Hvilke muligheder giver dette nu de stakkels minkavlere, der gerne vil fortsætte deres livsværk? Desværre kun få, og bekostelige, skriver formanden og næstformanden for foreningen Danske Mink i dette debatindlæg.

Af Lars Borring og Louise Simonsen, hhv. advokat og næstformand samt formand i foreningen Danske Mink

Granskningskommissionen er nu gået i gang, heldigvis. Den beskæftiger sig ikke med hvorvidt mink har udgjort en sundhedsrisiko, men alene om hvorvidt, eller i hvor høj grad, der er sket ulovligheder -, og hvem, der bærer ansvaret.

Som sagen i øjeblikket er oplyst via pressen, er der ingen tvivl om, at der er begået ulovligheder omkring beslutningen om at aflive alle mink.

Tilbage til beslutningen. Den var baseret på, at mink udgjorde en så alvorlig sundhedsfare, at de måtte aflives.

Allerede her kan der rejses alvorlig tvivl om hvorvidt dette overhovedet var korrekt. Se f.eks. dette studie.

Det efterfølgende forløb er imidlertid særdeles væsentligt for de minkavlere, der ønsker at fortsætte driften.

Forløbet er usædvanligt, og man kan kun få en mistanke om at der i virkeligheden er tale om at få slået fast at den oprindelige beslutning indholdsmæssigt – nemlig omkring sundhedsfaren – var korrekt og at det var ”undskyldeligt” at regeringen gennemførte en ulovlig beslutning.

Efter at minkene – ulovligt – var blevet aflivet, fremkom Københavns og Aarhus Universitet med et forslag til et forsøg. 

Formålet var her “at gennemføre forskningsaktiviteter vedrørende COVID-19 i mink vedrørende smitteveje, smittebeskyttelse, vaccination og immunologi til forskningsbaseret rådgivning i forhold til nye regler for hold af mink til sikring af folkesundheden i takt med, at af minkproduktion i Danmark genstartes.”

Udgiften ville have været en dråbe i havet set i lyset af de erstatninger, loven ville medføre. Fødevarestyrelsen afviste forslaget, formentlig uden at forelægge dette for ministeren.

Herved mistede man en vigtig kilde til vurderingen af sundhedsfaren, og mulighederne for at undgå dette. 

Da loven lagde op til at forbuddet kun skulle gælde et år, er det uforståeligt, at man ikke ville benytte sig af et sådan forsøg, endda når loven specifikt indeholdt muligheden for at gennemføre forsøg.

Omkring fortsættelse af minkavl skal man huske, at der er tale om fortsættelse af en traditionsrig, historisk og samfundsøkonomisk set fremragende del af dansk landbrug, som fortsat vil kunne være verdensførende inden for dyrevelfærd og forskning.

Det er også her særdeles væsentligt at slå fast, at beslutningen om aflivning af mink alene var ud fra en sundhedsmæssig vurdering. Der var overhovedet ikke tale om hvorvidt man principielt ønskede pelsdyravl eller ej.

Det er derfor også væsentlig at fremhæve udtalelsen fra SF om at, ”stod det til SF gjorde vi det forbud permanent”. Det er endog særdeles pinligt, at et ansvarligt politisk parti vælger at udnytte et spørgsmål om sundhedsfare til at advokere for om pelsdyravl bør eksistere.

Det næste i forløbet er herefter spørgsmålet om minkavl kunne opstarte efter et år, dvs. 1. januar 2022.

Til vurdering af dette indhentede ministeren en sundhedsfaglig vurdering af Statens Serum Institut (SSI), af 14. juni 2021.

Oplægget her understreger, at der reelt meget vel kunne være tale om bestilt arbejde. Oplægget lød som følger:

“Sundhedsministeriet (SUM) har den 3. juni 2021 anmodet Statens Serum Institut (SSI) om at udarbejde en opdateret risikovurdering ift. human sundhed ved en evt. genoptagelse af minkhold efter 31. december 2021 henset til covid-19 pandemien og udviklingen heraf”. 

Det anføres i den forbindelse, at ”der er alene brug for en vurdering af risiko for den humane sundhed, ikke forslag til mulige løsninger”.

Bemærk især: Ikke forslag.

Vurderingen var imidlertid på flere væsentlige punkter fejlbehæftet.

Denne var behæftet med 5 væsentlige fejl:

1) Antal mink – SSI regner med 13 til 15 millioner mink, det realistiske tal er under 1 million

2) Vaccination af mink – det omtaler SSI overhovedet ikke

3) Veterinær ekspertise – er ikke medinddraget overhovedet i vurderingen

4) Fejlagtig baggrund for undersøgelsen – den rapport, vurderingen bygger på, er fejlbehæftet

5) Muligt forsøg – Fødevarestyrelsen afviste at der kunne laves forsøg, foreslået af Københavns og Aarhus Universitet

Foreningen Danske Mink gjorte SSI opmærksom på dette, og vedhæftede flere rapporter til dokumentation for fejlene.

Dette gav ingen reaktion.

Samtidig var ministeren gjort opmærksom på at det, hvis det skulle være muligt at opstarte pr. 1. januar 2022, hastede med en beslutning.

Ministeren fik følgende spørgsmål – og gav de anførte svar:

Spørgsmål: Hvis dette skal være muligt skal der i god tid, op til 6 måneder før, bestilles nye avlsdyr. Kan der indsættes bestemmelse om at eventuel forlængelse af loven skal vedtages senest pr. 1. oktober 2021.

