Myndigheder tolererer sæberester i drikkevandet

Der er betydelig større tolerance for husholdningernes udslip i drikkevandet end landbrugets. Det viser et tjek fra tænketanken Growz.
Af Kaj Mieritz, kaj@indblik.net
Den nationale overvågning af vores grundvand i Danmark, GRUMO-overvågningen, afslører flere og flere fund af såkaldte anioniske detergenter, sæberester, i grundvandet. Faktisk er mange af fundene sket i drikkevandsboringer. Det viser sig, at man fandt sæberester i 786 af i alt 1.897 vandboringer – det svarer til 41%. I 40 af vandboringerne var grænseværdierne over det tilladte – det er i ca. 2% af boringerne.
I de 1897 aktive drikkevandsboringer, man har undersøgt, fandt man i 576 ingen sæberester, hverken før eller nu. 30% af boringerne har altså aldrig vist spor (=70% har på et tidspunkt haft sæberester)
I 1320 har man fundet spor – men i de 532 af disse er sporene nu væk. Stofferne fortyndes/forsvinder altså med tiden. Ligesom man i øvrigt ser for pesticider.
I de resterende 786 fandt man anioniske detergenter – og i én nonsionisk detergent. Af disse er de 40 fund af anioniske detergenter over grænseværdien.
Detergenterne er sæber, typisk med den kemiske betegnelse natrium-laurylsulfat. Stoffet anvendes i f.eks. håndsæbe, tandpasta, bilsæbe og shampoo, fordi det får produkterne til at skumme, og fordi det har en bakteriedræbende og emulgerende effekt.
Grænseværdi 1000 gange højere
Det er tænketanken for de grønne erhverv, Growz, som har undersøgt tallene fra grund- og drikkevands-undersøgelserne. Det viser sig, at myndighederne tolererer væsentlige større mængder af det bakteriedræbende stof i vandet, end man gør for pesticider. Faktisk er grænseværdien for natrium-laurylsulfat på 100 mikrogram pr. liter. Det er 1.000 gange højere end grænsen for pesticider i grund- og drikkevand. (Et mikrogram er en milliondedel gram)
”Det er svært at forstå, hvorfor der er denne forskel,” siger direktør i Growz Allan Holm Nielsen, som bl.a. har en ph.d. i molekylær mikrobiologi.
”Hvorfor mener myndighederne, at der er stor forskel på de giftstoffer, som almindelige forbrugere anvender og skyller ud i kloakkerne, og de giftstoffer, som landbruget bruger til at hindre skadedyrsangreb på deres afgrøder?”
GRUMOs målinger viser jo, at de kemikalier, forbrugerne udleder i kloaksystemet, ikke alle opfanges af rensningsanlæggene, men slipper ud i naturen og havner i grund- og drikkevandet.
”Jeg siger ikke, at spor efter sæbe er farligt for sundheden. Jeg siger bare, at med de fine målemetoder, man har i dag, efterlader vi alle spor. Hvad enten vi er landmænd, offentligt ansatte eller noget helt tredje. Hvorfor så ikke behandle folk ens,” spørger Allan Holm Nielsen.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”3632″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”4057″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”5731″][/vc_column][/vc_row]