Cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS, udtaler: ”Det skyldes primært, at arbejderfamilien rammes af Løkkes nye lønsumsafgift på 3,2 procent, for der vil ikke gå lang tid, før lønsumsafgiften overvæltes på lønmodtagerne i form af lavere lønninger.”

Sammenfatning:

En arbejderfamilie får reduceret sin disponible indkomst med 10.300 kr. årligt, mens en funktionærfamilie taber 14.400 kr. Vinderne er personer med meget høje eller lave indkomster. En direktørfamilie vinder 33.600 kr. mens en enlig med en bruttoløn på 180.000 kr. (under mindstelønnen) vinder 7.700 kr. Beregningerne er foretaget på Finansministeriets familietypemodel.

Planen indeholder mange tiltag som markant vil løfte vækst og velstand. Det drejer sig om en afskaffelse af topskatten, nedsættelse af selskabsskatten fra 22 pct. til 15 pct. samt nedsættelse af aktieindkomstskatten fra 42 pct. til 30 pct.

Planen indeholder også en lønsumsafgift på 3,2 pct. for lønindkomster over 352.000 kr. Hvis en virksomhed betaler en løn på over 352.000 kr. (2019-niveau) til en medarbejder, skal virksomheden betale en afgift til staten på 3,2 pct. af hele lønnen. Det er pga. lønsumsafgiften, at en arbejder- og en funktionærfamilie taber på reformen.

Selv om det ikke er medarbejderen, som formelt betaler lønsumsafgiften, er det i sidste ende medarbejderen, som de facto kommer til at betale. Afgiften vil medføre en lønnedgang, som svarer til virksomhedernes betaling af lønsumsafgiften, så virksomhedernes samlede lønudgifter inkl. lønsumsafgift er uændrede.

Reformen øger uligheden med 0,52 pct. målt ved Gini-koefficienten.

Dermed er det den mest ulighedsskabende reform siden år 2000, når man ser på vedtagne skattereformer.

https://cepos.dk/media/6437/en-arbejderfamilie-taber-10300-kr-aarligt-paa-moderaternes-skatteplan.pdf