NB: Tag magten væk fra politikerne

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin

[vc_row][vc_column][vc_column_text]

NB: Tag magten væk fra politikerne

Nye Borgerlige har formelt udnævnt en frihedsordfører. Hvad er det mere præcist, han arbejder for? Vi mødte Lars Boje Mathiesen på Christiansborg til en samtale om frihed og ansvar forud for det aktuelle sommergruppemøde.
Af Morten Okkels, mok@indblik.net
Det var især en stram udlændingepolitik, der lå bag Nye Borgerliges gennembrud ved folketingsvalget 5. juni 2019. Men friheden ligger også højt på dagsordenen, forsikrer de nye MF’er. Det er således som frihedsordfører, Lars Boje Mathiesen byder indenfor på Christiansborgs ridebanefløj, der er fuld af flyttekasser, mens de nye beboere kommer i stand.
”Hvad skal vi dog med en borgerlighed, hvis den bare går ud på 0,2 procent mindre offentlig vækst?” spørger han retorisk.
”Mere stat, det giver mindre frihed, fordi du er tvunget til stat. Når man hvert år forøger det offentlige forbrug, tager man frihed væk. Venstre er meget stolte af, de har haft magten 14 ud af 18 år. Og hvad så, hvis ikke der kommer rigtig borgerlig politik ud af det?” siger han.
Indtil denne sommer var han skolelærer i Aarhus. Her vil han stadig bo sammen med kæresten og sine to små døtre. Men meget af ugen vil gå med politisk arbejde med nok at gøre for et lille parti.
”Jeg ville faktisk gerne beholde mit arbejde som lærer på deltid. Men nu har vi foreløbig kun en folketingsgruppe på fire politikere til at klare alt arbejdet i Folketinget. Vi må være en del flere, før sådan noget kan lade sig gøre.”
I det lys har Nye Borgerliges politikere fordelt de mange ordførerskaber i klynger under temaerne frihed, fædreland, fremskridt og familie. Under Lars Bojes frihedsparaply ligger så de mere velkendte ordførerskaber, hvor han blandt andet varetager finans, beskæftigelse, skat og sundhed – og vi kan starte med sidstnævnte.
I røg og damp
Vi hører, at Lars Boje Mathiesen står for at træde i karakter som sundhedsordfører. Det sker i diskussionen om retten til en tolk i sundhedssystemet. Dermed er der også en udlændingepolitisk kant:
”Grundlæggende mener jeg, at de mennesker, der har behov for en tolk, har ansvar for at finansiere det selv. Ligesom hvis du vil bo i Frankrig, så bliver det også dit eget ansvar at lære fransk. Det er jo også det, vi skal huske, når vi taler friheden, at vores frihed hænger tæt sammen med vores personlige ansvar,” siger han.
Men lad os også se på friheden ud over udlændingespørgsmål – synes du for eksempel som sundhedsordfører, jeg skal have frihed til at ryge hash?
”Helt personligt har jeg intet imod, at folk ryger en joint, så længe de ikke generer andre, og legalisering vil i øvrigt være fornuftigt i forhold til at komme af med kriminalitet omkring markedet. Men vi har ikke fastlagt vores holdning som parti endnu. Vi går dog fuldstændig ind for, at man kan bruge cannabis medicinsk.”
Måske vil det gå med hashen ligesom i spørgsmålet om omskæring. Her oplyser Lars Boje Mathiesen, at den enkelte Nye Borgerlige-politiker er fritstillet, når spørgsmålet kommer i Folketingssalen igen i den nye samling.
Grænser for frihed
Frihed er også at beholde sine egne penge, og det er ingen hemmelighed, at Nye Borgerlige – og måske især Lars Boje Mathiesen – er meget begejstrede for skattelettelser. Vi holder os til sundhedspolitik og prøver med næste spørgsmål at afklare, hvor langt de vil gå i den retning.
Skal det koste penge at gå til læge for at bruge provenuet til skattelettelser?
”Jeg har ikke noget principielt mod brugerbetaling. Men jeg har et stort problem med brugerbetaling inden for rammerne af en socialistisk velfærdsstat, hvor vi i forvejen har betalt for alt det, vi så skal betale for en gang til,” lyder svaret.
Vi må heller ikke forveksle en passion for frihed med et rendyrket ideologisk projekt, understreger Lars Boje Mathiesen. Med andre ord betragter han sig selv som borgerlig, ikke liberalistisk:
”Derfor går vi heller ikke ind for, at danskernes adgang til sundhed skal være afhængig af en god indkomst. Der er rigeligt andet, vi kan tage af i den offentlige sektor frem for at indføre mere brugerbetaling. Jeg lover dig, at vi kan finde rigtig mange milliarder, uden at vi skal fyre én eneste sygeplejerske,” siger han.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_single_image image=”1676″ img_size=”600×375″ add_caption=”yes”][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_empty_space height=”12px”][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_column_text]

