Danmarks mest indflydelsesrige, uafhængige, og prestigefyldte job er netop blevet ledigt.

Det er stillingen som øverste chef for Danmarks Nationalbank, som gennem de sidste dage er blevet slået op. Det er sket i store annoncer i flere dagblade og på Nationalbankens egen hjemmeside.

Opslaget kommer efter, at den nuværende topdirektør for Danmarks Nationalbank, Lars Rohde, har valgt at gå på pension ved udgangen af januar næste år.

Hvis man har ambitioner om at kunne sætte sig i direktørstolen for Danmarks Nationalbank i Havnegade i København, og få udsigt til Christiansborg, gælder det om at have et også yderst prangende CV.

Af jobopslaget fremgår således, at der ønskes en person med »topledererfaring med stor personlig og professionel integritet, der kan udvise handlekraft, synligt lederskab og trives med at træffe komplekse og svære beslutninger i en foranderlig verden.«

Der er også brug for en person med »overbevisende kommunikationsevner« og »forståelse for det politiske system, som kan skal bidrage til Nationalbankens høje troværdighed.«

Det er også vigtigt at have kendskab til de danske og internationale finansmarkeder, og så skal den rette ansøger selvsagt have en solid faglig baggrund med en kandidat- eller ph.d.-grad, gerne inden for økonomi eller finansiering.

Erfaring fra en centralbank, et ministerium, en finansiel institution eller en tilsvarende dansk eller international institution er også på ønskesedlen.

Den interessante lønseddel

Hvad den rette ansøger vil få i løn, fremgår ikke direkte af opslaget. Men lønnen menes at ligge et tæt på fire millioner kroner årligt. Dertil kommer en masse fryns, blandt andet tjenestebil med chauffør. Tidligere nationalbankdirektør Nils Bernstein kørte eksempelvis rundt i en 12-cylindret sort Audi A8, når han skulle til møder rundt omkring i Danmark.

Nationalbankens topchef aflønnes dermed væsentligt bedre, end en departementschef, der er øverste chef for et ministerium. Den højst lønnede departementschef herhjemme er Barbra Bertelsen fra Statsministeriet. Hun hæver omkring 2,3 millioner kroner i årlig løn og har også blandt meget andet også en tjenestebil med chauffør.

En løn omkring fire millioner kroner er dog langt under, hvad der gives for et topjob i den private sektor, og især et job som direktør i den finansielle sektor, hvor ti millioner eller mere årligt nærmest er helt almindeligt. Det er eksempelvis, hvad Anders Dam får som direktør for Jyske Bank, der er Danmarks næststørste bank.

Jobbet som nationalbankdirektør er dog på flere andre områder end lige netop løn yderst attraktivt og enestående vilkår, eftersom direktøren for Danmarks Nationalbank kun meget vanskeligt kan fyres, lige som ingen politikere må blande sig i direktørens arbejde.

Et rent ikon

Stillingen som nationalbankdirektør må i det hele taget formodes at være så interessant og prestigefyldt, at lønnen næppe er afgørende. Den prestige, der er forbundet med at være direktør for Danmarks Nationalbank, og kunne sætte sin underskrift på de danske pengesedler, fås næppe større andre steder. Nationalbankdirektøren er et ikon, som er med til at rådgive regeringen og tage beslutninger om de største spørgsmål.

Det er tilmed et job, der giver indflydelse på det danske samfund og mulighed for at få et kæmpe netværk, og måske også gøre international karriere senere i livet.

Så i lige netop dette tilfælde er løn næppe det afgørende. Af samme grund bliver det næppe vanskeligt at tiltrække kvalificerede ansøgere til det ledige superjob, selv om de ikke hænger på træerne, eller kan headhuntes i det lokale jobcenter.

Oplagte kandidater

Den nok mest oplagt mulighed er at udnævne den 50-årige cand.polit. Signe Krogstrup, som allerede sidder i direktionen for Danmarks Nationalbank. Før hun kom til Nationalbanken, var hun chefrådgiver i Valutafondens forskningsafdeling i Washington i USA.

Det tredje medlem af Nationalbankens direktion, cand.polit. Per Callsen, er også en mulighed. Han er dog 63 år, hvilket måske kan blive anset for at være lidt i den høje ende.

Professor og finanseksperten Jesper Rangvid fra CBS kunne også være en mulighed. Professor og tidligere overvismand Peter Birch Sørensen fra Københavns Universitet er også med i den eksklusive kreds af topøkonomer, som gentagne gange har været omtalt som en kvalificeret ansøger. Også han nærmer sig dog pensionsalderen, og derfor ville en yngre departementschef fra måske Finansministeriet, måske være et bedre valg. Det samme kunne departementschef i Uddannelses- og Forskningsministeriet, 58-årige Agnete Gersing, som er kendt for at være dynamisk og velformuleret, og som også har en fortid som direktør for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Flere kvalificerede ansøgere sidder også på spring i den store danske bank- og pensionssektor.

Dronningen udpeger

Formelt er det Dronningen, der skal udnævne en ny nationalbankdirektør. Men reelt er det regeringen, der finder en afløser for Lars Rohde, og derfor kan en minister, tidligere minister, eller anden person tæt på statsministeren, måske også komme på tale til det prestigefyldte job som kroens vogter og beskytter.

Ansøgere til det danske superjob skal dog lige være opmærksom på, at der ikke må være nogen interessekonflikter. Derfor er bestyrelsesposter og tillidshverv udelukket, lige som økonomiske interesser i eksempelvis aktieselskaber eller andet ikke accepteres.

Sikkerhedsgodkendelse på højeste niveau er selvsagt også en forudsætning for ansættelse i Danmarks nok mest prestigefyldt job, fremgår det af jobopslaget.