Ping-pong interview med to tænketanke

Den venstreorienterede tænketank Cevea kritiserer Mette Frederiksens håndtering af den stigende ulighed. CEPOS tager det roligt.
Hør artikel

Cevea vil beskatte store formuer hårdere, især gennem højere ejendomsværdiskat. Stigende økonomisk ulighed er i sidste ende en trussel mod demokratiet, mener tænketanken. I den borgerlige tænketank Cepos, er cheføkonom Mads Lundby Hansen langt mere rolig. Højere levestandard og beskæftigelse er kommet den brede befolkning til gode.

Indblik bringer et ping-pong-interview med de to tænketanke om deres syn på økonomisk ulighed.

Ask Lund Jakobsen, i CEVEA er I meget optaget af ulighed. Danmarks Statistik har netop offentliggjort tal, der viser, at uligheden er historisk høj. Er den stigende ulighed et problem?

”Når uligheden vokser, bliver afstanden mellem mennesker større. Det skaber skel i samfundet, som kan true sammenhængskraft og tilliden til hinanden. Samtidig har vi i Danmark brystet os af at være et samfund, hvor få har for meget og færre for lidt. Sådan skulle det gerne blive ved med at være. Og uligheden er altså vokset med ca. 30 % de seneste 25 år. Vi skal have flere, især unge, på arbejdsmarkedet, og så skal også de, der af forskellige grunde ikke kan bidrage fuldt ud, have muligheden for at leve et ordentligt liv.”

– Mads Lundby Hansen, er det er problem, at uligheden er vokset med ca. 30 % de seneste 25 år – sådan som Cevea peger på?

”Nej, det mener jeg ikke. Det væsentlige er, at alle indkomstgrupper i Danmark er gået frem i levestandard i den periode. De fattigste 10 pct. i Danmark har 28 pct. højere levestandard i 2021 end i 1996, når man korrigerer for, at der er kommet mange flere studerende i perioden. Der har været betydelig fremgang i Danmark siden 1990’erne. Arbejdsløsheden er langt lavere i dag. Vi har et bedre samfund med højere beskæftigelse og højere levestandard, hvilket kommer den brede befolkning til gode.Det skyldes i høj grad reformer gennemført under Nyrup, Fogh, Løkke og Thorning. Det drejer sig bl.a. om reformer af skat, efterløn, pension og dagpenge. Det er reformer, der har øget beskæftigelsen markant og som bieffekt har øget uligheden.”

– Ask Lund Jakobsen, hos jeres modpart Cepos lyder det, at alle indkomstgrupper har haft fremgang, men indkomstudviklingen var størst i bunden og toppen af indkomstfordelingen. Skal man ikke glæde sig over det?

”Det er i dén grad en god nyhed, at nogle i bunden har fået del i indkomststigningerne. Men årsagen er ikke, som det kan se ud, at der har været en generel fremgang for alle. Det er derimod en effekt af, at mange i bunden har fået job, så de slet ikke tæller med i første decil længere. Dem, der så er rykket ned i første decil, er mennesker med noget højere indkomster. Der er simpelthen færre på lave overførselsindkomster. Og det er en god nyhed. Men det betyder ikke, at kontanthjælpsmodtageren, SU-modtageren eller førtidspensionisten har fået mere at leve for. Den store stigning hos de højeste indkomster skyldes især større afkast på bolig og anden formue. Vi skal gøre alt, hvad vi kan for at fastholde dem, der er kommet i job på yderste mandat de senere år. Samtidig skal vi beskatte store formuer hårdere – især gennem en højere ejendomsværdiskat, sådan som Cevea tidligere har foreslået.”

– Mads Lundby Hansen, hos Cevea foreslår man at beskatte store formuer hårdere – især gennem en højere ejendomsværdiskat. Vil det kunne medvirke til at øge ligheden?

”Det kan det i nogen grad, men jeg ser ingen grund til at øge ejendomsværdiskatten. Danmark har i forvejen nogle af de højeste boligskatter i EU. Den nye boligskatteaftale sikrer, at ejendomsværdiskatten ligger omtrent på det neutrale niveau. Bemærk, at det er indkomstuligheden i Danmark, der er steget. Formueuligheden har tværtimod været faldende siden 2014, som er den periode, hvor Danmarks Statistik har dækkende data for formuer. De økonomiske vismænd har tidligere vurderet, at borgerne med de 10 pct. største formuer har haft omtrent samme andel af formuerne siden starten af 1990’erne. Det er endda målt uden indregning af pensionsformuerne. Siden starten af 1990’erne er arbejdsmarkedspensionerne blevet udbredt til brede grupper på arbejdsmarkedet. Vismændene vurderer desuden, at hvis pensionsformuer kunne indregnes, så ville det formentlig trække i retning af formindsket formueulighed i årene 1990-2014.”

– Ask Lund Jakobsen, Hvorfor råber Cevea ikke op om ulighed, når der er socialdemokratiske regeringer?

”Det gør vi også. Faktisk bugner vores hjemmeside af analyser og debatindlæg om ulighed. De seneste tre år har vi bl.a. analyseret ulighed i den offentlige debat, uligheder i hvordan kommuner blev ramt af Finanskrisen, skattefiduser på boligområdet og lederlønninger, der stikker af. Vi har i øvrigt også kritiseret Regeringens egen Ulighedsredegørelse.”

Er tiden ikke kommet til at afblæse bekymringen over ulighed, når nu alle går frem i indkomst?

”Nej, tværtimod. Voksende ulighed og store forskelle mellem rig og fattig fører til konflikt og polarisering og er i sidste ende en trussel mod demokratiet. Se bare polariseringen i USA og de gule veste i Frankrig.”

– Mads Lundby Hansen, er voksende ulighed og store forskelle mellem rig og fattig noget, der fører til konflikt og polarisering?

”I ekstreme tilfælde, hvor en lille elite i et land udnytter statsmagten til at berige sig selv og fastholder resten af befolkningen i fattigdom, kan der være grobund for konflikter. Det er dog langt fra situationen i Danmark, hvor uligheden er relativt lav i både et internationalt og historisk perspektiv. Uligheden i Danmark er den 7. laveste i en international sammenligning af 37 OECD-lande. F.eks. er uligheden mindre i Danmark end i Sverige. Andelen af borgere, der har en indkomst på under halvdelen af medianindkomsten, er den 4. laveste i OECD. Det understreger også, at Danmark er et land med en meget lige indkomstfordeling. Danmark har desuden den 2. laveste andel af børn i lavindkomstgruppen (under 50 pct. af medianindkomsten).Så længe alle indkomstgrupper i Danmark oplever fortsat økonomisk fremgang, kan jeg ikke se, hvorfor det skulle føre til konflikter. Og den bedste vej til økonomisk vækst er at føre en liberal økonomisk politik.”

Ser du i sidste ende en trussel mod demokratiet som følge af større ulighed?

”Der er ikke nogen simpel sammenhæng mellem demokrati og ulighed. Husk på, at de kommunistiske lande var meget lidt demokratiske, samtidig med, at de havde høj grad af lighed.”

KAN DU LIDE, HVAD DU LÆSER?

Det koster penge at lave kritisk journalistik. Som medlem er du med til at sikre, at vi på Indblik kan gøre det, vi er bedst til: At lave journalistik og skabe debat, der udfordrer konsensus i det øvrige mediebillede og i dansk politik.

Fik du læst?