Antallet af bøger, som bliver udlånt via de danske folkebiblioteker er faldet drastisk i løbet af de seneste årtier. Men det betyder ikke “nødvendigvis”, at bibliotekerne er i forfald, lyder det fra Socialdemokratiets kultur- og medieordfører Kasper Sand Kjær.
Af Claes Kirkeby Theilgaard, claes@indblik.dk
De danske folkebiblioteker er i forfald og bliver på det nærmeste holdt kunstigt i live af en velfærdsstat, der ikke kan forlige sig med, at de dør.
Sådan lyder det fra Indbliks faste kulturskribent Henrik Christoffersen i en klumme.
– Helten fra 2. verdenskrigs slag i Stillehavet, general McArthur, kunne ikke forlige sig med, at også det mest heroiske kunne dø bort efter endt dåd. Hans måske mest legendariske ord lød, at old soldiers just fade away, de dør ikke.
– Det samme kan siges om de danske folkebiblioteker. De har spillet en heroisk rolle i arbejderbevægelsens historiske kamp, og heller ikke efter at den videre kamp om bogens udbredelse er blevet meningsløs eller i det mindste er kommet til at foregå på helt ændrede præmisser, kan velfærdsstaten forlige sig med, at folkebibliotekerne dør. Men de er i dramatisk grad i færd med at fade away.
– Velfærdsstatens insisteren på folkebiblioteker kommer til udtryk ved, at der fortsat findes folkebiblioteker i alle danske kommuner. De fungerer blot ikke længere rigtigt som biblioteker, skriver Henrik Christoffersen, der kritiserer, at bibliotekerne bl.a. bruger keramikkurser og udlån af legetøj som trækplaster for at legitimere deres eksistens.
Christoffersen hæfter sig endvidere ved, at bibliotekerne i deres velmagtsdage gennemførte mere end 80 millioner bogudlån til danskerne, men at de i dag er dykket ned til en fjerdedel af dette udlånsomfang.
Socialdemokratiet: Bibliotekerne er ikke nødvendigvis i forfald – men deres rolle ændrer sig
Socialdemokratiets folketingsmedlem og kultur- og medieordfører Kasper Sand Kjær kan dog ikke helt genkende det billede, som Henrik Christoffersen tegner i sin klumme.
Han mener i stedet, at de seneste års udvikling er tegn på, at bibliotekerne formår at omstille sig og ændre deres rolle – og ikke nødvendigvis, at de er i forfald og bliver holdt kunstigt i live.
Indblik har interviewet Kasper Sand Kjær om emnet. Læs med herunder.
Er du enig i, at de danske folkebiblioteker er i forfald?
Det kan man ikke sige så entydigt. Der er ingen tvivl om, at det, der var bibliotekernes primære opgave – at udlåne bøger gratis og dermed øge danskernes mulighed for at læse – har fået konkurrence fra f.eks. streamingtjenester og billige bøger.
Men det betyder ikke nødvendigvis, at bibliotekerne er i forfald. Masser af biblioteker har formået at ændre deres rolle.
Hvad siger det dig, at der nu er flere besøg end udlån på bibliotekerne? At folk tilsyneladende bruger dem mere til f.eks. at arbejde, tage til borgerservice, arrangementer eller mødes med andre?
Det er udtryk for et skift i den måde, som folk bruger bibliotekerne på. Bibliotekerne tager mange forskellige former, og skal passe til det lokalmiljø, de er i. Nogle steder bliver de til arbejdsrum og andre steder har de nærmest rolle af at være en slags kulturhus med masser af arrangementer.
Jeg bor selv i Ballerup, og her har det lokale bibliotek fint formået at forny sin rolle. Her bliver biblioteket tænkt aktivt ind i borgernes handlingsrum, og man arbejder bl.a. med FN’s verdensmål også. Her synes jeg, at man dygtigt og klogt forsøger at være et rum for borgernes deltagelse i samfundet, mens bøger og læsning stadig udgør kernen af, hvem de er.
Særligt er biblioteket i Ballerup gode til at få børn og unge med ind over, og det mener jeg i øvrigt bliver bibliotekernes hovedrolle i fremtiden – at øge børn og unges læselyst.
Lidt groft sagt: Er det en statslig opgave at lave bogcaféer? Kommer man ikke så langt væk fra kerneopgaven, at man kan stille spørgsmålstegn ved, om det er noget, som staten bør tage sig af?
Næ, det synes jeg ikke. Det er lige i kernen af, hvad kulturpolitik også skal rumme. Vi skal også styrke de her rum for borgernes møde med litteraturen. Jeg synes generelt, at biblioteker stadig spiller den rolle godt. Der er stadig mange, der låner bøger og læser med, og det er i mine øjne kernekulturpolitik.
Sidste år afsatte regeringen 75 millioner, der skal bevæge bibliotekerne hen mod de tre pejlemærker demokrati, læring og digital dannelse. Er det stadig denne retning – med debatter og “pædagogiske læringscentre”, som du mener, at bibliotekerne bør bevæge sig i retning af?
Nogle af dem skal i hvert fald. Men det er enormt vigtigt, at vi ikke forsøger at styre det fra Christiansborg. Bibliotekerne skal have deres liv lokalt sammen med borgerne og udvikle sig i samarbejde med borgerne.
Det er i virkeligheden mit vigtigste budskab: Der sker alt muligt rundt omkring på de forskellige biblioteker i Danmark, og de skal alle finde en ny rolle. I den proces er det vigtigt, at vi fra Christiansborg giver ro og plads til at prøve ting af.
Er der nye politiske tiltag på vej ift. bibliotekerne?
I finansloven forsøger vi at satse på at få bibliotekerne mere integreret i bymidterne i byerne. Det er både godt for bibliotekerne og vi ved også, at det er noget af det, der skaber mest liv i gågaden i en helt almindelig provinsby.
Det er noget af det, vi har afsat penge til i finansloven, og derudover har vi afsat penge til bibliotekernes arbejde med verdensmål.
