Pernille Vermund: Det er lige så svært at forlade EU som at forlade Loyal to Familia

Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Nye Borgerliges partiformand Pernille Vermund er ikke bange for at sammenligne EU med den dybt kriminelle indvandrerbande Loyal to Familia.

Af Jeppe Caspersen, jeppe@indblik.dk 

– Det ville du ikke sige, hvis en mand meldte sig ud af LTF, vel? Så ville du sige “Gud, hvor var det ham, der var den gode.

Sådan lød det for nyligt fra Nye Borgerliges partiformand Pernille Vermund, da hun var inviteret til samtale med den tidligere Venstre-justitsminister Søren Pind af Berlingske.

Da snakken drejede sig hen på at handle om EU, blev Vermund særdeles klar i spyttet.

Spørger man hende, har det nemlig været lige så svært for EU at forlade Storbritannien, som det ville være for et bandemedlem af forlade indvandrerbanden Loyal to Familia.

Sammenligningen mellem EU og den dybt kriminelle – og nu forbudte – indvandrerbande køber Søren Pind dog ikke.

Dog holdt Nye Borgerliges formand fast i, at der var “lidt bandekarakter” over EU’s ageren under forhandlingerne om Brexit. 

Den 23. juni 2016 stemte et flertal af den britiske befolkning for at forlade EU. Storbritannien trådte efter langstrakte forhandlinger og flere forsinkelser endeligt ud af EU den 31. januar 2020. 

Det er Nye Borgerliges erklærede politik, at Danmark også bør melde sig ud af EU, som partiet på sin hjemmeside kalder for “et falsk Europa, som er underlagt bureaukratiske magthavere, der tildrager sig evigt større kontrol med borgernes liv”.

[adning id="17957"]

Fik du læst?