Rektorer vil forbyde alkohol – her er, hvorfor det er en dårlig idé

[vc_row][vc_column][vc_column_text]Det er en dårlig idé at forbyde alkohol til landets gymnasiefester, skriver Carl Wengel Grauballe.
Af Carl Wengel Grauballe, uddannelsesordfører hos Venstres Ungdom
For anden gang på under et år, rammer forslaget om alkoholfrie fester på landets gymnasier nu nyhederne. For anden gang på under et år, kan jeg ikke se mig fri for at blive nødt til at kommentere på, hvad det er et forslag, der ikke tager højde for den virkelighed, som mange unge mennesker står i. 
Indledningsvis vil jeg starte med at sige, at jeg i princippet udmærket har forståelse for, hvor Danske Gymnasier og diverse rektorer kommer fra, når de forsøger at fjerne alkohol fra deres uddannelsesinstitutioner. 
De ønsker at gøre op med et alkoholforbrug blandt unge, der indiskutabelt er højt, sammenlignet med andre lande. 
Lad mig så lige skitsere op, hvad der sker, hvis gymnasiefesterne bliver alkoholfri. Først og fremmest, bliver de tømt for gæster, der ikke vil prioritere deres fredag aften på en gymnasiefest uden alkohol. 
Det betyder, at nogle af disse elever går glip af en vigtig social sammenkomst, og samtidig ikke får muligheden for at møde alkohol på en ordentlig måde, under kontrollerede forhold. Mange elever, der starter på gymnasiet, har ikke stiftet det store bekendtskab til alkohol endnu, og det er netop her hvor gymnasiefester er vigtige. 
Jeg har selv set og oplevet folk, der blev for fulde, og havde brug for hjælp. Udover, at vi som gode kammerater hjalp til, så var den markante og afgørende faktor også, at der var ædru voksne til stede, der kunne træffe den rigtige beslutning. 
Hvis vi omvendt ikke tillader gymnasiefesterne, bliver virkeligheden en noget anden, og potentielt mere dyster. 
For hvis man tror, at dette forslag sænker unge menneskers alkoholforbrug, er jeg bange for, at man tager frygteligt fejl. Hvad der var et trygt og kontrolleret miljø at stifte bekendtskab med alkohol i, bliver lige pludselig til en privatfest hos en kammerat, der måske er alene hjemme i weekenden, eller noget andet i den stil. 
Det er bekymrende, at Danske Gymnasier og diverse rektorer tilsyneladende ser dette som et bedre alternativ. Har coronakrisen lært os én ting om unges drukvaner, er det netop at piratfester og ukontrollerede fester ikke er noget vi ønsker vores unge mennesker skal stå i. 
Hele det sociale aspekt i gymnasiefesterne må ej heller glemmes. Her stiftes venskaber, opstår kærlighed og mange andre ting, som også hører til gymnasietiden. Gymnasiet er også et socialt holdepunkt, hvor relationer for livet skabes.    
Så tiden er inde til, at Danske Gymnasier og rektorer, der ønsker at afskaffe alkohol på gymnasierne, vågner op til den virkelighed de står i. 
Tiden er inde til at genfinde tiltro til de unge mennesker, de har rendende rundt på gymnasierne. For i værste tilfælde forværrer de blot situationen.

Dette indlæg til Indblik.net er skrevet af en ekstern skribent og repræsenterer dennes egne holdninger. Har du selv noget på hjerte? Send os et debatindlæg her.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]

[adning id="17957"]

Fik du læst?