Regeringen vil finansiere centralt valgløfte ved at binde danskerne til årlig, “automatisk” milliardregning

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin

Socialdemokratiet vil opfylde et af sine centrale valgløfter. Men det kan kun lade sig gøre ved at binde danskerne til i al fremtid at betale en årlig, “automatisk” milliardregning.

Af Claes Theilgaard, claes@indblik.dk 

Op til folketingsvalget i 2019 var et af Socialdemokratiets centrale valgløfter en såkaldt “velfærdslov”.

Denne lov er blevet forsinket pga. coronavirusudbruddet, men nu er finansminister Nicolai Wammen klar med et lovforslag, der skal gøre det centrale valgløfte til virkelighed.

Det skriver Ritzau ifølge Jyllands-Posten.

Loven skal binde alle fremtidige regeringer

Lovforslaget lægger op til, at såvel den nuværende regering som kommende regeringer i Danmark skal bindes til ved lov at afsætte og opkræve flere penge til den offentlige sektor, efterhånden som der bliver flere ældre, børn og andre grupper, som kræver ydelser eller hjælp.

Med andre ord skal enhver regering fremover forpligtes til at lade det offentlige forbrug følge det demografiske træk, dvs. ændringerne i befolkningssammensætningen.

En “automatisk” regning på 3 milliarder – hvert år

Bliver Socialdemokratiets lovforslag, der ventes at blive sendt i høring i næste uge, til virkelighed, vil enhver regering således skulle afsætte plads på finansloven til at betale en årlig, “automatisk” milliardregning til f.eks. at yde offentlig pleje til de stadigt flere ældre, der forventes at være i Danmark i fremtiden.

Finansministeriet har udregnet, at det indtil 2025 hvert år vil kræve en stigning på mellem 2,75 og 3 milliarder kroner hvert år, hvis udgifterne skal afspejle ændringerne i befolkningssammensætningen.

De fleste af disse penge – 1,75 til 2 milliarder kroner – vil gå til sundhedsvæsenet.

Finansminister afviser bekymringer på forhånd

Finansminister Nicolai Wammen afviser på forhånd bekymringer om, at loven fratage politikerne deres frie, politiske valg og prioriteringer.

Over for Ritzau fortæller han, at loven skal ses som “en samlet ramme”, men at der stadig er “masser af prioriteringsmuligheder inden for velfærdsområderne”, særligt lokalt.

– Det vil være en lov, som en eventuel anden regering, så aktivt skal fjerne igen og så forklare danskerne, hvorfor pengene ikke skal følge med, når der kommer flere børn og ældre, siger Nicolai Wammen til Ritzau.

Ligesom alle andre love vil “velfærdsloven” kunne vedtages og fjernes af det til enhver tid siddende flertal i Folketinget.

Den socialdemokratiske regering lægger op til, at loven ikke skal gælde under såkaldte “exceptionelle omstændigheder”, det være sig en økonomisk krise eller en pandemi.

KAN DU LIDE, HVAD DU LÆSER?

Det koster penge at lave kritisk journalistik. Som medlem er du med til at sikre, at vi på Indblik kan gøre det, vi er bedst til: At lave journalistik og skabe debat, der udfordrer konsensus i det øvrige mediebillede og i dansk politik.

Fik du læst?