Americans for Tax Reform har gjort det i mange år: Konfronteret deres medlemmer og læsere med, hvad politikerne har gjort på skatteområdet og hængt politikere, der ikke ”walk the talk” ud på deres hjemmeside. Dansk Folkeparti har bragt en variant til Danmark.

I dette politiske teater optræder Morten Messerschmidt som en hovedrolleindehaver, fuldt bevidst om scenens betydning og sine dramatiske virkemidler. Hans performance under tirsdagens partilederdebat forud for europaparlamentsvalget var ingen undtagelse, hvor hans teatralske mimik og stemmeføring var i fuld udfoldelse.

Sammen med Venstres Troels Lund Poulsen og SFs Pia Olsen Dyhr indtog Messerschmidt scenen på konferencecenteret IBC Innovationsfabrikken i Kolding. Efter en times debat fik hver partileder to minutters taletid til at opsummere deres pointer. Da turen kom til Messerschmidt, skænkede han publikum et drilsk smil: “Vi har faktisk lavet et lille stykke public service,” erklærede han med et blik ud over tilhørerne.

Smilet forblev, da han tilføjede: “I hører jo en hel del om politikernes fremadrettede visioner her op til parlamentsvalget – og det er jo fint, men det kunne måske også være nyttigt at se, hvordan de har stemt de seneste fem år. Derfor har vi lavet en valgtest på valgtest.eu, hvor man kan se, hvordan europaparlamentarikerne har stemt. Prøv det – I skal ikke stole på os. Tag testen og få et godt valg den 9. juni.”

Messerschmidts ‘public service’ blev dog straks kritiseret af valgforskere og politiske modstandere. De hævdede, at valgtesten var vildledende, bevidst ladet og mangelfuldt varedeklareret som en partipolitisk kampagne. Pia Olsen Dyhr påpegede, at det var uordentligt at lave en “fake valgtest,” som undergraver det fundament, der skal vejlede vælgerne.

Klikker man ind på valgtest.eu, præsenteres man for “den sande valgtest,” der påstår at skære igennem politikernes tomme løfter. Først ved en omhyggelig scroll ned til bunden af siden opdages det, at Dansk Folkeparti står bag. Testens formuleringer og emner er ifølge Mathias Wessel Tromborg fra Aarhus Universitet ikke objektivt udarbejdet. Spørgsmålene er formuleret på en måde, der ifølge Tromborg øger sandsynligheden for, at man matches med Dansk Folkeparti.

Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet bemærker, at valgtestens sprog er svulstigt og følelsesladet, med ladede ord som “diktere” og “tvinge.” Han påpeger, at testens metode med at holde partierne op på deres tidligere stemmeadfærd er fornuftig, men den politiske manipulation i formuleringen underminerer troværdigheden.

På trods af kritikken forsvarer Dansk Folkepartis Anders Vistisen testen som “god borgeroplysning,” baseret på konkrete afstemninger i Bruxelles. Han udtrykker tillid til, at vælgerne vil gennemskue den partipolitiske afsender.

Messerschmidts dramatiske tilgang og det strategiske valg af valgtesten som et politisk værktøj fremhæver de komplekse dynamikker i moderne politisk kommunikation, hvor grænsen mellem information og manipulation ofte udviskes.

Det er rigtigt at Dansk Folkeparti kunne have deklareret testens ophav bedre fra starten og også at spørgsmålene er designede på en bestemt måde – og det gælder jo mange spørgsmål i snart sagt enhver undersøgelse, at et spørgsmål kan “diktere” et bestemt svar. På den anden side er det forfriskende at holde politikere op på det de gør og ikke det de siger – politikeres troværdighed ligger på linie med brugtvognsforhandleres.

Så lad os endelig gå hårdt til politikerne inklusive Dansk Folkeparti – gør de ikke hvad de siger, må hammeren jo falde hårdt. En speciel variant af utroværdighed præsenteres af Stine Bosse fra Moderaterne, der har udtalt, af hun gerne så Danmark tage mod 7.000 migranter årligt – Det var dog en fortalelse… Men mon ikke det er udtryk for Bosses mening og det hun vil arbejde for? Vi vil gerne lade os inspirere af Mortens skematiske tilgang fremadrettet.