Jobfesten er en fuser for Mette Frederiksen

Det er myldret frem med nye job. Men det skyldes især, at regeringen høster, hvor andre såede. Mette Frederiksen stemte således sammen med sit parti mod de reformer, som for alvor har øget beskæftigelse de senere år.
Hør artikel

En sand jobfest har udspillet sig i dansk økonomi de senere år. Siden Mette Frederiksen (S) blev statsminister i sommeren 2019, er tæt ved 175.000 kommet i arbejde. Det har sendt ledigheden ned på nogle af de laveste niveauer, der er set i mands minde, og fået mange økonomer til at spærre øjnene op.

»Der er tale om en imponerende fremgang i beskæftigelsen herhjemme,« siger Mathias Dollerup Sproegel, der er seniorøkonom i Sydbank.

Hvem der skal have æren for de flotte resultater, bliver med stor sandsynlighed et vigtigt tema i den valgkamp, som allerede er godt i gang.

Er det den nuværende regering med Mette Frederiksen (S) i spidsen, der har æren for denne solskinshistorie? Eller er det helt andre forhold, som spiller ind?

Vild uenighed

Det er der stærkt delte meninger om, men cheføkonom Mads Lundby Hansen fra tænketanken Cepos vurderer, at de senere års optur på det danske arbejdsmarked især hænger sammen med fortidens mere ambitiøse økonomiske politik.

»Væksten i beskæftigelsen skyldes især de reformer, der blev vedtaget, mens Lars Løkke Rasmussen var statsminister for partiet Venstre og også før det. De hævede eksempelvis aldersgrænsen for, hvornår man kan få efterløn og folkepension, og har hævet beskæftigelse markant,« siger Mads Lundby Hansen.

Så Mette Frederiksen smykker sig lidt med lånte fjer, når hun eksempelvis på sit partis sommergruppemøde praler med den seneste udvikling i dansk økonomi, og kalder den for »bomstærk.«

Aftalen om senere tilbagetrækning, som Lars Løkke Rasmussen stod i spidsen for, betød, at aldersgrænsen for at modtage både efterløn og folkepension gradvist blev hævet fra 2019 til 2022. Derfor skal man nu være 62 år for at få efterløn og 67 år for at få folkepension.

De uafhængige økonomiske vismænd har vurderet, at alene denne, ene aftale om senere tilbagetrækning, har øget arbejdsstyrken med 48.000 personer og løftet beskæftigelsen næsten tilsvarende meget.

En gave til Mette Frederiksens kernevælgere

Det er især blandt nogle af Socialdemokratiets egne kernevælgere, altså kvinder, ufaglærte, ældre over 60 år, og personer med en kort uddannelse, at beskæftigelsen er steget, som fælge af dette.

Men Mette Frederiksen og hendes parti stemte mod aftalen. Var den ikke blevet vedtaget, og havde Mette Frederiksen fået sin vilje, så ville dansk økonomi i dag stå i noget nær en katastrofe med voldsom mangel på ledige hænder og hoveder. Og så ville tusindvis af hendes mest trofaste vælgere står uden arbejde.

Ses der på de initiativer som Mette Frederiksen selv har stået i spidsen for, og presset gennem Folketinget med et rødt flertal, for at skabe bedre forhold på det danske arbejdsmarked, er der derimod ikke meget at prale af.

»Regeringens samlede udspil går den nærmest i nul,« siger Mads Lundby Hansen.

Han peger på, at de lavere dagpenge til nyuddannede, som øger arbejdsstyrken, stort set spises op af alle dem, der nu kan gå på Arne-pension, og sige farvel og tak til et job, og slippe for at bidrage med skatter til det danske samfund.

»Så Mette Frederiksen har ikke levet noget betydningsfuldt, når det handler om den langsigtede strukturpolitik,« siger Mads Lundby Hansen.

Kritik af finanspolitik

Samtidig har regeringen ført en alt for lempelig finanspolitik, hvilket talrige gange er blevet kritiseret og frarådet af både Danmarks Nationalbank og de økonomiske vismænd, der har professor ved Københavns Universitet Carl-Johan Dalgaard som økonomisk overdommer.

