Professor: Nedlukning og coronakrise vil koste os mindst 536 milliarder

Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

[vc_row][vc_column][vc_column_text]Nedlukningen kan ende med at blive endnu dyrere end finanskrisen, lyder det fra CBS-professor Jesper Rangvid.
Af Claes Theilgaard, claes@indblik.net 
For nyligt kunne Indblik.net i en artikel berette, at nedlukningen koster det danske samfund mindst en milliard kroner i produktionstab om dagen.
Tænketanken CEPOS stod bag denne opgørelse, og de massive tab fik tænketankens økonom og analysechef Otto Brøns-Petersen til at udtale, at udgifterne ikke står mål med den sundhedsmæssige gevinst.
I en nylig opgørelse sætter professor Jesper Rangvid fra Copenhagen Business School også tal på de massive omkostninger ved nedlukningen og coronakrisen.
Alene fra december til januar voksede omkostningerne ved krisen med 200 milliarder kroner, og dermed risikerer vi nu, at nedlukning og coronakrise kommer til at være endnu dyrere end finanskrisen, lyder det fra professor Jesper Rangvid.
Han anslår, at krisen vil koste samfundet mindst 536 milliarder kroner.
– Vi ser lige nu den anden bølge, og at den medfører den her forfærdelige sundhedskrise, hvor folk dør og bliver syge, og hvor Danmark bliver lukket ned. Det får nogle helt umiddelbare økonomiske konsekvenser, men også den konsekvens, at der går længere tid, før genopretningen kommer i gang, og den kommer også til at gå langsommere, udtaler Jesper Rangvid til Børsen.
Ifølge samme avis er omkostningerne ved nedlukning og coronakrise nu løbet op i mindst 90.000 kroner per dansker.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]

[adning id="17957"]

Fik du læst?