-19. Her kommer højdepunkter fra sæson 1 af ”Familien fra Borgen”, der skildrer en regerings kamp for at holde styr på et lille land i en tid med krise, intriger og drama.
I en kavalkade af møgsager følger vi Mette Frederiksen, som agerer brandslukker for familiens fadæser, mens hun desperat forsøger at bevare facaden udadtil.
Undervejs anklages hun for løgne, ulovligheder og diktatur, og sæsonen kulminerer i et regulært folkeoprør fra ”Men in Black”.
Det er statsministerens overgang fra at være folkekær fællessanger til at være folkejagtet lovovertræder, som pisker en sand thriller frem i stuerne.
Jeppe Kofod, en anden af favoritterne, står for et af sæsonens komiske højdepunkter. Tommelfingerreglen indenfor reality er, at mandlige deltagere helst skal være ubegavede og liderlige – den rolle tager Kofod seriøst!
Fra pandemiens start demonstrerer sin intelligens ved at sende en ”solid håndsrækning” til hårdt ramte Italien.
Hjælpepakken består af respiratorer, som viser sig ubrugelige til covid-19-patienter. Senere på sæsonen havner han atter på glatis, da samfundet indser, at deres udenrigsminister har haft sex med en 15-årig. Kofod er alle pengene værd!
“Årets fejlcasting” er Magnus Heunicke.
Almindeligvis forbindes rollen som sundhedsminister med et mindre ansvar samt med politikere, for hvem talentet ikke rakte længere. Derfor bliver det særdeles nervepirrende, når journalisten fra Næstved pludseligt bliver Danmarks magtfulde mand i kampen mod en pandemi.
Med utallige politiske “næser” og en smitteopsporing, som kronisk halter efter, ender det forventeligt i en mindre fiasko.
Som seer efterlades man med indtrykket af en splittet karakter, som ved, at han er grueligt fejlcastet, men som samtidig ser rollen som sit store ”moment to shine”.
Sæsonens klimaks må være, når tidligere minister, Mogens Jensen, beordrer aflivningen af alle danske mink.
Årsagen er mutationen ”cluster-5”, som, med et passende engelsk udtryk, udarter sig i et sandt ”clusterfuck” for familien.
Selvom det koster ham rollen som minister, forlader han skærmen som den store vinder; han tager til takke med en fremtid uden for rampelyset og en velbetalt ministerpension.
I en tid med lockdown har ”Familien fra Borgen” sat rammerne for god underholdning i de danske stuer.
Sammensætningen af store personligheder og grænseløse skandaler, i en setting, hvor de samtidigt skal redde landet fra en pandemi, har skabt reality af højeste karat.
Sæson 1 har været en rendyrket hyldest til genren! 5 ud af 6 stjerner.
Alligevel må man som ivrig samfundsborger med rimelighed kunne forvente en mindre skandaløs og mere pragmatisk sæson 2.
Derfor må en klar opfordring til næste sæson være, at ”Familien fra Borgen” skruer ned for dramatikken og op for professionalismen.
Dette indlæg til Indblik.net er skrevet af en ekstern skribent og repræsenterer dennes egne holdninger. Har du selv noget på hjerte? Send os et debatindlæg her.
