Minister: Ja til thorium-forskning, nej til a-kraft

Share on facebook
Share on twitter
Share on linkedin

[vc_row][vc_column][vc_column_text]

Minister: Ja til thorium-forskning, nej til a-kraft

Foreningen REO, Ren Energi Oplysning, som ønsker atomkraft i Danmark, har fået forskningsministerens holdning til a-kraft og thorium.
Af Kaj Mieritz, kaj@indblik.net
REO går ind for en stabil, miljøvenlig og økonomisk elforsyning – altså atomkraft. Foreningen er derfor optaget af den teknologiske udvikling, som betyder, at atomkraft i dag kan produceres sikkert, billigt og uden risiko for, at dele af elementerne i processen kan bruges til atomvåben.
Det kan ske, hvis man anvender grundstoffet thorium til spaltningsprocessen i stedet for uran, og hvis processen foregår i en såkaldt smeltet-salt reaktor. I øjeblikket foregår der forsøg med denne type reaktorer i hele verden, og kinesere menes tæt på at sætte en thorium-forsøgsreaktor i gang.
Atomkraft er, som foreningen påpeger, CO2-fri energi.
REO’s formand, Thomas Grønlund Nielsen, har derfor bedt uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen om at redegøre for sin holdning til forskning i thoriumbaseret atomkraft.
Her er svaret fra ministeren:
Som minister er jeg optaget af, hvordan forskningen kan bidrage til at udvikle nye løsninger og teknologi, der gør, at vi kan nå regeringens ambitiøse klimamål om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 pct. i 2030, og som kan understøtte grøn omstilling og bidrage til at værne om vores natur og miljø.
Jeg er derfor glad for, at regeringen og alle Folketingets partier i november 2019 indgik en bred aftale med alle Folketingets partier om fordeling af forskningsreserven i 2020. Med aftalen har vi afsat over 1,5 milliard kroner til grøn forskning inden for blandt andet energi, klima, grøn omstilling af landbruget, klima- og miljøvenlig transport, natur og miljø mv.
I 1985 besluttede Folketinget, at atomkraft ikke skal indgå i dansk energiplanlægning. Den beslutning står ved magt, og prioriteringen af forskningsindsatsen har over årene været, at forskningen først og fremmest skal understøtte de danske energipolitiske målsætninger. Forskning i thorium er således ikke prioriteret i aftalen om fordeling af forskningsreserven i 2020.
Det betyder dog ikke, at universiteterne er forhindrede i at udføre forskning inden for thorium. Forskningsinstitutionerne kan bl.a. frit disponere over basismidler til forskellige forskningsområder. Der er også mulighed for at søge støtte fra f.eks. Innovationsfonden, som tidligere har ydet tilskud på området via InnoBooster-programmet.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”4794″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”4721″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”3009″][/vc_column][/vc_row]

KAN DU LIDE, HVAD DU LÆSER?

Det koster penge at lave kritisk journalistik. Som medlem er du med til at sikre, at vi på Indblik kan gøre det, vi er bedst til: At lave journalistik og skabe debat, der udfordrer konsensus i det øvrige mediebillede og i dansk politik.

Fik du læst?

Subscribe

* indicates required

.

Vi opbevare din data sikkert, og du kan til hver en tid melde nyhedsbrevet fra igen

We use Mailchimp as our marketing platform. By clicking below to subscribe, you acknowledge that your information will be transferred to Mailchimp for processing. Learn more about Mailchimp's privacy practices here.