Mette Frederiksens magtdemonstration har kostet samfundet dyrt

Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Mette Frederiksens magtdemonstration har kostet samfundet dyrt, lyder det fra Peter Bohsen Jensen i dette debatindlæg.

Af Peter Bohsen Jensen, bestyrelsesmedlem i Bæredygtigt Landbrug

Hvor skal alle de penge til den offentlige sektor dog komme fra, burde det lyde gang på gang i debatten – når sygeplejerskerne strejker for højere løn, når politibetjentene føler sig underbetalt, når sygehusene skal indhente det corona-udsatte, når infrastrukturen forbedres, og uddannelser flyttes ud.

Ja, der er nok at bruge penge på – måske skulle man også begynde at tænke på, hvordan man får indtægterne til at slå til.

Tænk, hvis fru Frederiksen havde undladt at slå minkerhvervet ihjel, endog uden lovhjemmel.

Så havde regeringen sparet en engangsudgift på 18 til 20 milliarder kroner samt bevaret en årlig indtægt på 8 til 10 milliarder kroner. Så havde finansieringen til mange af ønskerne været der.

Jeg gentager: Mette Frederiksens magtdemonstration har kostet samfundet dyrt.

Dette indlæg til Indblik.dk er skrevet af en ekstern skribent og repræsenterer dennes egne holdninger. Har du selv noget på hjerte? Send os et debatindlæg her.

[adning id="17957"]

Fik du læst?