I dag er det endelig slut med alle coronarestriktioner, og Danmark er igen et åbent og frit land. Men hvor mange liv har de vidtgående nedlukninger og restriktioner egentlig reddet? Det undersøger et nyt metastudie.
Af Claes Kirkeby Theilgaard, claes@indblik.dk
Og konklusionerne i studiet er nedslående for de, der har argumenteret for at lukke landet ned for at undgå, at folk skulle dø af covid-19.
Den gennemsnitlige nedlukning i Europa og USA har nemlig kun reduceret dødeligheden med 0,2 procent, fremgår det af metastudiet. Det svarer til, at nedlukningerne i Danmark – før vaccinationsindsatsen gik i gang – blot har reddet fem danskere fra døden.
Studiet er udført af danske Jonas Herby, specialkonsulent hos tænketanken CEPOS, i samarbejde med forskere fra John Hopkins University og Lunds Universitet.
Det nye, opsigtsvækkende studie, der kan læses i sin foreløbige form her (der er tale om et såkaldt “working paper”), er en systematisk metaanalyse.
Det betyder, at Herby og hans samarbejdspartnere ikke selv har udført studier af nedlukningernes effektivitet, men i stedet systematisk har gennemgået den eksisterende forskning, der empirisk undersøge netop dette.
Systematisk har de tre mænd bag studiet – Jonas Herby, Lars Jonung, og Steve H. Hanke – således screenet flere end 18.000 forskningsstudier for at finde frem til dem, der statistisk forholder sig til, hvordan nedlukningerne har påvirket dødstallene under covid-19-pandemien.
I alt er det kun 24 af de screenede studier, der overholder de strenge krav om f.eks. ikke at være afhængige af usikre modelkørsler, og som derfor indgår i metaanalysen.
Metastudiet konkluderer endvidere, at nedlukninger, der har gjort brug af vidtgående udgangsforbud – hvor borgerne i de pågældende lande altså de facto har været sat i husarrest – har reduceret dødeligheden med i gennemsnit 2,9 procent.
Det mest effektive nedlukningstiltag har ifølge metastudiet været nedlukningen af det, der kaldes “ikke-essentielle” butikker, herunder barer. Dette har, ifølge studiet, reduceret dødeligheden med 10,6 procent.
Generelt har nedlukninger dog haft lille eller ingen effekt på dødeligheden under covid-19-pandemien, konkluderes det.
– Mens denne metaanalyse konkluderer, at nedlukninger havde lille eller ingen effekt ift. folkesundheden, står det omvendt klart, at de (nedlukningerne, red.) har haft enorme økonomiske og sociale omkostninger der, hvor de er blevet taget i brug. Derfor bør nedlukninger ikke tages i brug som politisk instrument til at håndtere pandemier, skriver de tre mænd bag studiet.
Lockdowns are defined as the imposition of at least one compulsory, non-pharmaceutical intervention (NPI). NPIs are any government mandate that directly restrict peoples’ possibilities, such as policies that limit internal movement, close schools and businesses, and ban international travel.
Nedlukninger defineres i studiet som indførslen af mindst et tvungent, ikke-medicinsk tiltag. Det vil sige ethvert statsligt påbud, der direkte begrænser borgernes muligheder og friheder, herunder f.eks. at lukke skoler eller forretninger og begrænse eller forbyde rejser indenrigs og til udlandet.
