“Man kan ikke både blæse og have mel i munden, når det gælder inklusion af transpersoner, fair konkurrence og atleters sikkerhed i sportens verden”.

Af Jeppe Caspersen, jeppe@indblik.dk 

Sådan skriver det statsejede medie DR i en artikel, som omhandler en ny rapport, der tager fat i et væsentligt spørgsmål: Udfordrer transpersoner retfærdigheden i sport? 

Rapporten tager udgangspunkt i den nyeste forskning på området, og har involveret interviews med over 300 personer og 175 organisationer.

Hovedkonklusionen i rapporten er, at inklusion af transpersoner, fair konkurrence og atleters sikkerhed ikke går hånd i hånd.

The Sports Councils Equality Group (SCEG), som har lavet rapporten, slår fast at transkvinder eksempelvis bevarer deres fysiske fordele, når de skifter til kvindesport.

Der nævnes som eksempel, at den Newzealandske vægtløfter, Laurel Hubbard, som er transkvinde, der i 2012 skiftede køn fra mand til kvinde.

I 2017 begyndte Laurel Hubbard, der allerede var junior vægtløfter, at konkurrere på lige fod med kvinder i vægtløftningskonkurrencer, hvilket har resulteret i flere guldmedaljer til hende.

Dette satte allerede dengang gang i debatten om, hvorvidt transkønnede bør have lov at konkurrere i sport imod et køn, som de ikke er født som.

– Hvis man mener, at kvinder er i en beskyttet kategori, er man nødt til at have objektive kriterier for, hvordan man beskytter den. Præcis som vi gør med U17-kategorien i fodbold. Det giver jo heller ikke mening, hvis personer, der føler sig som 17-årige, får lov til at konkurrere mod en 17-årig, siger idrætsforsker, Ask Vest Christensen, til DR.

Arbejdsgruppen fremhæver, at der bør tænkes “innovativt” Her nævnes ting som åbne kønskategorier eller alternative spilformer uden fysisk kontakt som en mulighed.