Ung Venstremand har fået nok af “borgerlig jammer”: “Vi bør præsentere vores egen politik i stedet for at skyde andres forslag ned”

Nikolaj Bjørk Christensen. (Pressefoto)
Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Der er brug for, at det borgerlige Danmark foretager et markant kursskifte, hvis man igen vil vinde valg, lyder det fra den unge, fremadstormende Venstremand Nikolaj Bjørk Christensen.

Af Claes Kirkeby Theilgaard, claes@indblik.dk

Nikolaj Bjørk Christensen er 24 år og er netop blevet valgt ind i Slagelse Byråd for Venstre – et parti, han i mange år har slået sine folder hos, bl.a. som tidligere kampagneleder for flere Venstrekandidater og som tidligere landsnæstformand i ungdomsafdelingen.

Og den 24-årige fremadstormende Venstremand, der til daglig arbejder som konsulent i et public affairs-bureau, har ikke kun ambitioner på det lokalpolitiske område. 

Han er i anledning af det nye år kommet med et opråb til det samlede borgerlige Danmark, som i hans øjne lider af et akut problem: Nemlig, at man over en bred kam bruger mere tid på at være sure og skyde andres forslag ned i stedet for at præsentere sine egne, positive visioner.

Opråbet fra Nikolaj Bjørk Christensen er kommet i form af en række opslag på Twitter og et debatindlæg i Berlingske, der har sat godt gang i debatten.

Indblik har interviewet den 24-årige Venstremand for at høre nærmere om, hvad han mener.

Læs med i interviewet herunder.

Hvad er problemet med det borgerlige Danmark i øjeblikket, sådan som du ser det?

Problemet er, at det borgerlige Danmark ikke formår at præsentere en positiv vision for, hvad de vil med Danmark. De bruger mere tid på at være sure og kritiske overfor ting, der kommer fra regeringen eller venstrefløjen. Det skal man selvfølgelig også som opposition, men hvis man ikke samtidig formår at have det lange sigte og formulere visioner for, hvor Danmark skal være om 10-15 år, er det problematisk.

Hvor vil vi borgerlige hen, hvis vi får magten? Det bliver der ikke rigtigt svaret på. Det bør jo ikke blot handle om at skabe en lidt bedre økonomi eller lidt mere effektivitet eller vækst, men i stedet om mere reelle visioner med fokus på mere frihed og bedre velfærd og på, hvordan vi alle bliver både rigere og friere.

Problemet er vel i sin essens, at vi ikke formår positivt at omtale, hvorfor vi skal have magten, men at vi i stedet bruger alt for meget tid på negativt at omtale, hvorfor de andre er dårlige til at have magten.

Hvordan skal borgerlige tage de her dagsordener som klima, feminisme og identitetspolitik? Hvad kunne et borgerligt take på de dagsordener være?

Min pointe er ikke, at vi som borgerlige skal bedrive identitetspolitik. Slet ikke. Min pointe er, at hvis vi overlader alt det, der klassisk har været venstrefløjsmærkesager – f.eks. klima – så taber vi. Det så vi jo i 2019.

Det samme gælder egentlig for dagsordenen om identitetspolitikken. Mange af de problematikker, som identietspolitik adresserer, er klassisk liberale. Problemet er, at vi bruger mere tid på at kritisere de andres løsninger med grupperettigheder og særrettigheder. Det siger sig selv, at vi ikke skal forfølge den vej, men hvis vi ikke forsvarer vores egne løsninger med individuelle rettigheder og retten til at udfolde sig frit og være den, man er, som f.eks. seksuel minoritet, så taber vi.

Så det, jeg opfordrer til, er at tale ind i de her dagsordener med egne løsninger baseret på borgerlighed og liberalisme.

Vi bør præsentere vores egen politik i stedet for at skyde andres forslag ned. Ellers skabes der et billede af, at borgerlige ikke kan noget, når det kommer til f.eks. klima. Sker det, efterlader vi spillebanen til venstrefløjen.

Jeg savner borgerlige stemmer, der taler borgerligheden op og præsenterer egne visioner i stedet for at tale om andres dårligdomme.

Jeg tror i virkeligheden, at man er nødt til at skille dagsordener og politiske løsninger ad. Alle burde kunne byde ind på alle dagsordener. Desværre er der nogle dagsordener, som vi borgerlige bare efterlader. Før efterlod vi klimadagsordenen, nu er det måske mere dagsordener som identitetspolitik, retsstat og konventioner.

Det er dagsordener, som vi burde kunne spille ind på med vores egne løsninger. Ellers får venstrefløjen lov til at dominere, og så bliver klima et spørgsmål om at slukke lyset eller have mindre forbrug og identitetspolitik bliver lig med særrettigheder og grupperettigheder. 

Når vi som borgerlige efterlader vigtige dagsordener, bliver venstrefløjens løsninger det eneste, der står tilbage. Og det er synd, for venstrefløjens løsninger er ikke de rigtige.

Vi er dårlige til at erkende, at de her dagsordener er vigtige. 

Min tese er, at hvis vi i det borgerlige Danmark skal vinde valg igen, så er der tre grupper vi skal fange – og det er de unge, det er midtervælgerne og det er de gamle, liberale vælgere, der har forladt os.

For at fange dem er vi nødt til at turde spille ind på de dagsordener, vi i dag har overladt til venstrefløjen. Og der er noget at komme efter.

Liberale partier har jo f.eks. typisk været noget større, end de er i dag. Se blot på, hvor store Liberal Alliance var, da de havde en positiv fortælling og en positiv liberalisme at præsentere.

Hvis du nu groft skulle skitsere en positiv borgerlighed, hvordan ville den så se ud?

Det er måske et spørgsmål om at vende tilbage til klassiske liberale dyder. Jeg tror, at vi i virkeligheden glemmer at forsvare det, som vi har bygget op over mange, mange år – herunder demokrati og menneskerettigheder.

Vi skal f.eks. huske på, hvorfor menneskerettighedskonventionerne opstod. De opstod for at forsvare menneskers grundlæggende rettigheder, og alligevel er mange borgerlige i dag imod dem, fordi konventionerne står i vejen for at føre den stramme udlændingepolitik, som de gerne vil.

Konkret kunne det være, at man fra borgerlig side præsenterede reelle, langsigtede forslag til et bedre sundhedsvæsen. Eller, at man ikke blot fortalte, hvorfor folkeskolereformen er dårlig, men også præsenterede sine egne løsninger i samme omgang.

Jeg har af gode grunde ikke udviklet alle de svar, der er brug for. Det her er lige så meget en opfordring til, at man sætter sig ned og siger: Hvad er det, borgerlighed og liberalisme er? Og så definerer os selv på en positiv måde.

Som det er i dag, har venstrefløjen fået lov at definere os, og de definerer os som onde, neoliberale egoister. Der er vi nødt til at slå fast, at de ikke har ret.

KAN DU LIDE, HVAD DU LÆSER?

Det koster penge at lave kritisk journalistik. Som medlem er du med til at sikre, at vi på Indblik kan gøre det, vi er bedst til: At lave journalistik og skabe debat, der udfordrer konsensus i det øvrige mediebillede og i dansk politik.

Fik du læst?