Den tidligere økonomiske vismand Michael Svarer skal levere en rapport i starten af det nye år, og det er en vigtig opgave. Den kommer sandsynligvis til at danne grundlag for Danmarks politik omkring CO2-kvoter, så vigtigheden kan knap overdrives. Det trækker dog allerede op til slagsmål i klimadebatten inden rapportens publicering. Hidtidige estimater omkring danske lavbundsjorde – der er relevante i forhold til diskussionen om CO2-kvoter – viser sig angiveligt at være forkerte. Endda ganske markant. Læg dertil, at CO2-kvoterne er særdeles vigtige for de politiske partier, som er politisk kommitrede i 2030-klimamålene – herunder regeringen.

For eksempel lød estimaterne, at Danmark har 170.000 hektar lavbundsjord; men tallet viser sig at være blot 118.000 hektar. Altså under 70% af det oprindelige estimat. For at gøre sagen endnu mere penibel, findes der ikke en gang konkret data for lavbundsjordenes indflydelse på CO2-billedet:»Jeg ved ikke, hvor meget udledning der er fra dem. Det betyder, at det er lidt svært, for man skal lægge en afgift på noget, som man reelt ikke ved, hvad er«, udtaler Svarer til Berlingske og fortsætter:

»Det er ikke et område, man har reguleret før, så det har måske ikke været så vigtigt, om man var præcis med de her målinger. Men hvis man skal regulere, skal man være præcis. Ellers kan du ikke regulere det. Så der kommer et øget krav til præcision, og det krav er jeg ikke helt sikker på, at de nuværende målinger kan honorere. Den diskussion vil fortsætte også efter offentliggørelsen af vores rapport«.

Men CO2-kvoter er et område, som mange allerede forlods har besluttet at regulere på, inklusiv klimaminister Dan Jørgensen. Det er en politisk holdning, som er fuldt i tråd med EU’s position på klimaområdet. Mere konkret, så er det interesseorganisationen IPCC’s linje på området, i folkemunde kendt som FN’s Klimapanel; det er nemlig dénne interesseorganisation, International Panel on Climate Change, som i grove træk forestår FN’s politikudvikling indenfor klimapolitik.

IPCC selv forholder sig ikke ukritisk til CO2-kvoter som forslag til en løsning – men spørgsmålet er alligevel, om interesseorganisationen er kommet på afveje; og trukket både EU, Danmark og de øvrige medlemslande ud i at blive enige om en forkert antagelse.

Alt imens er klimaminister Lars Aagaard (M) kaldt i samråd om sagen af Alternativet.

Sønderlemmende kritik: dårlig metodik og forkerte konklusioner

Overfor IPCC står blandt andre den uafhængige organisation The Clintel Foundation, som mener at IPCC har forregnet sig. Selve præmissen for debatten om klimaforandringer er fundamentalt forfejlet, og det er på grund af ringe metode fra FN’s Klimapanels, IPCC’s, side. Det påstår de i alle fald i sin bog ”The Frozen Views of the IPCC” fra 2023, hvor de lancerer en række konkrete kritikpunkter og gennemgange af grundlaget for debatten.

For eksempel kritiserer bogens medforfatter og medstifter af The Clintel Foundation, Marcel Crok, at man fra IPCC’s side ikke oplyser om data, som modsiger deres konklusioner. Navnligt IPCC’s rapport AR6, som handler om klimaforandringer og skader i forbindelse med menneskeskabte klimaforandringer:

En overvældende majoritet af litteraturen på området når den modsatte konklusion af IPCC’s rapport, uden at IPCC overhovedet nævner det i sin rapport.

Videre sår The Clintel Foundation tvivl om hvorvidt IPCC’s konklusion overhovedet er rigtig; hvor IPCC konkluderer, at menneskeskabte klimaforandringers negative effekt på menneskeheden – materiel såvel som i tab af liv – har været stigende gennem de seneste godt hundrede år, så når majoriteten af litteraturen til et andet billede:

Graden af skade er ikke stigende; man har blot i den smule litteratur, som IPCC’s har valgt at referere til, ikke foretaget en såkaldt normalisering af datagrundlaget.
Man har kort sagt ikke taget højde for, at der gennem det seneste århundrede er kommet betragteligt mere materiel og flere menneskeliv til, som kan gå tabt til klimaets naturfænomener.

En kritik, som Indblik har forelagt IPCC og inviteret til at kommentere på, men uden i skrivende stund at have modtaget svar.

Tænketank: CO2-kvoter er dyre og ineffektive

Hos den liberale tænketank CEPOS er man langt fra overbevist om, at CO2-kvoter er den rette vej frem for klimaet. Til Indblik udtaler analysechef og økonom Otto Brøns-Petersen:

»Jeg har – som en af de få, men dog sammen med f.eks. vismændene – kritiseret det danske klimamål om at nedbringe de samlede danske udledninger med 70 pct. (fra 1990 til 2030). Det er dyrt samfundsøkonomisk og med meget lille effekt«, siger han og fortsætter:

»I mellemtiden har vi imidlertid – i 2023 – fået et reduktionskrav i EU’s såkaldte byrdefordelingsaftale, som kan vise sig at blive endnu sværere at nå. Regeringen er gået med til det, uden at der har været særlig meget debat. Ingen andre EU-lande med et tilsvarende reduktionskrav har så meget landbrug, som vi har. Og landbrugets udledninger falder generelt langsomt«, udtaler analysechefen og uddyber:

»Problemet er, at med EU-forpligtelsen er der ikke så meget mere at rafle om. Modsat 70 pct.-målet, som er et helt selvvalgt mål, så er vi forpligtet af EU-kravet«.

Hvor debatten og de politiske målsætninger hidtil har været relativt fokuserede på CO2, så insisterer Brøns-Petersen på et mindre ensidigt sigte – herunder omtanke for hvilke omkostninger, man kan risikere at skabe, hvis man begår politikfejl:

»Uanset hvilket klimamål, politikerne vælger eller er bundet af, bør de opfylde det med så lave samfundsøkonomiske omkostninger som muligt. Her er den økonomiske forskning meget klar: Den billigste måde er gennem en ensartet pris på at udlede drivhusgas – ensartet sådan forstået, at lige potente drivhusgasser bør have samme pris. Hvis nogen udledninger pålægges en lavere pris, så må andre pålægges en endnu højere pris for at nå målet. Det gør reduktionen endnu dyrere«, slår han fast.

»Jeg understreger, at jeg taler om ensartet pris. Det behøver ikke være en afgift. Jeg har skitseret en model for landbrugets udledninger, hvor de prissættes via et kvotesystem. Nogle af de ellers meget voldsomme indkomstvirkninger i landbruget kan undgås ved at tildele kvoter gratis. Pointen er, at det koster noget at udlede et marginalt ton mere«, afslutter CEPOS’ chefanalytiker.

https://www.berlingske.dk/politik/om-faa-uger-afleverer-topoekonom-en-rapport-som-kan-antaende-en

https://archive.ipcc.ch/ipccreports/tar/wg3/index.php?idp=251

https://cepos.dk/artikler/saadan-boer-landbrugets-drivhusgasser-haandteres/