To år ved magten: Sådan har Mette Frederiksen ændret Danmark på 6 afgørende punkter

Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Share on facebook
Share on twitter
Share on linkedin

I dag er det præcis to år siden, at Mette Frederiksen fik magten.

Af Claes Theilgaard, claes@indblik.dk

I dag er det to år siden, at den socialdemokratiske etpartiregering anført af statsminister Mette Frederiksen kom til magten efter folketingsvalget i 2019.

Det betyder, at første halvleg af den fireårige regeringsperiode gået, og dermed er det oplagt at gøre status over S-regeringens politik og de konsekvenser, den har haft for Danmark indtil videre.

Langt fra valgtaler til virkelighed

Af en række svar fra S-regeringens egne økonomer (se her og her) fremgår det, at regeringens politik har ført til markante økonomiske strukturelle konsekvenser (2030-effekt, red.), men at disse også er af negativ karakter.

I tænketanken CEPOS har cheføkonom og vicedirektør Mads Lundby Hansen gennemgået regeringens politiske resultater i en Facebook-video.

Han hæfter sig bl.a. ved, at der er langt fra de valgtaler, som Mette Frederiksen og den øvrige regering holdt i 2019 og så til den reelle politik, de har ført i løbet af deres første to år ved magten.

– Ser man på Mette Frederiksens strukturelle påvirkning af samfundsøkonomien så viser tallene fra S-regeringens egne økonomer, at BNP og beskæftigelse reduceres, mens uligheden øges. 

– Fortællingen fra Mette Frederiksen er, at hun vil reducere uligheden, gøre Danmark rigere og øge beskæftigelsen, men når man kigger på den vedtagne politik, så trækker det faktisk i den stik modsatte retning, siger Mads Lundby Hansen til Indblik.

Sådan har Mette Frederiksens regering påvirket Danmark

Af opgørelsen fra regeringens egne økonomer fremgår det, at regeringens politik har haft følgende konsekvenser for den danske økonomi:

1. Beskæftigelsen er blevet reduceret med 10.300 strukturelt

2. Produktiviteten er blevet reduceret med 3 milliarder kroner

3. BNP (samfundskagen) er blevet reduceret med 14,25 milliarder kroner

4. Uligheden er blevet øget

5. Skatterne er blevet øget 39 gange (i alt 12 milliarder kroner)

6. En dansker skal nu i snit betale 2.100 mere i skat

Arne-pensionen koster dyrt

BNP eller samfundskagen blevet reduceret med over 14 milliarder kroner som følge af S-regeringens politik, fremgår det af opgørelsen.

Det skyldes bl.a. et af Socialdemokratiets helt store valgløfter, nemlig retten til tidlig pension for visse befolkningsgrupper, populært kendt som “Arne-pensionen”.

Og selvom regeringen er lykkedes med at gennemføre dette løfte, koster det danskerne dyrt.

– Beskæftigelsen reduceres med ca. 10.000 bl.a. som følge af Arne-pensionen. Det er problematisk i en tid, hvor mange virksomheder har ubesatte stillinger og det gør Danmark fattigere, lyder det fra Mads Lundby Hansen.

Han pointerer endvidere, at reduktionen i BNP også skyldes et fald i produktiviteten på 3 milliarder kroner.

Politikere og økonomer over en bred kam har fokus på at øge produktiviteten, men S-regeringen har gjort det modsatte. 

Det skyldes bl.a. bankskatten og loftet over skattefradraget på højere lønninger.

Siger ét, men gør noget andet

Efter to år med Mette Frederiksen i Statsministeriet, står én ting klart: Hun siger ofte ét, men gør noget andet.

Det gælder også, når det kommer til uligheden, påpeger Mads Lundby Hansen.

Før valget sagde Mette Frederiksen, at Danmark er for lille til store forskelle. Hun ville reducere uligheden.

– Men ifølge hendes egne økonomer øges uligheden, når ændringerne af personskatter, afgifter og overførselsindkomster indregnes. 

– Hendes samlede politik gør alle indkomstgrupper fattigere og dem, der bliver hårdest ramt er de 10 procent med lavest indkomst, siger han.

At det netop er de 10 procent med lavest indkomst, som bliver hårdest ramt, skyldes i høj grad de højere tobaksafgifter, som særligt går ud over lavtlønnede.

De 10 procent med lavest indkomst får reduceret deres disponible indkomst med knap 1,7 procent. De 10 procent rigeste får reduceret indkomsten med knap 0,6 procent. Jo mindre man tjener, jo mere rammes man af Mette Frederiksens politik , siger Mads Lundby Hansen.

39 skattestigninger – de fattigste bliver ramt hårdest

I løbet af sine første to år ved magten har Mette Frederiksen øget skatterne hele 39 gange. Det svarer til en samlet skattestigning på 12 milliarder kroner. Det betyder, at hver dansker i gennemsnit skal betale 2.100 kroner ekstra i skat hvert år som resultat af S-regeringens skattepolitik.

Det står i kontrast til Nicolai Wammens valgløfte om at 95 procent af danskerne ikke ville blive ramt af højere skat. S-regeringens skattepolitik har været overraskende hård, når vi i forvejen har det højeste skattetryk i OECD (sammenslutning af 37 demokratiske lande med markedsøkonomi, red.)

– Men også når man tænker på at Mette Frederiksen arvede et stort råderum på ca. 30 milliarder fra Løkke-regeringen. 

– Så hun kunne faktisk øge de offentlige udgifter med ca. 30 milliarder kroner uden at hæve skatterne. Alligevel har hun hævet skatterne 39 gange svarende til 12 milliarder kroner, siger Mads Lundby Hansen.

KAN DU LIDE, HVAD DU LÆSER?

Det koster penge at lave kritisk journalistik. Som medlem er du med til at sikre, at vi på Indblik kan gøre det, vi er bedst til: At lave journalistik og skabe debat, der udfordrer konsensus i det øvrige mediebillede og i dansk politik.

 
 

Fik du læst?

Subscribe

* indicates required

.

Vi opbevare din data sikkert, og du kan til hver en tid melde nyhedsbrevet fra igen

We use Mailchimp as our marketing platform. By clicking below to subscribe, you acknowledge that your information will be transferred to Mailchimp for processing. Learn more about Mailchimp's privacy practices here.