[vc_row][vc_column][vc_empty_space height=”10px”][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_single_image image=”5742″ img_size=”1020×436″][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_column_text]
Sagesløse vandforbrugere får hele regningen for klimasikring
Klimaministerens udspil om klimaløsninger til vandforsyning er bekymrende. Det er tvivlsomt, om det løser problemer, men det er sikkert, at forbrugerne må til lommerne igen. I forvejen er vores vandforbrug belagt med store afgifter, som skulle begrænse vores forbrug. Men der er jo rigeligt med vand, så afgiften er i virkeligheden ubegrundet. Vandafgifterne – plus moms på afgifterne – giver staten 4,2 mia. kr. i kassen hvert år.
Af Søren Skafte, redaktion@indblik.net
Miljøminister Dan Jørgensen (S) har benyttet den mest regnfulde måned i mands minde til den 25. februar 2020 at udsende en pressemeddelelse om, at Danmark nu skal klimasikres bedre.
Man må forstå, at kommunerne har været fodslæbende og nølende med at klimasikre deres borgere. Fremover skal vandselskaberne stå for hele finansieringen af regnvandsprojekter – uanset om de gennemføres over jorden eller som udvidelser af det underjordiske kloaksystem.
De nuværende regler fra 2016 foreskriver, at klimatilpasningsprojekter over jorden skal have en kommunal medfinansiering på 25 pct. Det har i praksis medført færre projekter, fordi kommunerne har skullet indpasse projekterne under kommunernes anlægsloft, som regeringen har holdt i kort snor.
Det betyder, at vandselskaberne har været nødt til at lave de dyrere projekter under jorden, som de har kunnet gennemføre alene.
Vandforbrugerne får hele regningen
Med de nye regler vil Dan Jørgensen give vandselskaberne bedre mulighed for også at gennemføre regnvandsprojekter over jorden uden finansiering fra kommunerne. Selvom alle udgifter nu skal afholdes af vandforbrugerne, mener Dan Jørgensen, at det vil sætte fart i regnvands- og klimasikring.
I betragtning af at sagesløse danskere hvert år har udgifter på mange milliarder til vand, er det bekymrende, at der nu væltes flere udgifter over på de sagesløse vandforbrugere.
Den groteske situation kan illustreres med forholdene i Gentofte, der i øjeblikket er i vælten i debatten om kommunal udligning.
Prisen for vand og spildevand i Gentofte steg i 2017 med 5,25 kr./m3 inklusive moms til 61,90 kr./m3, hvor momsen udgjorde 12,38 kr.
For en parcelhusejer med et meget moderat forbrug på 120 m3 årligt, betød det en samlet regning på 7.428 kr. til Gentoftes vandselskab Nordvand.
Det bemærkes, at vandprisen varierer meget – der er kommuner, hvor vandet er billigere, men der er også mange kommuner, hvor udgiften er væsentlig højere.
Fra juli 2017 indgik Nordvand i Novafos, der er et vand- og spildevandsselskab ejet af nordsjællandske kommuner. I 2018 faldt vandprisen i Gentofte til 49,85 kr./m3, men steg igen i 2019 til 54,00 kr.
I 2020 er taksten på 49,30 kr. /m3. Prisen fremkommer som summen af vandprisen på 20,05 kr., afledningen af spildevand på 29,25 kr., grøn statsafgift på 6,37 kr. og moms på 9,86 kr.
[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_single_image image=”5744″ img_size=”750×470″ add_caption=”yes”][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_empty_space height=”23px”][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_column_text]
De høje, men svingende priser har flere årsager:
Gentofte Kommune betaler vejafvandingsbidrag, der kan svinge. Vejafvandingsbidrag er det beløb, Gentofte Kommune betaler til Novafos for, at regnvandet fra kommunens veje bliver transporteret i Novafos´ afløbssystem. Spørgsmålet er, om de reelle omkostninger i forbindelse med vejafvandingen i Gentofte konteres rigtigt? Vandmængden fra vejene tegner sig for 33 pct. af afvandingen, og en væsentlig del af udgifterne afholdes af vandforsyningen og ikke af de pågældende kommuner.
