Nye Borgerlige har nemlig potentialet til at blive det parti, der samler blå blok. Sker det, bliver det ikke det borgerlige Danmark, vi kender, skriver Mikkel Kristensen i dette debatindlæg.

Af Mikkel Kristensen, researcher/rådgiver for Bare Snak Podcast

Det borgerlige Danmark er i frit fald, og de sidste mange måneder har det kun gået én vej – lodret nedad.

Det er svært at huske, hvornår man sidst så en så splittet blå blok. Venstre står historisk dårligt, Jakob Ellemann kan ikke samle de blå partier, LA roder rundt omkring spærregrænsen og Nye Borgerlige, som burde være et parti, hele den blå blok frygtede, står historisk godt.

For Nye Borgerlige har nemlig potentialet til at blive det parti, der samler blå blok, og hvis det bliver det, bliver det ikke det borgerlige Danmark, vi kender.

Nye Borgerliges succes kan blive døden for den blå blok, vi kender

Nye Borgerliges fremgang kan der ikke ses skævt til mere. Nye Borgerlige er af mange blevet afskrevet som partiet, der bare befandt sig på den yderste højrefløj, og som et parti, man ikke rigtigt ville tage seriøst. De råbte op om udlændingepolitik, og det var dét, vi hørte fra dem.

Over de seneste måneder er der dog sket en så markant fremgang, at partiet ikke længere kan fejes under gulvtæppet eller blot afskrives som partiet, der kun snakkede om udlændingepolitik.

Ikke nok med, at det politiske landskab er nødt til at tage partiet seriøst, så er blå blok i den grad også nødt til at tage partiet seriøst, ellers kan det blive døden for den blå blok, vi kender.

Det er svært at se bort fra Nye Borgerliges ubestridte succesår i dansk politik.

Man skal ikke kigge langt ud i Europa, før andre højrepopulistiske partier er blevet en af de dominerende faktorer på højrefløjen.

Sverigedemokraterne i Sverige, Vlaams Belang i Belgien og Alternative für Deutschland i Tyskland. Alle prominente partier, der langt hen ad vejen sætter rammen og dagen for højrefløjen i de pågældende lande.

Hvis det borgerlige Danmark ikke ønsker dette, er den nødt til at genfinde sig selv og sine kerneværdier.

Hvad de andre partier kan lære af Nye Borgerlige

Nye Borgerliges fremgang har vist, – i særdeleshed under coronakrisen – at det særligt er spørgsmålet omkring personlig frihed fra staten, der trækker.

Et spørgsmål, der plejede at være en kerneværdi for de liberale partier i Danmark.

Venstre står historisk lavt, Konservative står historisk godt og Nye Borgerliges fremgang er uden sidestykke. Man kan tænke sig, at de primære vælgere er strømmet til fra Venstre.

Jeg tror, mange har været trætte af svækkelsen af de liberale værdier og har søgt mod nye græsgange. Med Socialdemokratiets fortsatte stramninger af udlændingepolitikken, har Nye Borgerlige ikke virket så rabiate som de gjorde for ganske få år tilbage.

Med Socialdemokratiets nye udlændingekurs, er det ikke det, blå blok skal vinde frem på. Den kamp er vundet – eller tabt, alt afhængigt af, hvordan man ser på det.

Billige, populistiske point

Nye Borgerliges fremgang er blevet skabt af, hvis ikke beskidte kneb, så i hvert fald kneb af en ringe kvalitet. I bedste fald er det populistisk, og i værste fald er det ødelæggende.

Over de seneste måneder er kommentarsporerne på Facebook blevet fyldt med populistiske indspark fra billige politikere, der prøver at score billige point.

Det er svært at forestille sig, at dette var sket, hvis Nye Borgerlige ikke var til stede, for det er ikke en ny taktik. Nye Borgerlige har kørt med den letkøbte strategi i lang tid. Særligt politikere som Lars Boje Mathiesen samt Mette Thiesen foretrækker outlettet.

