[vc_row][vc_column][vc_column_text]
Udvinding til sol- og vindkraft truer biodiversitet
Det kan gøre skade på dyr og natur, hvis der skal produceres flere sjældne metaller til brug for solceller og vindmøller. Det viser nyt studie fra Australien.
Af Kaj Mieritz, kaj@indblik.net
Vedvarende energi udgør i øjeblikket 17% af det globale energiforbrug. Hvis hele verdens energiforbrug skal dækkes af vedvarende sol og vind, skal produktionen af denne energiform altså seksdobles. Det kan kun ske, hvis udvindingen af en række sjældne metaller, som bruges i produktionen, ligeledes mangedobles – og det kan ikke ske uden at få alvorlige konsekvenser for biodiversiteten over store dele af verden.
Det er konklusionen på et studie, ’Renewable energy produktion will exacerbate mining threaths to biodiversity’, som er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature. Artiklen er skrevet af fire forskere ved University of Queensland i Brisbane i Australien, Laura J. Sonter, Marie C. Dade, James E. M. Watson og Rick K. Valenta.
Forskerne har sat sig for at kortlægge de miner, som findes. De placerer minerne på et kort og indtegner en radius på 50 kilometer omkring minerne. Det er det område, hvor biodiversiteten erfaringsmæssigt vil blive påvirket af minen.
Minerne vil på denne måde dække 50 millioner kvadratkilometer af jordens overflade, og af disse vil 8% kollidere med særligt følsomme naturområder (Protected Areas), 7% med vigtige biodiversitetsområder (Key Biodiversity Areas) og 16% med naturområder (Remaining Wilderness).
82% af minerne udvinder sjældne metaller, som især bruges til solcelle- og vindmølleproduktion. Og forfatterne skriver:
”Minedriftens trussel mod biodiversiteten vil stige, efterhånden som stadig flere miner graver efter de materialer, som skal bruges til vedvarende energiproduktion, og hvis ikke der sker en strategisk planlægning vil disse nye trusler mod biodiversiteten være større end dem, klimaændringerne medfører.”
Som et eksempel på risikoen for skadevirkningen nævner forskerne området Salar de Uyuni i Bolivia, hvor verdens næststørste reserve af metallet litium ligger. Området er i øjeblikket et naturområde med stor biodiversitet. Her vil minedrift udgøre en alvorlig trussel mod mange arter og selve økosystemet, skriver forskerne i artiklen.
Og det hedder videre:
”De globale bevaringsanstrengelser udviser ofte naivitet i forhold den trussel, som kommer fra væksten i vedvarende energi. Produktions-infrastrukturen for sol og vind (vindmølle- og solcelleparker) afsætter et betydeligt arealaftryk og giver også andre miljømæssige problemer.”
Man har således regnet ud, at i 14% af de såkaldte følsomme naturområder (Protected Areas) findes der allerede miner i selve områderne eller tæt på deres grænser – og konsekvenserne for biodiversiteten rækker mange kilometer væk fra selve minen.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”4510″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”5882″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”9359″][/vc_column][/vc_row]