“Når vi kan se, at vi i Danmark har en masse ældre, der gerne vil blive længere tid på arbejdsmarkedet, og at EU samtidig har cirka 14 millioner arbejdsløse, så er det mærkeligt, at vi ikke i første omgang retter blikket mod dem. Og så siger jeg gerne nej til udenlandsk arbejdskraft”, skriver Chris Bjerknæs fra Dansk Folkeparti i dette debatindlæg.
Af Chris Bjerknæs, digital redaktør hos Dansk Folkeparti og tidligere landsformand for Dansk Folkepartis Ungdom
Danmark mangler arbejdskraft.
Vores virksomheder skriger simpelthen på flere hænder, og det presser nogle virksomheder så meget, at de nu overvejer at trække deres virksomheder ud af landet, fordi de ikke kan få det til at løbe rundt uden den rette, kvalificerede arbejdskraft. Ikke siden 2008 har der været så få jobparate ledige i vores lille andedam, og alligevel mangler der både faglærte og ufaglærte derude.
Mange virksomheder begynder sågar at ansætte medarbejdere, som de under normale omstændigheder ikke ville overveje, fordi de enten ikke har erfaring eller de rette faglige kompetencer til stillingerne, men som får stillingen i mangel på bedre. Det viser en medlemsundersøgelse fra Dansk Erhverv.
Samme undersøgelse peger på, at den manglende arbejdskraft på bare tre måneder koster 58 milliarder i tabt omsætning. Det er altså en stor del af borgernes skattekroner, der skal finansiere et stadig stigende og presset velfærdssystem. I stedet kunne disse skattekroner gå til at forbedre og styrke ældreplejen, så vores forældre og bedsteforældre er i de bedste hænder, når de går ind i livets afsluttende fase.
Det er altså i alles klare interesse, at vi får flere hænder ud til virksomhederne, så der også kommer flere penge i statskassen.
Spørgsmålet er bare, hvor de ekstra hænder skal komme fra. For det er ikke en national udfordring, men derimod en global udfordring, som kræver globale løsninger. Sådan har det i hvert fald lydt til stort set alle politiske spørgsmål de seneste år. Derfor skal vi inden for EU’s grænser løfte i flok og sammen løse udfordringerne.
Jeg er dog ingen jubeleuropæer. Tværtimod ønsker jeg, at Danmark skal melde sig ud og finde egne, anderledes løsninger på fremtidens udfordringer. Hvis vi ser på EU lige nu, er der omtrent 14 millioner arbejdsløse. Er de ikke dygtige nok til at få job i Danmark? Det mener Venstre, Konservative, Liberal Alliance og Nye Borgerlige åbenbart ikke, siden de så stift har blikket rettet mod udlændinge uden for EU.
Men hvorfor? Hvad er der galt med dem, der allerede befinder sig i EU? Er de dummere end dem fra Indien, Kina eller Malaysia? Det må være et klart nej.
Folk fra tredjeverdenslande vil givetvis være lettere at lokke til Danmark og til at passe ind i den nye beløbsordning, som de foreslår nedsat. Men det kan være som at tisse i bukserne; varmen kommer hurtigt, og det vil lune i statskassen, men vores sammenhængskraft vil lide et knæk over tid.
For vi ved, at de har udfordringer med at passe ind i vores samfund, lige så snart de træder ud af arbejdspladsen. Hvor vores kulturer har stødt sammen og givet store integrationsudfordringer i årtier, og hvor vi ikke synes at være blevet klogere på, hvordan vi så løser problemerne.
Jeg er ikke kategorisk afvisende over for at få udenlandsk arbejdskraft fra tredjeverdenslande. Heller ikke muslimsk arbejdskraft. Men når vi kan se, at vi i Danmark har en masse ældre, der gerne vil blive længere tid på arbejdsmarkedet, og at EU samtidig har cirka 14 millioner arbejdsløse, så er det mærkeligt, at vi ikke i første omgang retter blikket mod dem. Og så siger jeg gerne nej til udenlandsk arbejdskraft.
For nok er det sværere at få aktiveret og lokket andre europæere hertil, men til gengæld vil vores sammenhængskraft takke os for det.
I min verden bør vi sætte danskerne først. Dernæst EU, og til sidst resten af verden.
Dette indlæg til Indblik.dk er skrevet af en ekstern skribent og repræsenterer dennes egne holdninger. Har du selv noget på hjerte? Send os et debatindlæg her.
