Mogens Lykketoft svarer igen på kritik: Derfor skal vi genindføre formueskatten

UNIDO

Mogens Lykketofts forslag om at genindføre formueskatten møder kritik. Nu uddyber han overfor Indblik, hvorfor han mener, at den omstridte skat er en god idé.

Af Claes Theilgaard, claes@indblik.net 

Den tidligere minister og formand for Socialdemokratiet Mogens Lykketoft har skabt debat med et forslag om at genindføre den formueskat, han selv var med til at afskaffe som daværende finansminister i 1990’erne.

Nu er tiden dog inde til at genindføre formueskatten, skriver Lykketoft i et indlæg i Berlingske.

– En ny formueskat uden rabat- og loftsregler kan derfor i dag give mærkbare bidrag til samfundets investeringer i klimaindsats og velfærd, mener han.

Helt konkret ønsker Mogens Lykketoft en formueskat på 1 procent på alle formuer over 7,5 millioner kroner.

Det forslag har affødt kritik fra tænketanken Cepos, hvad Lykketoft også selv forudsagde allerede i sit debatindlæg i Berlingske.

Overfor Indblik har Cepos’ cheføkonom Mads Lundby Hansen således kritiseret forslaget om at genindføre formueskatten, som han kalder “en af de mest skadelige skatter”.

Læs mere om det her.

Lykketoft vil finansiere klimaindsats og statslig velfærd med formueskat

Nu svarer Mogens Lykketoft igen på kritikken fra Cepos.

– CEPOS er en velhavende pengetank, der er fyldt op af velhavere, der ønsker at forblive uændret eller mere velhavende. Dér samles eller opfindes alle argumenter, der kan opfindes mod forslag, der kan mindsker dén ulighed, der er vokset grotesk både i de seneste årtier og i det seneste år.

 – CEPOS’ hovedaktivitet er som bekendt altid at argumentere for lavere topskat, og derfor selvfølgelig også mod ethvert tanke om overveje genindførelse af en form for formueskat for de superrige, skriver han i en mail til Indblik.

Mogens Lykketoft skriver endvidere, at han ser formueskatten som et middel til at dæmme op for uligheden i samfundet. Uligheden, mener han, “fremmer populismen og truer demokratiets funktionsevne”.

Uligheden skaber fattigdom i den ene ende af samfundet og ekstrem koncentration af de superriges magt over medier, tænketanke og en del af det politiske liv i den anden ende, skriver han.

Med inspiration fra den venstreorienterede økonom Thomas Piketty og dennes “Kapital og Ideologi” samt initiativet “Millionaires for Humanity”, hvor flere medunderskrivere – herunder også tre danskere – opfordrer verdens regeringer til at beskatte rige hårdere, ser Lykketoft desuden muligheder i en formueskat ift. at finansiere statslig velfærd og klimaindsats.

– Når de rige undviger at betale skat – ved flugt til skattely eller ved begunstigende særregler i lovgivningen – undergraves samfundets indtægtskilder til at finansiere velfærd og klimaindsats, skriver han og fortsætter:

– Derfor er der brug for en national, europæisk og international kreativitet for at modvirke den ekstreme ulighed. 

– Grundlæggende er dette en debat om, at samfundet har brug for indtægter for at investere i en bæredygtig fremtid og at det er de allerbredeste skuldre, der skal bære byrden denne gang. 

[adning id="17957"]

Fik du læst?