“Hvis regeringen først sætter sig for, at sundhed er vigtigere end personlig frihed, er der ikke grænser for, hvad staten vil og kan regulere”, skriver statskundsskabsstuderende og medlem af Liberal Alliances Ungdom, Mads Bjerggaard Hansen, i dette debatindlæg.
Af Mads Bjerggaard Hansen, kandidatstuderende på Statskundskab ved Københavns Universitet og medlem af Liberal Alliances Ungdom
Det er blot endnu et bidrag til bunken af formynderi og en tro på, at staten bedst ved, hvordan borgerne skal leve deres liv, når regeringen ønsker at kriminalisere køb af cigaretter for borgere født efter 2010 og forbyde salg af alkohol til unge under 18 år. Men hvis man først accepterer, at staten skal indskrænke borgernes personlige frihed i sundhedens navn, er det en glidebane af dimensioner, som er umulig at forhindre.
”Der er behov for en helt ny og mere radikal tilgang. Vi skal være ambitiøse, når det gælder vores børn og unges sundhed”. Sådan fremgår teksten af det sundhedsudspil, som sundhedsminister Magnus Heunicke præsenterede på Rigshospitalet i sidste uge.
Det forekommer i sig selv ganske nobelt og lad det være sagt med det samme: rygning er vanedannende, usundt og skader individets helbred. Men når regeringen ønsker at regulere adgangen til cigaretter og alkohol, siger de samtidig med, at staten ikke stoler på, at unge mennesker – som en dag bliver myndige – er i stand til at træffe oplyste valg uanset om de er 18, 30 eller 50 år. Det er en bedrevidende selvopfattelse, hvor staten sætter sig som bedre vidende end borgerne og er med til at umyndiggøre fremtidens voksne.
Det er ikke alene detailreguleringen af borgernes adfærd, som gør sundhedsudspillet problematisk. Der er også en overhængende sandsynlighed for, at bander og andre kriminelle organisationer vil kunne profitere voldsomt på udspillet. Det er blot en måned siden, at fem mænd blev fængslet for produktion af ikke mindre end 85 millioner cigaretter, og man skal være særdeles naiv, hvis man ikke forventer, at kriminelle vil kunne tjene styrtende på salg af alkohol, cigaretter og andre tobaksprodukter, hvis de kommende regler træder i kraft.
Smugling af cigaretter over de danske landegrænser er desværre en realitet og er særdeles problematisk, fordi de kan være produceret på en måde, som kan gøre dem endnu mere sundhedsskadelige end lovlige cigaretter. Kriminaliseringen af cannabis er et tydeligt eksempel på, at man ikke har mindsket antallet af hashrygere, men ydermere flyttet den økonomiske gevinst over til kriminelle organisationer. Med over 7000 kilometer kyststrækning er det en uriaspost for politiet at bekæmpe smugling af tobaksvarer, når de kriminelle først indser indtægtsmulighederne.
Bannerførerne for et forbud mod cigaretter for de kommende generationer vil stå fast på, at rygning er den hyppigste årsag til dødsfald i Danmark og at et forbud derfor er en naturlig konsekvens og en absolut nødvendighed.
Det er dog en farlig glidebane, når staten går ind og gør sig til herre over sundhed og bestemmer, hvordan borgerne skal leve deres liv. For hvad med slik, sodavand og andre søde sager? Hvad med fedtholdige produkter såsom laks, mandler og fløde? Må nationalklenodiet stegt flæsk med persillesovs stå for skud i sundhedens tegn og erstattes med kylling og fedtfri pandesauce? Overdrivelsen fremmer forståelsen, men når regeringen ønsker at forfølge eller fjerne et bestemt adfærdsmønster ved de kommende generationer for sundhedens skyld, kan der blot gisnes om, hvad det næste greb vil være. Hvis regeringen først sætter sig for, at sundhed er vigtigere end personlig frihed, er der ikke grænser for, hvad staten vil og kan regulere.
Når du er 18 år gammel, må du sætte dig ind i din bil og køre ned og stemme til et folketingsvalg, men du må ikke købe cigaretter, fordi du tilfældigvis er født i år 2010 eller senere. Det er et klokkeklart udtryk for det socialdemokratiske ideal om en stærk og alvidende stat, som for alt i verden må beskytte borgerne mod dem selv, fordi de tydeligvis ikke kan træffe oplyste valg, men skal hjælpes til at gøre det rigtige.
Rygning har konsekvenser, ligesom de fleste beslutninger i livet i øvrigt har. Men borgerne er ikke små børn, der har brug for Moder Stat til at skelne skidt fra kanel, men derimod eksperter i deres eget liv og livsvalg. Så fri mig for den formynderiske barnepigestat og lad borgerne bestemme over deres eget liv.
Dette indlæg til Indblik.dk er skrevet af en ekstern skribent og repræsenterer dennes egne holdninger. Har du selv noget på hjerte? Send os et debatindlæg her.
