Professor: Coronakrisen koster hver dansker 90.000 kroner – og prisen stiger

Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin

[vc_row][vc_column][vc_column_text]Prisen for coronakrisen og nedlukningerne bliver på over 500 milliarder, lyder det fra professor i finansiering Jesper Rangvid.
Af Claes Theilgaard, claes@indblik.net
Regningen for coronakrisen og de langvarige nedlukninger skal i sidste ende samles op af skatteyderne. Og det bliver ingen billig omgang, siger professor i finansiering Jesper Rangvid til Berlingske.
Ifølge beregninger, som Indblik tidligere har omtalt, vil krisen samlet set koste os over 500 milliarder kroner.
Jesper Rangvid fortæller, at prisen i gennemsnit vil være 90.000 kroner per dansker, selvom beregningerne er behæftet med en vis grad af usikkerhed.
– Et af formålene med beregningerne er at vise, hvor utrolig vigtigt det er at få afsluttet den her krise så hurtigt som muligt. Mit budskab var og er, at udrulningen af de her vacciner ikke kan gå hurtigt nok, siger han til Berlingske.
Professoren ser en hurtig udrulning af vacciner som vejen ud af coronakrisen. Han understreger også, at han hverken argumenterer for eller imod nedlukningen, men at han blot vil gøre danskerne opmærksomme på den pris, der følger med.
– Det svarer til omkring en fjerdedel af landets samlede produktion på et år. For en person kommer krisen til at koste 90.000 kroner og for en familie på fire personer fire gange så meget. Det tal tror jeg godt, at folk forstår.
– Det kan ofte være nemmere at forstå, når man får at vide, at det svarer til, at din indkomst falder med det her beløb, siger Jesper Rangvid.
Professoren fortæller endvidere, at han anslår, at prisen for coronakrisen vil stige – både pga. økonomiske forhold og pga. det stigende antal døde.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]

KAN DU LIDE, HVAD DU LÆSER?

Det koster penge at lave kritisk journalistik. Som medlem er du med til at sikre, at vi på Indblik kan gøre det, vi er bedst til: At lave journalistik og skabe debat, der udfordrer konsensus i det øvrige mediebillede og i dansk politik.

Fik du læst?