IT-eksperter advarer: Ny epidemilov er overvågning uden udløbsdato

Foto: Unsplash

[vc_row][vc_column][vc_column_text]Den nye epidemilov risikerer at føre til masseovervågning af danskerne, lyder det i et bekymret opråb fra de IT-professionelles formand.
Af Claes Theilgaard, claes@indblik.net
Tirsdag eftermiddag ventes Folketinget at vedtage den nye epidemilov. Et stort flertal har på forhånd erklæret støtte til loven, mens kun tre partier har meldt ud, at de vil stemme imod epidemiloven.
Loven åbner for massiv overvågning af danskerne, men siger samtidig ikke noget om, hvordan data skal beskyttes, eller hvornår de skal slettes.
Det bekymrer Niels Bertelsen, formand for PROSA, de IT-professionelles fagforening.
– Den nye epidemilov er et kæmpe tilbageskridt. Selvom vi accepterer særlige omstændigheder under pandemien, bør loven udformes, så vores data beskyttes bedst muligt og slettes igen, så de ikke senere kan bruges på andre måder. Ellers bliver det overvågning uden udløbsdato siger Niels Bertelsen, formand for PROSA i en pressemeddelelse.
Med den nye epidemilov i hånden kan sundhedsministeren også pålægge private virksomheder og offentlige institutioner at registrere ansattes, medlemmers og gæsters færden, personnummer og kontaktoplysninger. 
Det vil f.eks. være muligt at se, om man har været til møde i sin fagforening – en oplysning, der lovmæssigt er personfølsom. 
– Nu har vi fået GDPR (EU-forordning om databeskyttelse, red.) til at beskytte vores data, og så laver regeringen gud hjælpe mig en lov, der underløber databeskyttelsen og skruer op for overvågningen.
– Som it-professionelle ved vi, hvordan data og teknologi kan bruges og misbruges, og det her kan bruges til meget andet end smitteopsporing. Epidemiloven bør også sikre, at det ikke sker, siger de it-professionelles formand.
Niels Bertelsen håber på en ændring i sidste øjeblik og hæfter sig ved, at et flertal udenom regeringen vil se på paragraf 49, der giver myndighederne magt til at tvangsindsamle personfølsomme oplysninger.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]

[adning id="17957"]

Fik du læst?