 »Finanspolitikken burde være strammere, end den aktuelt ser ud til at blive,« skriver vismanden ordret i den seneste analyse af dansk økonomi.

»Det har ført til en midlertidig øgning af beskæftigelsen med 50.000. Men det har også øget presset på arbejdsmarkedet og bidraget til den nu stærkt stigende inflation,« siger Mads Lundby Hansen.

De historisk lave rente hos Den Europæiske Centralbank (ECB) har også bidraget til at øge beskæftigelsen.

»Men de midlertidige positive bidrag til beskæftigelsen fra lempelig finanspolitik og pengepolitik må ventes at falde væk de kommende år. Tilbage står, at Mette Frederiksen de seneste tre år ikke har gjort noget for at styrke beskæftigelsen varigt. Desuden har regeringen med over 40 skattestigninger øget danskernes iforvejen høje skattebyrde med hele ti milliarder kroner,« siger cheføkonom Mads Lundby Hansen.

Der er blandt andet indført en skat på arbejdsgiverbetalt telefon, en højere arveskat på familieejede virksomheder, og højere afgifter på cigaretter og tobak. Samtidig presser både Radikale Venstre, SF og Enhedslisten på med en nærmest endeløs række af forslag til nye og højere skatter og afgifter på talrige områder, som regeringen kan blive presset til at acceptere ved kommende politiske forlig og studehandler.

Udlandet har trukket os op

Danmarks store eksport bør ikke glemmes i det store slagsmål om, hvem der skal have æren for de gode takter i dansk økonomi.

Salget af varer og serviceydelser til andre lande steg med hele 7,8 procent sidste år, og var dermed en af de helt store trækmotorer bag den høje økonomiske vækst, der var oppe på imponerende 4,7 procent sidste år.

Det betyder, at hovedparten af den økonomiske bedring, som er set herhjemme de senere år, især hænger sammen med fremgangen i udlandet oven på Corona-krisen.

Danmark står og falder således med Europa og USA. Går det godt andre steder, går det også godt herhjemme og omvendt. Det er lige før, at det politikerne beslutter på Christiansborg, er de rene pebernødder i forhold til, hvordan økonomien udvikler sig på vores største eksportmarkeder- Tyskland, USA, Sverige, Storbritannien og Norge.

 

Kurven er knækket

Men det kan meget snart være helt slut med at skændes om, hvem der skal have æren for topformen i dansk økonomi.

De gyldne tider på både det danske bolig- og jobmarked ser nemlig ud til at stå foran en brat afslutning, vurderer seniorøkonom Mathias Dollerup Sproegel fra Sydbank.

»Fremgangen i beskæftigelsen synger på sidste vers. Kurven er knækket. Virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft er begyndt falde. Fremgangen kan snart veksles til modgang på arbejdsmarkedet,« siger han.

Der er især risiko færre job indenfor byggeriet, hvor sommeren har budt på en række konkurser.

Det er voldsomme prishop på materialer kombineret med øget økonomisk usikkerhed, der får danskerne til at holde igen med at bygge nyt hus og lave større renoveringer.

Industrien kan også stå for skud, især hvis Rusland lukker for gashanen til Tyskland. Det vil ramme dansk industri hårdt, som er en stor underleverandør til de blandt andet de store tyske bil- og kemivirksomheder.

Oven i det har finansminister Nikolai Wammen netop valset store prisfald på boligmarkedet det kommende år. Det sker i en ny Økonomisk Redegørelse. Det er er højere renter på boliglån, som især sætter priserne under pres.

Så måske kommer valgkampen også til at handle om, hvem der har skyldes for, at det hele pludselig ser mere dystert ud.

Her vil Mette Frederiksen med stor sikkerhed sige, at årsagen er rent uheld og modvind udefra, og regeringen er helt uden ansvar for den nedtur, som nu trækker sammen som en truende sort sky over dansk økonomi.

KAN DU LIDE, HVAD DU LÆSER?

Det koster penge at lave kritisk journalistik. Som medlem er du med til at sikre, at vi på Indblik kan gøre det, vi er bedst til: At lave journalistik og skabe debat, der udfordrer konsensus i det øvrige mediebillede og i dansk politik.

Se hvad vores læsere mener
Tema: Bøger til ferien
[adning id="17957"]

Fik du læst?