Det er helt forkert at dømme Dansk Folkeparti ude, skriver Chris Bjerknæs i dette debatindlæg.

Af Chris Bjerknæs, digital redaktør hos Dansk Folkeparti, mangeårigt partimedlem og tidligere landsformand for Dansk Folkepartis Ungdom

Er DF på vej mod afgrunden?

Det påstår flere kommentatorer i hvert fald, og de ved sikkert bedre end en ordblind farvehandler som mig. Men lad mig prøve at forklare, hvorfor jeg mener, at vi ikke er på vej derned, og hvorfor dommedagsprofetier for Dansk Folkeparti er lige lovligt voldsomt.

Voldsomt fordi den seneste måling fra Voxmeter siger 6,9 procent, og det er dermed en pil opad i forhold til de forrige målinger. Omtrent 7 procent er vist mere, end flere partier både i og uden for Folketinget kun tør drømme om. Og om dem hører man ikke, at de kigger direkte ned på afgrunden.

Men hey, I lå da på 21 procent engang? Ja, og det var dengang. Vi har domineret i mange, mange år i dansk politik på et højt og flot niveau. Men det er der også andre før os, der har prøvet. Kig bare på De Konservative. Det er bare ét eksempel på en heftig rutsjebanetur i meningsmålingerne.

Og ligesom det går op og ned i fodbold og i livet generelt, så gør det det også i politik.

Folk er så glade for fodboldanekdoter. Så lad os for en god ordens skyld sammenligne Dansk Folkeparti med Brøndby, der vandt mesterskabet i 2005. Med en stjernetræner og legendariske spillere; Agger, Nielsen, Daugaard, Retov, Skoubo og Kamper. Ja, listen er lang.

Der gik mange år, før de vandt mesterskabet igen. Det gjorde de nemlig først 16 år senere i 2021, og det var i øvrigt uden store profiler på holdet. De vandt med kollektivet som den store profil, og derfor tror jeg også, at Dansk Folkeparti kan gøre det samme.

For jovist er DF ikke Brøndby, men vi er et parti, alle har en mening om. Vi har et stærkt hold, hvor topstyringen har været fænomenal. Og selvom de seneste måneder – og måske år – har vist et andet parti, hvor folk byder sig til på kryds og tværs, og hvor ævl og kævl desværre har fyldt i medierne, så har vi trods alt hverken glemt kollektivet, vores hold eller vores fællesskab.

Lige nu er vi i en proces. I en demokratisk proces om formandskabet og retningen for partiet, og det giver naturligvis støj udadtil og indadtil. Sådan er det at være et rigtigt parti.

Derfor er jeg også overbevist om, at roen i partiet vender tilbage, når vi har valgt en ny partiformand og dermed en ny, politisk og ledelsesmæssig retning.

For der er brug for et stærkt, borgerligt parti med en stort hjerte. For hvem i den borgerlige lejr skal kæmpe pensionisternes sag, når de får sværere og sværere ved at klare sig, og mens regeringen svigter dem?

Og hvem skal sikre, at udlændingepolitikken ikke løber af sporet? I fremtiden kommer vi nok til at opleve flere flygtningekriser og klimaflygtninge. Det kunne godt gå hen og blive en af min generations største udfordringer.

Så jo, der er plads til Dansk Folkeparti. Men vi skal ikke bilde os ind, at vi får et tocifret resultat lige foreløbig. For hvis det skal lykkes, kræver det, at vi genvinder vælgernes tillid og bygger vores parti op derfra. Det tager tid.

Men vi har viljen og kræfterne til at gøre det, for vi har store talenter. En masse dygtige folk der med forskellige baggrunde og aldre har prøvet livet. Jeg er sikker på, at de kan være med til at forme fremtidens DF og bidrage til at gøre Danmark til et bedre sted.

Så at hævde at Dansk Folkeparti befinder sig nær afgrunden, tror jeg ikke på. Og slet ikke når kommentatorer og kulturradikale gør et stort nummer ud af at udskamme os. Det er ofte der, vi har vendt os som parti og rejst os for alvor. Og det gør vi også efter den 23. januar. Det stoler jeg trygt på.

Teksten har været bragt på Chris Bjerknæs’ Facebookside, men er videregivet her på Indblik med hans tilladelse.

Har du selv noget på hjerte? Send os et debatindlæg her.