Mens noget nu tyder på, at Rusland tager endnu et stort skridt på vejen mod ragnarok, må den vestlige verden gøre op med sig selv, hvad vores mål i denne krise egentligt er, skriver cand. jur. Jens Frederik Hansen i dette debatindlæg.
Af Jens Frederik Hansen, cand. jur.
Situationen i Europa er skræmmende. Med rygter om indførelse af militær undtagelsestilstand i Rusland tager vi endnu et stort skridt på vejen mod ragnarok. At Putin overfor Macron har tilkendegivet, at han først standser, når hele Ukraine er besat, er heller ikke en rar nyhed.
Samtidig må jeg konstatere, at hvis der findes en retfærdig krig, så er det Ukraines forsvar mod aggression. Og det er tydeligt, at den tanke er jeg ikke ene med.
Så hvis dette skal ende på en måde, som er til at holde ud at tænke på, så skal diktaturet i Kreml styrtes. At støtte de undergravende kræfter i Rusland er blevet en af de vigtigste opgaver overhovedet.
Og det fører mig til at konstatere, at for at støtte opposition i Rusland, så er det vigtigt – ekstremt vigtigt – at de, som overvejer at være i opposition ved, at de kan regne med, at vi standser konflikten lige så hurtigt som dem. De skal vide, at vi ikke vil i krig med Rusland, men blot vil have Rusland til at standse krigen.
Men når jeg sidder her og spørger mig selv, om jeg ved, hvad den vestlige verdens mål i denne krise er, så bliver svaret temmelig utydeligt.
Der er mange, mange muligheder for vestlige “krigsmål”, lige fra våbenstilstand i de nuværende positioner til allieret sejrsparade på den røde plads og Putin i lænker.
Men hvis vi skal give de få spredte oppositionsstemmer i Rusland mulighed for at hverve tilhængere, så skal de have en mulighed for at overbevise tvivlere om, at hvis de gør sådan og sådan, så standser vanviddet – og det standser øjeblikkeligt.
Derfor vil jeg bare opfordre til, at de, som har magt og indflydelse, bruger den til at få formuleret nogle klare og rimelige betingelser, som med sikkerhed vil føre til, at Vesten frafalder yderligere krav.
For mig at se, så ville det enkleste være krav om tilbagetrækning til udgangspunktet. Sanktionerne stopper, når den sidste russer kører over den tidligere våbenstilstandslinje – det man på latin ville kalde status quo ante bellum.
Det er ikke et resultat som er retfærdigt. Det retfærdige resultat ville være meget værre for Rusland. Men jeg tør altså ikke tænke på prisen for at opnå retfærdighed.
Dette indlæg til Indblik.dk er skrevet af en ekstern skribent og repræsenterer dennes egne holdninger. Har du selv noget på hjerte? Send os et debatindlæg her.
