Professor melder klart ud: Vi kan smide mundbindet med det samme

Emil Helms/Ritzau Scanpix

“Rent sundhedsfagligt ser jeg ingen grund til, at vi ikke kan smide mundbindet med det samme”, lyder det fra Søren Riis Paludan, professor i immunologi på Aarhus Universitet.

Af Claes Theilgaard, claes@indblik.net 

I snart et år har danskerne været påbudt at bære mundbind i det offentlige rum.

Først blev et krav, at man påførte sig mundbind i den offentlige transport, og siden er kravet blevet udvidet, så det nu gælder i mange sammenhænge, f.eks. også i butikker.

Nu lyder den faglige vurdering dog fra Søren Riis Paludan, professor i immunologi på Aarhus Universitet, at vi inden længe kan blive fri for at skulle bære mundbind.

Det siger han i en artikel i TV2.

Her har TV2 adspurgt Søren Riis Paludan og andre eksperter om, hvornår vi kan regne med, at regeringen og de øvrige partier lader nattelivet genåbne, hvornår festivaler kan løbe af stablen – og, hvornår mundbindskravet bliver afskaffet.

Ifølge Søren Riis Paludan kan særligt mundbindet snart være historie.

– Af de tre ting på listen, er det klart mest sikkert at smide mundbindet. Man kan diskutere, om det overhovedet har nogen effekt. Og den effekt, man har kunnet dokumentere, er afhængig af smittetrykket i befolkningen, siger han og fortsætter:

– Rent sundhedsfagligt ser jeg ingen grund til, at vi ikke kan smide mundbindet med det samme, nu hvor vi er tæt på at have vaccineret alle over 70 år, som er gruppen, hvori 90 procent af alle covid-19-relaterede dødsfald er sket.

Det har længe været kendt, at den rent sundhedsfaglige effekt at et bredt mundbindskrav er relativt begrænset

Dog har Indblik tidligere afdækket, hvordan selvsamme krav også fra lovgivers side er motiveret af, at mundbindet har en “opdragende funktion”.

Bl.a. angives det i lovforslaget til den nye epidemilov, der trådte i kraft 1. marts i år, at kravet om at bære mundbind kan “skabe større opmærksomhed om alvorligheden af en smitsom sygdom blandt befolkningen” og dermed “påminde” befolkningen om at efterleve øvrige krav og anbefalinger såsom afstand, hygiejne og forsamlingsforbud.

Læs mere om det her.

[adning id="17957"]

Fik du læst?