Regeringens nye teststrategi skal aflives før fødslen, skriver chefredaktør Claes Theilgaard.
Af Claes Theilgaard, claes@indblik.net
Regeringen har langt om længe indset, at den er nødt til at løsne sit jerngreb og genåbne Danmark.
Desværre viser det sig, at regeringen selv i genåbningsfasen ikke har viljen til for alvor at lade danskerne få deres liv og frihed igen.
Den i forvejen halvhjertede genåbning kommer nemlig med et voldsomt modkrav fra regeringens side: vi skal testes to gange om ugen.
Sådan lød forslaget til en byttehandel, da sundhedsminister Magnus Heunicke onsdag kunne præsentere regeringens nye teststrategi ved et såkaldt doorstepmøde på Christiansborg.
Hverken Heunicke eller hans kolleger løftede dog sløret for, hvad omkostningerne ved den nye, aggressive teststrategi vil være.
De fortalte heller ikke, om testene vil blive frivillige, eller om danskerne to gange ugentligt vil blive tvunget til at tage en vatpind i svælget eller næseboret.
Mens vi stadig afventer svar på Indbliks henvendelser med spørgsmål om, hvorvidt testene bliver tvungne, er økonomen Lars Christensen kommet med et bud på omkostningerne.
Og de er massive.
Ifølge Lars Christensen vil udgifterne alene til test – under antagelsen af, at en test koster 250 kroner, hvad han kalder for “et konservativt bud” – kunne løbe op i 104 milliarder kroner årligt.
Det svarer til 40.000 kroner per dansker – voksne såvel som børn.
Dertil skal lægges det massive produktionstab, som det vil medføre, at vi alle skal forbi testcentre flere gange ugentligt.
Når man tænker på, at de samlede sundhedsudgifter i Danmark er på omkring 200 milliarder kroner årligt, står det klart, at den nye teststrategi ikke blot er dyr – den er fuldstændigt vanvittigt dyr.
Faktisk er teststrategien så dyr, at den bør aflives allerede inden fødslen. Derudover bør det bekymre alle, at politikerne ikke vil svare fyldestgørende på, om de vil tvinge danskerne til at lade sig teste.
Det er godt, at regeringen langt om længe udviser en smule fornuft og nu vil genåbne Danmark yderligere. Det er det eneste rigtige.
Men vi skal ikke finde os i hvad som helst, bare for at få en lille smule mere genåbning. Det er nu, vi skal beslutte os for, hvilket samfund vi ønsker at leve i på den anden side af nedlukningen.
Derfor er alle nødt til at kigge sig selv i spejlet og spørge: ønsker jeg et samfund, hvor vi brænder over 100 milliarder skattekroner af årligt på ugentlige – potentielt tvungne – test til alle danskere? Og så endda for en sygdom, som ikke er farlig for langt, langt de fleste?