Vi skal sørge for, at nedlukninger og restriktioner aldrig igen vil blive hverdag i Danmark, skriver chefredaktør Claes Theilgaard i denne leder.

Af Claes Theilgaard, claes@indblik.dk 

Efter 548 dage med nedlukninger og restriktioner er Danmark atter frit.

Det startede med et alvorstungt pressemøde tilbage i marts 2020, hvor statsminister Mette Frederiksen og Magnus Heunicke gjorde sig selv til frontfigurer i kampen mod corona.

Heunicke viftede med den famøse planche med den røde kurve, og beskeden lød, at vi i første omgang skulle lukke ned i 14 dage for at flade smittekurven ud og undgå et kollaps i sundhedsvæsenet.

Siden er 548 dage gået, og vi har ikke én gang været tæt på at ramme den røde kurve, som også sidenhen er forsvundet ud i glemslens tåger.

Langt om længe er de sidste restriktionerne nu bortfaldet, men selv på en dag som i dag kan vi ikke få lov at nyde friheden uden forstyrrelser.

I baggrunden spøger truslen om nye nedlukninger og restriktioner fortsat. Alt sammen takket være Heunicke, der selv på nuværende tidspunkt ikke vil afvise, at en ny coronavariant eller anden udvikling i epidemien gør, at danskerne igen skal underkastes tvang og restriktioner.

Kigger man ud i resten af verden, er mange lande fortsat ramt af nedlukninger og restriktioner. 

I USA underkaster præsident Biden 100 millioner amerikanere vaccinetvang. Bliv vaccineret eller bliv fyret, lyder det. 

I Australien har regeringens “zero covid”-strategi ført til nedlukninger af hele storbyer efter ét enkelt smittetilfælde og tilstande, der kalder tankerne hen på en politistat.

Heldigvis er vi ikke endt der i Danmark. I hvert fald ikke endnu.

Men alligevel har coronahåndteringen også herhjemme medført vidtgående og totalitære tilstande, som ingen havde troet, vi skulle underkastes i et frit land som Danmark.

Ét for ét kopierede den frie verdens lande Kinas dybt autoritære håndtering af coronavirussen, og pludselig blev nedlukninger, restriktioner og en altomfavnende statsmagt skræmmende normale, også i frie demokratier – måske blev de endda den “nye normal”, der tales så meget om.

Nedlukninger og restriktioner er et produkt af en totalitær styreform, hvor man ikke anerkender, at prisen for et frit samfund er, at det er fyldt med risici. En af disse risici er risikoen for at blive smittet med en virus.

Når man ikke længere kan tolerere risikoen for f.eks. coronasmitte, og man gør det til en central politisk opgave at få smitten ned – koste, hvad det koste vil – begynder man også at afmontere det frie samfund.

Dette er sket ganske ubemærket under coronahåndteringen herhjemme. 

Men faktum er, at bøtten nu er vendt på hovedet, så ufrihed er normaltilstanden, og enhver borger nu skal argumentere for, hvorfor man skal have frihed til det ene og andet.

Det, man bør foretrække, er naturligvis, at staten bør argumentere for, hvorfor den skal tage friheden fra borgerne – når det i sjældne tilfælde er nødvendigt.

Det er den tilstand, vi skal tilbage til. Vi skal sikre os mod nye, statslige indgreb i vores frihed, og vi skal give ansvaret tilbage til borgerne.

Vi skal sørge for, at nedlukninger og restriktioner aldrig igen vil blive hverdag i Danmark. 

Tiden er inde til, at vi tager en principiel beslutning om, at staten skal trække sig tilbage, og borgerne skal sættes fri.

Lad os sige farvel til coronarestriktioner én gang for alle.