Opinion: Kvindekvoter hører ikke til i et liberalt demokrati

Statsminister Mette Frederiksen (S), ligestillingsministeren Trine Bramsen (S) og Mai Villadsen fra Enhedslisten besøger organisationen Danner for sætte fokus på kvindevold og kvindedrab samt høre om arbejdet og deres kampagne #stopkvindedrab, i Dannerhuset i København tirsdag den 8. marts 2022. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)
Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin

“Det er i orden at have mål om, at flere kvinder kommer til tops. Men at lave kvoter hører ikke et liberalt demokrati til”, skriver Mathias Rinaldo fra Venstres Ungdom i dette debatindlæg.

Af Mathias Rinaldo, social- og sundhedsordfører for Venstres Ungdom

Regeringen har for nyligt lavet noget af en kovending efter ti års modstand til kvindekvoter. For ikke nok med at ville støtte EU-direktivet, så har de fremsat et vidtgående lovforslag, som skal forpligte alle virksomheder, institutioner og forvaltninger med mere end 50 medarbejdere til at have 40 procent kvinder i deres bestyrelse. Ifølge forslaget fra EU, skal det kun gælde virksomheder med over 250 medarbejdere.

Trine Bramsen har været ude og formidle regeringens syn på udviklingen over antal kvinder i bestyrelser. Ifølge en artikel fra menneskeret.dk, så var omkring en femtedel af bestyrelsesposterne i de 2200 største virksomheder besat af kvinder. Samtidig med det, så er væksten af kvinder i selvsamme bestyrelser steget med cirka 0,7 procent de sidste fem år. Så ja, man kan sige udviklingen er gået langsomt, men den er sket af sig selv, og på markedsvilkår. 

Men man må forstå på den nyudnævnte ligestillingsminister, at den udvikling går for langsomt, og det er nu tid til, at politikerne smøger ærmerne op og tvinger virksomhederne til at sammensætte deres bestyrelser efter de KPI’er (key performance indicators, red.), som EU-direktivet indeholder.  Hun påstår nemlig, at man som kvinde ikke har lige mulighed for at være med. 

I Venstres Ungdom tror vi ikke på den form for kvoter. Vi tror på, at kvoter er for fisk og ikke for kvinder. Vi mener, at man skal ansætte folk på baggrund af kvalifikationer, og ikke på baggrund af køn, og sådan vil det desværre ikke blive med kvindekvoter.  Desuden giver det ikke mening, at virksomheden ikke selv bør have lov til at sammensætte sin bestyrelse. Hvorfor skal et EU-direktiv blande sig i netop dette, med tvang som værktøj? 

Vi vil gerne anerkende, at der er en underrepræsentation af kvinder i landets bestyrelser og andre magtposter, men vi tror ikke på kvoter som løsningen. Den form for regulering risikerer at blive en glidebane, og så bliver det næste vel også, at vi skal have kvoter for, hvor mange kvinder der skal være i Folketinget, i regeringen, i byrådene, og så videre. 

Hvorfor i alverden skal det være ens køn, der kvalificerer en til en bestyrelsespost? Venstres Ungdom mener det er i orden at have mål om, at flere kvinder kommer til tops. Men at lave kvoter hører ikke et liberalt demokrati til. 

Dette indlæg til Indblik.dk er skrevet af en ekstern skribent og repræsenterer dennes egne holdninger. Har du selv noget på hjerte? Send os et debatindlæg her.

KAN DU LIDE, HVAD DU LÆSER?

Det koster penge at lave kritisk journalistik. Som medlem er du med til at sikre, at vi på Indblik kan gøre det, vi er bedst til: At lave journalistik og skabe debat, der udfordrer konsensus i det øvrige mediebillede og i dansk politik.

[adning id="17957"]

Fik du læst?