Næsten 400.000 har nu fået kompensation under nedlukningen

Butik på Strøget i København, mandag den 8. marts 2021. Erhvervslivet er ramt af coronanedlukningen, med tomme butikker og ophørsudsalg til følge i den indre by. (Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)

[vc_row][vc_column][vc_column_text]Siden marts sidste år er der nu blevet udbetalt næsten 30 milliarder kroner i kompensation til danske virksomheder og lønmodtagere.
Af Claes Theilgaard, claes@indblik.net
Næsten 400.000 danskere har fået udbetalt kompensation fra staten siden marts sidste år, hvor regeringen med et samlet folketing i ryggen lukkede Danmark ned.
Siden har en lang række erhverv været tvangslukket og har således ikke kunne tjene penge. Derfor har Folketinget iværksat en række kompensationsordninger – “hjælpepakker” – som dog har mødt kritik for bl.a. at være utilstrækkelige, bureaukratiske og også ofte forsinkede.
Dette har Indblik i den seneste tid sat fokus på. Læs bl.a. her og her.
De seneste tal fra Erhvervsstyrelsen viser, at over 300.000 personer har modtaget lønkompensation, og derfor har kunne beholde deres arbejde. 
Desuden viser tallene, at knap 100.000 personer har modtaget kompensation fra selvstændigordningen.
– Siden krisens begyndelse har vi spredt et finmasket sikkerhedsnet ud under dansk erhvervsliv. Nu viser tal, at sikkerhedsnettet har holdt hånden under næsten 400.000 selvstændige og lønmodtagere. Det er jeg rigtig glad for. Det viser, at vores sikkerhedsnet har virket for mange mennesker, lyder det fra erhvervsminister Simon Kollerup (S) i en officiel udtalelse.
– Jeg vil dog understrege, at jeg godt ved, at krisen stadig berører mange. Der er mange, som stadig ikke kan komme tilbage på arbejde og virksomheder, som ikke kan åbne dørene for kunder endnu. 
– Samtidigt er der virksomheder, som har åbnet op til en ny virkelighed, hvor markedet ser anderledes ud. Derfor er det vigtigt, at vi fortsat har åbent for de generelle hjælpepakker, så netop de virksomheder fortsat kan få den nødvendige hjælp, siger ministeren.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]

[adning id="17957"]

Fik du læst?