Skal Danmark leve op til vores NATO-forpligtelse og bruge to procent af BNP på forsvaret, vil det, som det ser ud nu, slå hul i statskassen. Derfor er behov for store politiske beslutninger, hvis to procents-målet skal nås, lyder det fra cheføkonom.
Af Claes Kirkeby Theilgaard, claes@indblik.dk
Tilbage i 2014 forpligtede Danmark og de andre NATO-lande sig på et topmøde til at arbejde hen imod at bruge to procent af bruttonationalproduktet (BNP) på forsvarsbudgettet.
I de år, der er gået siden, har mange lande – herunder Danmark – dog ikke formået at leve op til denne målsætning.
Det har bl.a. skabt utilfredshed hos USA, der udgør rygraden i NATO-samarbejdet. Alligevel er der ikke sket synderligt meget på området.
Efter Ruslands invasion af Ukraine er debatten om, hvorvidt Danmark og andre NATO-lande skal bruge to procent af BNP på forsvaret, og hvordan dette skal finansieres, dog blusset op igen.
Det har bl.a. ført til, at Tyskland ganske historisk har besluttet sig for at bruge mere end to procent af BNP på sit forsvar.
I øjeblikket bruger Tyskland 1,53 procent af BNP på forsvaret ifølge en opgørelse fra NATO.
Herhjemme er flere politikere fra blå blok også begyndt at slå på tromme for, at vi bruger flere penge på forsvaret. I øjeblikket bruger Danmark 1,41 procent af BNP på forsvaret. Til sammenligning bruger USA 3,52 procent.
Skal Danmark nå op og bruge de to procent af BNP på forsvaret, som vi har forpligtet os til som del af NATO-samarbejdet, vil det dog resultere i en merudgift i 2030 på hele 17,9 milliarder kroner.
Det fremgår af et nyt folketingssvar fra finansminister Nicolai Wammen (S).
Samtidig viser en ny analyse fra tænketanken CEPOS, at den danske statskasse ikke har de nødvendige midler til at kunne finansiere den massive milliardudgift, som er nødvendig for at nå to procents-målet.
Råderummet på de offentlige finanser frem til 2030 udgør nemlig 28 milliarder kroner. Umiddelbart ville dette råderum kunne finansiere den øgede forsvarsudgift på 18 milliarder kroner, men især én politisk aftale kommer i vejen.
Rød blok og Venstre ønsker nemlig, at det offentlige forbrug skal følge det såkaldte demografiske træk, altså at den offentlige sektor skal tilføres stadigt flere penge, efterhånden som der kommer flere ældre.
Det vil alene koste 25 milliarder kroner frem mod 2030, og så længe der er flertal for dette, vil der altså kun være tre milliarder kroner i råderum. Disse tre milliarder skal så dække 18 milliarder i øgede forsvarsudgifter samt øvrige tiltag, herunder otte finanslove.
Det er åbenlyst en umulig opgave, og derfor vurderer CEPOS’ cheføkonom, Mads Lundby Hansen, at den socialdemokratiske regering frem mod 2030 vil køre med et underskud på 0,5 procent af BNP på de offentlige finanser. Problemet er bare, at ikke engang det vil være nok til at finansiere de øgede forsvarsudgifter.
– Politikerne kan uden problemer sigte mod et underskud i 2030 på 0,5 procent af BNP. Det vil fortsat være en ansvarlig økonomisk politik, fordi de offentlige finanser vil være meget sunde på lang sigt. Det vil øge det frie råderum fra tre til 16 milliarder kroner, siger Mads Lundby Hansen til Indblik og fortsætter:
– Det vil dog ikke være nok til at finansiere de højere forsvarsudgifter. Der skal også være råderum til otte finanslove frem mod 2030. Dvs. hvis politikerne vil leve op til NATO’s målsætning må de under alle omstændigheder enten finde ny finansiering eller droppe målet om at det offentlige forbrug skal følge det demografiske træk.
Samtidig peger Mads Lundby Hansen på en række områder, hvor politikerne kan finde finansiering, hvis de ønsker at gøre alvor af at leve op til vores NATO-forpligtelser og bruge to procent af BNP på forsvaret.
Og der er rigeligt med områder, hvor der kan spares og dermed hentes finansiering, lyder det fra cheføkonomen.
– Finansieringen kan komme fra det overforbrug, der har været i den offentlige sektor siden 2019. Det offentlige forbrug (renset for coronaudgifter) er vokset med 9 milliarder kroner mere end det demografiske træk siden 2019. Øvrig finansiering kan komme fra f.eks. besparelser på jobcentrene, SU og efterløn.
Indblik vil i den kommende tid sætte fokus på, hvordan Danmark kan leve op til NATO’s to procents-mål.
