På blot to uger er andelen af danskere, der vil stemme nej til at afskaffe forsvarsforbeholdet, steget markant.
Af Claes Kirkeby Theilgaard, claes@indblik.dk
Det viser en ny meningsmåling fra analyseinstituttet Voxmeter foretaget for nyhedsbureauet Ritzau.
Målingen viser således, at 46,8 procent af danskerne vil stemme nej til at afskaffe EU-forsvarsbeholdet til folkeafstemningen den 1. juni.
Det er en markant stigning på 7,5 procentpoint i løbet af de seneste to uger. For to uger siden var det nemlig blot 39,3 procent af danskerne, der ifølge Voxmeters løbende meningsmålinger om forsvarsforbeholdet var imod at afskaffe det.
Ovenstående tal er mål uden svarmuligheden “ved ikke”. Medtager man denne, ses dog også en tydelig udvikling mod, at stadigt flere danskere er imod at afskaffe forsvarsforbeholdet.
Andelen af adspurgte i Voxmeters meningsmåling, der svarer “ved ikke”, er desuden faldet i løbet af de seneste to uger. Det tyder ifølge Voxmeters analysedirektør Anna Midtgaard Christensen på, at stadigt flere danskere tager stilling til spørgsmålet.
Stadig flere vil stemme nej til at afskaffe forsvarsforbeholdet, viser en ny måling fra @voxmeter.
Samtidig tyder det på, at en større del af befolkning har taget stilling.Målingen er baseret på ca. 1000 telefoninterview pr. uge. #dkpol pic.twitter.com/rpJyZRJIVP
— Anna Midtgaard Christensen (@Annamidtgaard) March 29, 2022
Voxmeter tager hver uge frem mod den 1. juni temperaturen på danskernes holdning til forsvarsforbeholdet. Det sker ved ugentlige telefoninterviews med omtrent 1.000 repræsentativt udvalgte danskere.
Forsvarsforbeholdet har eksisteret siden 1992, hvor et flertal af danskerne stemte nej til Maastricht-traktaten. Forbeholdet betyder bl.a., at Danmark ikke deltager i eller finansierer militære operationer i EU-regi.
Udover forsvarsforbeholdet har Danmark også tre andre EU-forbehold. De gælder for hhv. euroen, retssamarbejdet og unionsborgerskabet.
Folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet den 1. juni er et resultat af “Det Nationale Kompromis” om dansk sikkerhedspolitik, som den socialdemokratiske regering, Venstre, De Konservative, De Radikale og Socialistisk Folkeparti indgik tidligere denne måned.
Udover en folkeafstemning om forsvarsforbeholdet bliver der i denne aftale bl.a. også lagt op til, at Danmark skal leve op til vores NATO-løfte og bruge to procent af BNP på forsvaret samt gøre os uafhængige af russisk gas.
Aftalen er blevet indgået som reaktion på Ruslands invasion af Ukraine.