Svar 31. maj 2021: Det er desværre ikke muligt at besvare spørgsmålet inden for fristen. Det forventes, at spørgsmålet kan besvares medio juni 2021.

Svar 15. juni 2021: Der vil i god tid inden den 31. december 2021 blive taget stilling til den videre proces. Hvis der er behov for at forlænge forbudsperioden, vil dette ske ved lovændring

Foreningen Danske Mink sendte yderligere materiale til SSI den 19. august 2021 i form af fire særdeles fyldige og kompetente rapporter fra danske og internationale forskere, der alle konkluderer at der ikke er nogen reel risiko.

Dette gav heller ingen reaktion.

Heraf fremgik det ellers:

– Der lå rapporter før beslutningen i november der talte imod den påståede sundhedsfare

– Der nu lå rapporter der alle understregede at der ikke (længere) var nogen sundhedsfare

– Erfaringerne fra de andre europæiske lande dokumenterede, at der ikke var nogen reel fare

Alligevel valgte ministeren ikke at bede SSI om ny skriftlig opdatering, men bad alene om en mundtlig opdatering.

Dette har selvfølgelig gjort, at Folketinget skulle beslutte sig ud fra en fortsat fejlbehæftet vurdering fra SSI, som man på denne måde sikrede sig ikke kunne forelægges eksperter på ny.

Herudover må fremhæves, at der i andre europæiske lande, nok må Spanien her fremhæves, er kommet særdeles gode erfaringer med minkavl, hvor det er konstateret at der absolut ikke er nogen risiko. Det kan næppe være hverken ministeriet eller SSI ubekendt, men man har end ikke anmodet SSI om at tage dette med i betragtning, og, af uforklarlige grunde, har SSI ikke af sig selv taget det med.

Bestilt arbejde?

Ydermere skal fremhæves det danske lighedsprincip:

Hvis f.eks. katte udgør nøjagtig samme sundhedsrisiko som mink, så er lighedsprincippet ikke overholdt når man ikke også slår alle katte ihjel.

Sammenfattende må det siges, at i og med at det er veldokumenteret, især fra udenlandske undersøgelser, at der ikke er nogen reel risiko, og i øvrigt at corona ikke længere er en samfundsmæssig kritisk sygdom, at en forlængelse af forbuddet ikke burde være vedtaget.

I stedet burde regeringen få foretaget de korrekte og retvisende undersøgelser, hvilket bør kunne ske særdeles hurtigt, da der er et righoldigt rapportmateriale om hele denne problematik.

I november 2020 blev alle mink aflivet, og over 1.100 avlere mistede med dags varsel deres virksomheder. Der blev samtidig åbnet klar mulighed for at de, der ønskede det, kunne fortsætte efter et år.

Mange avlere har udtrykt ønske om at fortsætte. Jo længere tid der går, jo sværere bliver det. At rive tæppet væk under dem, for anden gang, her tre måneder før en håbet opstart er fuldstændig urimeligt, og bliver ikke mindre urimeligt af at det sker på et klart forkert grundlag.

Herudover er det stadig en klar omgåelse, når regeringen ikke har fremsat det oprindelige lovforslag som en ekspropriation, hvad det utvivlsomt er.

Hvilke muligheder giver dette nu de stakkels minkavlere, der gerne vil fortsætte deres livsværk? 

Desværre kun få, og bekostelige:

1) Folkeafstemning

Man kan sætte processen noget i stå ved at forlange en folkeafstemning efter grundlovens paragraf 42.

Der er bekymring for at et flertal af danskere grundlæggende er imod pelsdyravl og derfor vil stemme for loven. Det skal derfor sikres at en folkeafstemning ikke vedrører holdningen til pelsdyravl, men alene holdningen til om mink udgør en sundhedsfare, og om der er foretaget de relevante og korrekte undersøgelser.

2) Lighedsgrundsætningen

Hvis f.eks. katte eller andre dyr udgør samme sundhedsrisiko som mink, så er der sket et brud på lighedsgrundsætningen. Her vil man kunne stævne ministeriet og påstå loven ulovlig.

3) Skøn

Der er en forvaltningsmæssig grundregel, der siger, at når der inddrages en fagkyndig i konkrete sager, kaldes det et skøn. 

Man må ikke lave en facitliste for hvilke resultater et bestemt skøn fører til. Gøres dette sætter man skøn under regel, hvilket modstrider lovgivers ønske om, at der skønnes konkret i hver sag.

Sådan som opgaven til SSI var tyder meget på at denne regel er overtrådt.

Man kan muligvis her også stævne ministeriet og påstå loven ugyldig grundet denne overtrædelse.

4) Menneskerettighedskonventionen

Artikel 14 i Menneskerettighedskonventionen lyder som følger: Nydelsen af de i denne konvention anerkendte rettigheder og friheder skal sikres uden forskel på grund af køn, race, farve, sprog, religion, politisk eller anden overbevisning, national eller social oprindelse, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel eller ethvert andet forhold.

Efter kort at have ses på lidt domspraksis er det højst tænkeligt, at minkloven, især hvis det kan påvises, at der både er brud på lighedsgrundsætningen og på skønsreglen, vil kunne indbringes for menneskerettighedsdomstolen.

Og så til sidst: Hele dette forløb, fra start og uafbrudt indtil nu, er ganske enkelt uanstændigt i forhold til minkavlerne, og en uanstændig sagsbehandling fra regeringens side.

Dette indlæg til Indblik.dk er skrevet af en ekstern skribent og repræsenterer dennes egne holdninger. Har du selv noget på hjerte? Send os et debatindlæg her.