[vc_row][vc_column][vc_column_text]

Ingen tegn på at ekstremt vejr bliver hyppigere

Der er intet bevis for, at klimaændringerne medfører flere oversvømmelser, skovbrande eller orkaner, viser den nye rapport ’Weather Extremes’.
Af Kaj Mieritz, kaj@indblik.net
’Weather Extremes – Are they caused by global warming’ er den fulde titel på studiet. Og svaret er nej. Det hedder i konklusionen:
“Den solide videnskabelige evidens, som præsenteres i denne rapport, viser, at troen på, at ekstremt vejr har forbindelse med den globale opvarmning, er fejlagtig, og blot en antagelse, som mest stammer fra mediernes dækning og ikke fra virkelighedens verden. Omhyggelig undersøgelse af empiriske data viser, at hvis der er nogen tendens i ekstremt vejr, så er den, at det nærmere forekommer sjældnere end hyppigere.”
Rapporten er lavet af fysikeren dr. Ralph B. Alexander, som har sin ph.d. i fysik fra Oxford. Han har arbejdet på en række forskningsinstitutioner i Europa og Australien og var en overgang professor ved Wayne State University i Detroit i USA. Rapporten er udgivet af The Global Warming Policy Foundation i London, som er en ”klimarealistisk” tænketank.
Rapporten gennemgår systematisk de enkelte områder, hvor man taler om ekstremt vejr: hedebølger, ekstrem kulde, tørke, oversvømmelser, orkaner, og naturbrande.
Høje temperaturer
Når det drejer sig om de fleste vejrfænomener, så findes der pålidelige målinger op til 100 år tilbage, og professor Alexander viser f.eks. at de meget høje temperaturer, man målte i Paris i 2019 på 42,6 grader C, faktisk blev overgået i 1930’erne. I august 1930 blev der målt 50 grader C i Loire-dalen.
Et skema viser de højeste temperaturer på de forskellige kontinenter, og hvornår de blev målt:

Ekstrem kulde
Ligesom der opstår hedebølger, opstår der også perioder med ekstrem kulde, oftest fulgt af kraftige snefald. World Meteorological Organization (WMO) inkluderer ekstreme kuldeperioder i sin rapport om ekstremt vejr 2015-2019 – og anerkender her for før første gang, at fænomenet faktisk eksisterer.
En rapport om kuldefænomenet af Madhav Khandekar (2018) registrerer ekstreme kuldeperioder i Canada, USA, Sydamerika, Europa og Asien. Meget tyder på, at ekstrem kulde faktisk er et stigende fænomen, men Khandekar sætter det ikke i forbindelse med klimaændringerne, men derimod med de naturlige vejrfænomener, vi kender fra Atlanterhavet og Stillehavet.
Oversvømmelser
Når det drejer sig om oversvømmelser, støtter professor Alexander sig til et australsk studie fra 2017 ’A Global Investigation of Trends in Annual Maximum Streamflow’ (Hong X.Do m.fl.). Forfatterne finder ingen sammenhæng mellem oversvømmelser på den nordlige halvkugle i perioden 1931 til 2010 og den globale opvarmning. Oversvømmelserne skyldes dog klimaet – nemlig de store lufttryksforskelle i Atlanten og deres indvirkning på regnmængderne. At oversvømmelserne medfører større ødelæggelser, skyldes først og fremmest, at stadig flere mennesker bosætter sig ved havet og floderne og dermed udsætter sig selv for risikoen.
Orkaner
FN’s klimapanel, IPCC, har optalt et stigende antal orkaner i Atlanterhavet af kategori 4 og 5, men på globalt plan er der ikke tegn på, at orkanernes styrke tiltager. Og IPCC har ”ikke fundet nogen observeret tendens i antallet af orkaner på globalt plan”.
Naturbrande
Der er heller ikke sammenhæng mellem naturbrande og den globale opvarmning, fastslår studiet. Ser man på tallene fra USA, er antallet af hektar skov, som er ødelagt af naturbrande de seneste 20 år, blevet større, men hvis man sammenligner med brandene i 1930’erne, 1940’erne og 1950’erne, var der langt mere omfattende brande dengang. Omfanget af naturbrande er blevet mindre, efterhånden som planeten er blevet varmere.
Som eksempel ødelagde de meget omtalte skovbrande i Australien i vinter omkring 20 millioner ha. I den tørre sæson i 1974-75 brændte til sammenligning 117 millioner ha skov.
Det er ikke klimaet, men mennesker, som har medført, at naturbrande i nogle tilfælde bliver større og mere omfattende end tidligere. Befolkningstilvæksten betyder, at flere bosætter sig i områder, hvor der er risiko for natur- og skovbrande – og mange af brandene opstår, fordi der springer gnister fra forældede elledninger og andre elinstallationer.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”4477″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”4817″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”5591″][/vc_column][/vc_row]