Der er jo som sådan ikke et problem i, at man bruger Facebook som sit politiske outlet, det står en frit for. Problemet opstår, når man bruger det på en populistisk, letkøbt måde.

Man sender et letforståeligt, utvetydigt budskab ud i sfæren, undgår at svare på kritik og opfølgende spørgsmål, og så lader man det være det.

Det helt store problem her er, at det ikke bare er Nye Borgerlige, som er blevet glade for at bruge Facebook. Det er hele det politiske landskab i Danmark, lige fra Enhedslisten til Liberal Alliance.

Det er en forringelse af debatten, og det er en udvikling, der skal stoppes.

Bliver det lidt for ubehageligt i kommentarsporet, stikker man halen mellem benene og logger af Facebook. De opfølgende spørgsmål står ubesvaret, men de tusindvis af likes forbliver intakte.

Det er paradoksalt, for Nye Borgerliges fremgang er både problemet og symptomet på det problem, der har hærget i blå blok.

Det er problemet, fordi kvaliteten og den professionalisme, man tidligere kender fra det borgerlige Danmark, er blevet trukket ned på et uacceptabelt lavt niveau.

Den nemme opskrift

Nye Borgerlige har sporet sig enøjet ind på udlændingepolitikken, krydret det med en liberal økonomisk politik og topper den af med et meget liberalt syn på frihed, i særdeleshed under coronakrisen.

Det er en nem opskrift, hvis man vil have fat i de vælgere, der er trætte af splittelsen i blå blok og samtidigt trætte af regeringens håndtering af coronakrisen, og efter ét år med restriktioner og test, er der flere og flere, der sympatiserer med den holdning.

Det er dog også her, de bliver symptomet på det problem, der har splittet blå blok, for den liberale økonomiske politik og det liberale syn på frihed er netop det, blå blok har manglet.

Liberal Alliance plejede at være partiet, man kunne være sikre på, var en fornuftig, liberal stemme i dansk politik, men det er der givet afkald på.

Nye Borgerlige stemte som det eneste parti imod coronapasset. Hvis man er borgerlig og har en snert af liberalt tankegods, er det en selvfølge at stemme imod sådanne tiltag.

Jeg tror, mange har følt sig forrådt af de såkaldte liberale partier i Danmark. De har været hykleriske, de har stemt for iliberale tiltag, og de har ikke formået at skabe et samlet, borgerligt Danmark, der står sammen om den liberale stemme.

Hvordan kommer det borgerlige Danmark videre?

Det er svært at forestille sig, at det er Jakob Ellemann, der skal rette op på det borgerlige Danmark. Ligeså har jeg svært ved at se, at det skulle være Søren Pape.

Begge fremstår svage, og skærer – ifølge mig – ikke ind til benet, til det, der virkelig er kernen. Spørgsmålet må jo så være, hvad der egentlig er kernen, og om blå blok kan finde frem til det spørgsmål, for slet ikke at tale om svaret.

Man kan sige, at blå bloks svar hidtil har været udlændingepolitikken, men for at finde sig selv, er den blå blok nødt til at stille sig selv nye spørgsmål.

Socialdemokratiet har vundet på spørgsmålet om udlændingepolitikken, det kan der ikke herske tvivl om. Dansk Folkeparti banede vejen og Nye Borgerlige står på den yderste fløj og er de, der bliver ved med at skubbe på.

Det kommer ikke til at være det, det borgerlige Danmark vinder frem på.

Nye Borgerliges fremgang under coronakrisen har vist, at det er spørgsmålet om personlig frihed, de erhvervsdrivendes frie rettigheder og kritikken imod Socialdemokratiets magtfuldkommenhed, der har trukket stemmer.

Man kunne tænke sig, at det er de spørgsmål, der skal være en del af svaret på blå bloks fremtid.