Bedre frugter at plukke
Lars Boje Mathiesen har idéer nok i skuffen til den dag, han eventuelt bliver medforfatter på en finanslov. For eksempel at nedlægge jobcentre, droppe mediestøtten og slå ned på det offentliges forbrug af konsulenter. Derudover vil krav om selvforsørgelse til udlændinge medføre milliardbesparelser på overførselsindkomster, når de enten må påtage sig arbejde eller forlade landet.
Skønt Nye Borgerlige som det første parti i 25 år har fundet vej til Folketinget uden at have et medlem siddende i forvejen – et faktum, de er meget stolte af ude på ridebanefløjen – så har tre ud af fire medlemmer kommunalpolitisk erfaring, herunder Lars Boje Mathiesen. Det kan måske forklare et særligt fokus på kommunalt overforbrug:
”Venstre har jo som regeringsparti været gode til at føre kampagne, hvor de pralede med milliarder mere ud til kommunerne. Hvilket var rigtigt nok. De glemmer bare at fortælle, hvor meget af det gik lige til kommunernes ledelse og centraladministration.”
Magten tættere på borgerne
Allerede som byrådspolitiker i Aarhus til og med 2017, oprindelig valgt for Liberal Alliance, var Lars Boje Mathiesen leveringsdygtig i sparemuligheder. Han kritiserede millionerne, der gik til kommunalt loppemarked, offentlige bede med radiser, innovationscenter, symfoniorkesteret, en lind strøm af offentlige journalister og meget andet. Alligevel går frihedsordføreren ind for en høj grad af kommunalt selvstyre. Fordi også dette er en slags frihed.
Men dermed må du også acceptere, at selv efter du eventuelt har fået magt på Christiansborg, vil Aarhus Kommune stadig kunne bruge millioner på kulturhusets lamper?
”Jamen, jeg mener da ikke, formålet skal være et centralistisk styre. Forestil dig, hele landet endte med en socialistisk centraladministration, uden at der sad nogen borgerlige ude i kommunerne, der kunne tale imod. Det ville være endnu værre for friheden,” siger Lars Boje Mathiesen.
Frihedsordføreren vil imidlertid gerne se nærmere på forholdet mellem staten og kommunerne, og hvordan frihed og ansvar kan følges ad på en bedre måde. Han mener, at strukturreformen, der reducerede antallet af kommuner, var en historisk lærestreg.
”I de små kommuner var magten tættere på borgeren, og derfor var strukturreformen også skidt. Det er et godt argument for decentralisering. Der sker gode ting med friheden og magten, når beslutningerne kommer tættere på borgerne. I de små kommuner med små administrationer var det sværere at gemme pengene til frås.”
Ja til Europa, nej til EU
Lars Boje Mathiesens tale om decentralisering gør det oplagt at komme ind på EU. Historisk har det europæiske samarbejde stået stærkt blandt borgerlige, som anerkender, at frihandel skaber stærke samfund. Selv Dansk Folkeparti er forbeholdne med at erklære, at Danmark kunne være bedre stillet med en EU-exit. Det mener imidlertid Nye Borgerlige.
Hvis man elsker frihed, skal man vel også elske europæisk frihandel?
”Jo da. Frihandel er også en frihed, og det er vi slet ikke imod. EU er bare ikke en garant for frihandel. EU er faktisk en modsætning til frihandel, hvis du ser det på verdensplan, fordi EU er en toldunion udadtil. Tænk engang det groteske i, at vi giver milliarder til ulandene for så at sætte told på deres varer, så de ikke kan sælge dem og tjene deres penge selv.”
