Sluger 2.000 årsværk: Regeringen vil ikke ændre kritiseret mødesystem

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

[vc_row][vc_column][vc_column_text]Det såkaldte MED-system sluger mindst 2.000 årsværk i det offentlige, men det bekymrer ikke skatteminister Morten Bødskov.
Af Carsten Steno, carsten@indblik.net
Regeringen vil ikke gøre noget for at modernisere det særlige samarbejdssystem i den offentlige sektor, kaldet MED-systemet, der indebærer masser af møder, lægger beslag på mere end 2.000 årsværk og som ifølge Ledelseskommissionen i alvorlig grad begrænser ledelsesrummet i den offentlige sektor. 
Det fremgår af en række svar fra skatteminister Morten Bødskov (S) til kommunalordfører Anni Matthiesen fra Venstre, der har stillet spørgsmålene på baggrund af en række artikler på Indblik.net.
Ifølge Ledelseskommissionens undersøgelser bliver der i den offentlige sektor brugt ca. 2.000 årsværk alene på møder i de særlige MED-udvalg. Dertil kommer basisgruppemøder, forberedelse og opfølgning.
I en af landets regioner med 27.000 ansatte er der følge kommissionen 170 MED-udvalg. I en større virksomhed i samme region med 17.000 ansatte var der 3 samarbejdsudvalg.
Desuden bruges møderne i høj grad til at varetage partsinteresser, hvor hensynet til de ansatte spiller en langt større rolle end hensynet til borgerne. 
Venstres kommunalordfører Anni Matthiesen har på baggrund af Indbliks artikel stillet en række spørgsmål til skatteminister Morten Bødskov
Her siger Bødskov, at det er op til parterne selv at modernisere systemet.  Han henviser desuden til, at parterne har udviklet et evalueringsværktøj, der kan bruges til at vurdere om MED-systemet og de mange samarbejdsudvalg fungerer godt nok.
Bødskov betoner at arbejdet i medindflydelsessystemet og samarbejdsudvalg (forkortet som hhv. MED og SU) skal gøre en forskel og skabe værdi for arbejdspladsen. 
Medarbejderinddragelse i forhold til de ledelsesmæssige beslutninger er med til at skabe den produktivitet og trivsel på arbejdspladsen, der sikrer, at arbejdspladsens opgaveløsning har fokus på at skabe værdi for borgerne og samfundet, svarer Bødskov.
Indbliks artikler om MED-systemet har vakt genklang i andre medier, bl.a. i Berlingske, som i en artikel og på lederplads også kalder til opgør med det tunge, ineffektive mødesystem. [/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]

[adning id="17957"]

Fik du læst?