[vc_row][vc_column][vc_column_text]
Pligtlæsning for alle beslutningstagere
Lars Tvede: ”Supertrends – 50 ting, du bør vide om fremtiden” er spændende og helt nødvendig læsning, hvis man vil forstå den teknologiske udvikling.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/3″ css=”.vc_custom_1583834153399{padding-left: 0px !important;}”][vc_single_image image=”2336″ img_size=”200×40″ css=”.vc_custom_1583834159549{border-left-width: 0px !important;padding-left: 0px !important;}”][/vc_column][vc_column width=”1/3″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_empty_space height=”25px”][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_column_text]Af Kaj Mieritz, kaj@indblik.net
Lars Tvedes nye bog ’Supertrends – 50 ting, du bør vide om fremtiden’ er ligesom hans to tidligere bøger, ’Det kreative samfund’ og ’Gåsen med de gyldne æg’, inspirerende og opbyggende læsning. Lars Tvedes analyser af den teknologi-eksplosion, der sker omkring os, giver grund til optimisme: Hvis vi er innovative og udnytter det kæmpestore tag-selv-bord af teknologier, der ligger for næsen af os, behøver vi ikke at frygte fremtiden. Alle dommedagsprofetierne vil blive gjort til skamme – ligesom det altid er sket i fortiden.
Lars Tvedes største bekymring er de hindringer, staten og andre offentlige systemer lægger i vejen for udviklingen. Det skyldes, siger han, den måde, offentlige systemer er bygget op på, som han kalder “konforme organisationer”. De bevirker: ”at tænkning og ansvar ofte fjernes ganske langt fra indsigt og konsekvens. Det vil sige, at belønning ikke altid afspejler indsats, at den tilsigtede konformitet modvirker innovation, at centralisering demotiverer medarbejderne, samt at de tenderer til kontinuerligt at opbygge større stabsfunktioner – et fænomen, der i øvrigt i dag kaldes djøfisering, når det sker i det offentlige.”
Og hvad er så løsningen? Jo, som den ingeniør, han oprindelig er, har Lars Tvede selvfølgelig forslag til løsninger, som kan hindre det offentlige i at sabotere udviklingen. Svaret er decentralisering – ved hjælp af de nye teknologier. Staterne skal søge mod mere evolutionære og hackervenlige samfund, som består af mindre selvstyrende enheder, som hver let kan substitueres (erstattes) af andre, skriver han.
Pengene skal følge borgerne, og når brugeren ønsker en offentlig ydelse, kan hun via sin app gå ind på den offentlige platform og vælge den leverandør, som har fået flest anbefalinger eller er billigst. Staten kan tildele hver borger en pung med kryptopenge (en slags bitcoin), som kun kan bruges til offentlige ydelser.
Grund til optimisme
Grundtonen i Lars Tvedes bog er optimistisk, og han har stor tro på menneskers kreativitet og innovative formåen. Han aflyser dommedag – historien viser, at dommedagsprofeterne altid tager fejl. Læserne får en temmelig udførlig gennemgang af det væld af nye teknologier, som vi kan gøre brug af, når vi vil skabe en bedre verden.
De 50 supertrends er formuleret som ”love” eller nyttige fakta. For eksempel den første, Zimans lov: ”Mængden af videnskabelig aktivitet 100-dobles cirka hvert 100. år.” Eller lov nr 14: ”Næsten alt kan digitaliseres.”
Videnskaben har for længst blotlagt det menneskelige genom, og nye værktøjer, især en ”gensaks”, som benævnes CRISPR, gør det muligt at klippe dårlige gener ud af DNA-strengen og indsætte nye med særlige (gode) egenskaber. Og i teorien kan man snart sætte kunstig intelligens til at designe det ideelle menneske med alle de egenskaber, man definerer.
Bogen er ikke stedet, hvor de etiske aspekter af den teknologiske udvikling fremlægges eller diskuteres, det må ske i andre fora.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_single_image image=”2329″ img_size=”750×470″ add_caption=”yes”][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_empty_space height=”23px”][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_column_text]Mennesker bliver 1.000 år
Man kan også forlænge menneskers liv ved at sikre, at celledannelsen i kroppen ikke stopper, når man bliver ældre – således at kroppen ikke ældes. Lars Tvede citerer aldringsforskeren Aubrey de Grey for at sige, at den første person, der bliver 1.000 år, allerede er født.
Han taler også begejstret om immunterapi til behandling af kræft. Her styrker man kroppens eget immunforsvar, så det kan gå i krig med og dræbe kræftcellerne i kroppen.
Og så er der selvfølgelig hele den elektroniske udvikling. Kunstig intelligens, robotter og Internet-of-things vil fuldstændig ændre den måde, vi lever på. I øjeblikket er vi dårligt nok begyndt at udnytte mulighederne.
Oplevelsesøkonomi tager over
Men hvad så, når robotterne og kunstig intelligens og kvantecomputere overtager al produktion i erhvervslivet. Så risikerer menneskene jo at blive overflødige?
Nej, ikke i Lars Tvedes verden. For velstand og innovation vil ændre vores livsstil på utallige måder og bringe os ind i en ny æra, hvor den dominerende beskæftigelsesvækst vil komme fra oplevelses-økonomien, assisteret selvrealisering og transcendental aktivitet.
Nanoteknologi
Sjovt nok er der et enkelt højteknologisk område, som Lars Tvede kun nævner i en bisætning i den ellers ret detaljerede bog: Nanoteknologi, den videnskab, som arbejder med de mindste byggesten, vi kender, nemlig atomer og molekyler. Forskerne i nanoteknologi regner med, at viden om og evnen til at manipulere atomer og molekyler vil skabe helt nye muligheder inden for en række områder, f.eks. materialefysik, biomedicin, molekylærbiologi, kemi, toksikologi, miljøbiologi og etik.
Men det skal nu være ham tilgivet. Lars Tvedes bog om de 50 supertrends er pligtlæsning for alle, som ønsker at vide, hvor forskning og udvikling bevæger sig hen. Måtte den blive læst vidt og bredt – især i politiske kredse.
‘Supertrends – 50 ting du bør vide om fremtiden’ er udkommet på Politikens Forlag den 17. september 2019. Bogen er på 256 sider.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”2225″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][/vc_column][/vc_row]