[vc_row][vc_column][vc_column_text]

Stadig færre danskere i EU’s institutioner

Der er ikke så mange danskere i EU-organerne som tidligere. Det er en højst risikabel udvikling, siger formanden for Folketingets Europaudvalg, Eva Kjer Hansen.
Af Kaj Mieritz, kaj@indblik.net
I øjeblikket er der 359 danskere ansat i EU-Kommissionen, som er fællesskabets vigtigste institution. Det er 37% færre end de 492, som var ansat i 2009, for 10 år siden. Danskerne bliver dermed en stadig mindre del af de 33.000 ansatte i Kommissionen, som er det sted, hvor EU’s lovgivning bliver til. (Lovene skal dog vedtages af landenes regeringer i Ministerrådet.)
Udviklingen fremgår af et svar til Europaudvalget fra Finansministeriet, og det er en udvikling, som udvalgets formand, Eva Kjer Hansen (V), mener er uacceptabel.
Vigtigt med danskere i EU-systemet
”Selv om danskerne i EU-Kommissionen har pligt til at fremme europæiske, ikke nationale løsninger, så er det utroligt vigtigt, at der findes medarbejdere i Bruxelles, som kender den danske kultur, den danske mentalitet og det danske system,” siger Eva Kjer Hansen til Indblik.net.
”Hvis der ikke havde været danskere i systemet, som kender vores realkreditsystem – der er helt anderledes end de systemer, der findes andre steder – så var der stor sandsynlighed for, at EU’s lovgivning havde hindret os i at beholde det,” siger Eva Kjer Hansen og fortsætter:
”Hvis vi vil have flere unge akademikere til at søge ansættelse i EU-Kommissionen i nogle år, skal vi sikre, at det er karrierefremmende herhjemme, når de vender tilbage. Det er det ikke nødvendigvis i øjeblikket.”
Halvering i Ministerrådet
Der er ligeledes et stærkt faldende antal danske ansatte i Ministerrådets administration, hvor man forbereder ministerrådsmøderne og tilrettelægger behandlingen af lovforslagene. Her arbejder nu 58 danskere mod 109 i 2009 – næsten en halvering. Her er ca. 3.500 ansatte. I Europa-Parlamentet, hvor danske politikere typisk har danske medarbejdere, er tallet faldet mindre. Fra 165 i 2009 til 136 nu.
Problemet med de færre danske ansatte i EU’s institutioner bliver kun større. Mange af de danskere, som blev ansat i årene efter Danmarks medlemskab i 1973, er på vej på pension. Alene i Kommissionen ventes 40% af danskerne at gå på pension i løbet af de næste 10 år.
Det er også et store problem, at alle akademikere skal bestå en optagelsesprøve for at blive ansat i EU’s institutioner, en såkaldt concour. Det viser sig, at de danske akademikere har svært ved at bestå denne prøve. Faktisk har der været år, hvor ingen danskere har bestået, selv om mange  forsøgte. En af undskyldningerne for den manglende succes er, at der er tale om en prøveform, der er fremmed for dansk skoletradition, og som afvikles under tidspres.
Handlingsplan gælder stadig
I svaret til Europaudvalget oplyser finansministeren, at regeringen bakker op om den handlingsplan, som VLAK-regeringen lagde frem i 2017. Den indeholder en række initiativer:

• Regeringen vil udsende flere nationale eksperter til EU. De nationale eksperter udstationeres i EU’s institutioner i op til 4 år – uden om optagelsesprøven. Målet i handleplanen er, at der skal være 100 nationale eksperter sendt ud i 2025.
• Regeringen vil øge antallet af stipendiater til Europa-kollegiet i Brugge fra 4 til 6 årligt. Her tager de studerende en etårig kandidatuddannelse i diverse EU-discipliner.
• Regeringen vil sikre meritering af international erfaring, herunder EU-ophold.
• Regeringen vil ruste kandidaterne bedre til at klare optagelsesprøven til EU-systemet. Det skal ske ved regulære træningsforløb – suppleret md oplysningsarrangementer.
• Øget samarbejde med EU’s personalekontor EPSO, som har udvalgt Danmark som et af de 8 lande, som har en udfordring i forhold til, hvor mange der deltager i og består EU’s optagelsesprøver. Man vil bl.a. arrangere EU-karrierearrangementer, og EPSO vil også samarbejde om et træningsmodul, som skal ruste kandidaterne inden optagelsesprøven.

Regeringen lover i sit svar til Europaudvalget snarest muligt at igangsætte en evaluering af handlingsplanen og overveje, om der er behov for justering af initiativerne i planen.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”3647″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”4250″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”4784″][/vc_column][/vc_row]