Men Danmarks landbrug og industri handler jo meget inden for Europa, og de støtter generelt vores EU-medlemskab?
”Ja, det er den frygt, EU-tilhængerne er godt kørende på, nemlig at EU og Europa er det samme, at hvis ikke du gider EU, så gider du heller ikke Europa. De siger, at hvis vi forlader unionen, vil ingen handle med os igen. Men det passer ikke, for selvfølgelig vil de det. Se bare på Norge, som har en frihandelsaftale, og Schweiz har frihandel. Vi vil også have det, selv hvis vi står uden for unionen.”
Magt tilbage til mennesket
Nogle vil kalde Lars Boje Mathiesens holdninger og løsninger meget voldsomme. Selv mener han, at det er mere fanatisk at gå ind for enorm velfærdsstat end ikke at gå ind for den. Men hans indignation er ikke reserveret til socialismen. Den er mindst lige så meget rettet imod de borgerlige, som ifølge ham ikke har levet op til idealerne. Dem, som er grunden til, at han stemte blankt ved hvert valg gennem hele sin ungdom, fordi han følte, at det kunne være det samme.
”Det var også vores fejl i Liberal Alliance dengang. Vi gik ud og sagde, topskatten skal ned. Og det skal den selvfølgelig også, men hvorfor skal den det? Det glemte vi at understrege værdien af. Vi skulle have understreget til de mennesker, vi gerne ville overbevise: Jo mindre du betaler i skat, jo mindre magt har politikerne over dit liv.”
Det er i kommunikationen med borgerne, fortæller Lars Boje Mathiesen, at han egentlig godt kan lide spørgsmålet om, hvor pengene skal komme fra. Fordi han så kan levere nogle svar, der kommer bag på spørgerne.
”Jeg synes, det er ret sjovt at se reaktioner hos folk, når jeg ikke lever op til de fordomme, folk har om borgerlige, som når jeg kan bevise, at vi nemt kan sænke skatten uden at fyre sygeplejersken. Eller bare at jeg har de holdninger, jeg har, selvom jeg er skolelærer og musiker.”
Frihed med små skridt
Efter eget udsagn lykkes det Lars Boje Mathiesen og Nye Borgerlige at rykke nogle ting. I hvert fald nogle steder, for nogle mennesker, til visse tider – og foreløbig har det været nok til at sidde i Folketinget.
”Men nej, selvfølgelig er det helt store ryk i samfundet ikke noget, der sker overnight. Men jeg tror, når borgerne på sigt finder ud af, hvordan magthaverne bruger deres penge, vil de kræve forandring. Vi får ikke mere frihed i samfundet, før vi får taget magt væk fra politikerne og embedsfolket, og det sker, når folk kan se og værdsætte et rigtigt borgerligt projekt.”
Måske skal der nogle jazzplakater op i kontoret, så det bliver lidt mere hjemligt, men det er i grunden ikke meningen, at Christiansborg skal føles som et hjem for Lars Boje Mathiesen. Han vil ikke ende ligesom de karrierepolitikere, som han definerer sig selv i opposition til. Hans hjem ligger stadig i Aarhus. Der findes en løsning med en vandflyver, der hjælper på logistikken.
”Jeg skal heller ikke bruge de næste 20 år på at sidde herinde,” forsikrer frihedsordføreren.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]

KAN DU LIDE, HVAD DU LÆSER?

Det koster penge at lave kritisk journalistik. Som medlem er du med til at sikre, at vi på Indblik kan gøre det, vi er bedst til: At lave journalistik og skabe debat, der udfordrer konsensus i det øvrige mediebillede og i dansk politik.

Fik du læst?