Landets statsminister har været påfaldende stille efter satiretegneren Kurt Westergaards død, mener nær ven.
Af Claes Theilgaard, claes@indblik.dk
Der gik fire dage, fra den kendte satiretegner Kurt Westergaard døde den 14. juli, til hans død blev annonceret den 18. juli.
I dette tidsrum blev han angiveligt bisat, og det skete i allerstørste hemmelighed af frygt for, at Westergaards gravsted skulle blive udsat for hærværk, hvis det blev offentligt kendt.
Det fortæller Erik Guldager, Westergaards mangeårige gallerist og nære ven, i et interview med Indblik.
– Familien vil gerne undgå det eftermæle, at hans grav skal skændes eller blive udsat for hærværk. Det ville være for uværdigt.
– Jeg kan godt følge familien, men det er trist, at en så stor mand skal gemmes væk i stilhed, siger Guldager.
Det er dog ikke kun manglen på et officielt gravsted, som ærgrer Guldager.
For mens mange politikere, herunder Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard, Nye Borgerliges Pernille Vermund og løsgængeren Inger Støjberg, har hyldet Kurt Westergaard og hans kamp for ytringsfriheden i tiden efter Muhammedkrisen, var en vigtig stemme fuldstændigt fraværende – og har været det lige siden: statsminister Mette Frederiksen (S).
– Tænk sig, at der ikke udtales respektfulde ord fra statsministeren ved Kurts død. At Mette Frederiksen er helt stille, det er mærkeligt, siger Erik Guldager og tilføjer:
– Hun burde ære ham og fordømme, at han ikke kan blive stedt til hvile.
Kurt Westergaard, der tidligere i sin karriere beskæftigede sig som lærer og siden skoleinspektør, blev især kendt, da han i 2005 tegnede en satiretegning i Jyllands-Posten af den muslimske profet Muhammed med en bombe i turbanen.
Denne tegning blev sammen med 11 andre Muhammedtegninger bragt i avisen, hvor daværende kulturredaktør Flemming Rose ønskede at sætte fokus på selvcensur grundet frygt for repressalier fra muslimer.
Tegningerne blev genstand for voldsom opstandelse blandt muslimer i ind- og udland, og affødte mange trusler mod Jyllands-Posten og Kurt Westergaard.
Som konsekvens af Muhammedkrisen blev Westergaard et terrormål og levede indtil sin død under massiv politibeskyttelse.
Gennem hele sit liv forsvarede han ytringsfriheden, og han blev dermed et ikon for kampen for denne fundamentale menneskerettighed i mødet med islam.