Ejere af ejendomme i Gentofte Kommune kan efter ansøgning få tilbagebetalt en del af tilslutningsbidraget til afløbssystemet, hvis de etablerer faskiner m.v. Disse tilbagebetalinger påvirker ligeledes vandprisen.
Vandregningen i Gentofte rejser flere spørgsmål:
Hvorfor skal der betales moms af en statsafgift?
Ledningsført vand er af helt uransagelige grunde pålagt en statsafgift på 6,37 kr. pr. m3. Vand er desuden pålagt den sædvanlige moms på 25 pct., der endog beregnes af statsafgiften.
Hvis vandprisen skal nedsættes, skal momsen ubetinget fjernes. Vandprisen burde alene indeholde elementer, der er nødvendige for håndtering af vand. Statsafgiften og drikkevandsafgiften skal ligeledes væk.
De såkaldte grønne afgifter blev begrundet i at beskytte vores ressourcer af grund- og drikkevand. De aktuelle ekstreme regnmængder øger grundvandsdannelsen, og der er absolut ikke mangel på rent drikkevand.
Store anlægsudgifter
I mange områder er man i fuld gang med udskiftning af drikkevandsledningsnettet. Spørgsmålet er, om udskiftningen af den yngre del af ledningsnettet ikke bør udsættes og erstattes af levetidsforlængende tiltag. Det må ikke glemmes, at renter og afdrag på anlægsudgifterne fuldt ud overvæltes i vandpriserne.
Dan Jørgensens forslag om vandselskabernes fulde finansiering af klimatilpasningsprojekter har til formål at øge anlægsaktiviteten. Man må betvivle, at forsyningsselskabernes bestyrelser formår at tøjle selskabernes umådeligt anlægslystne ingeniører, som har ubegrænset kredit til rådighed.
Vejafvandingen
Ligesom i Gentofte kan der i en række kommuner være behov for, at de reelle omkostninger i forbindelse med vejafvandingen konteres rigtigt. Denne vandmængde tegner sig for en stor del af afvandingen, og en væsentlig del af udgifterne afholdes af vandforsyningen og ikke af de pågældende kommuner.
I mange kommuner gennemføres der ligesom i Gentofte ganske ambitiøse klimatilpasningsprojekter, der med separering af vandet betyder reduceret tilførsel af vand til de store rensningsanlæg. Vandforbrugerne – der jo betaler projekterne – bør også få det fulde udbytte i form af reduceret udledningsafgift til renseanlæggene.
Kontrollen med vandforsyningsselskaberne
Endelig har vandforbrugerne i årevis været belastet af grønne statslige vandafgifter angiveligt for at animere til vandbesparelser. Spørgsmålet er, om vandforsyningsselskaberne har tilstrækkelige incitamenter til at begrænse lækagetab og udgifter til reparation af ledningsbrud? Her er der måske behov for, at kritiske vandforbrugere er mere aktive.
Statsafgiften på ledningsført vand er på godt 1.700 mio. kr. Momsprovenuet på vand udgør omkring 2.500 mio. kr., og i 2020 vil staten dermed tjene over 4,2 mia. kr. på danskernes vandforbrug.
[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column css=”.vc_custom_1582797675963{padding-top: 10px !important;padding-bottom: -10px !important;background-color: #fcb040 !important;}”][vc_column_text css=”.vc_custom_1582797692863{padding-top: 15px !important;padding-right: 15px !important;padding-bottom: 5px !important;padding-left: 15px !important;}”]
Søren Skafte er økonom, cand.polit., og har haft en lang karriere som embedsmand i centraladministrationen, bl.a. som departementschef i Energiministeriet.
Han har også haft poster i EU-direktoratet og i Fødevareministeriet, og han var i en periode udsendt som Danmarks repræsentant ved FN’s fødevareorganisation, FAO, i Rom. Hans kommentarer og analyser er altid baseret på fakta.
[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_empty_space height=”40px”][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”5749″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”1438″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”855″][/vc_column][/vc_row]
