”Der er utrolig meget information, som er helt reel og vigtig for offentligheden at få indsigt i, men som vi må konstatere, at vi ikke kan få med den nuværende lovgivning”.

Af Sebastian Borgå, sebastian@indblik.dk

Sådan lyder det fra Radikale Venstres formand Sofie Carsten Nielsen, som netop er kommet med et nyt forslag, der skal ændre den nuværende og ofte kritisere offentlighedslov.

Det beretter B.T. på baggrund af dokumenter, de har fået tilsendt af Radikale Venstre.

Den gældende offentlighedslov blev indført i år 2014 og er gennem lang tid blevet udskældt for at afholde offentligheden og pressen fra at have relevant indsigt i regeringens arbejde, samt den kommunikation der føres imellem magthaverne.

Sofie Carsten Nielsen tilslutter sig kritikken og kommer med tre konkrete forslag, der efter egne ord skal ændre offentlighedsloven til en ”åbenhedslov”.

Først og fremmest vil hun fjerne den såkaldte ministerbetjeningsregel. 

Denne kontroversielle paragraf giver embedsværket mulighed for at mørklægge visse offentlige dokumenter, så der ikke kan søges aktindsigt i dem, hvis de bliver udvekslet som led i rådgivning af en minister.

Før den nuværende offentlighedslov trådte i kraft, var det kun interne arbejdsdokumenter, som kunne undtages aktindsigt.

Selvom det i lovmotiverne blev gjort klart, at reglen kun skulle anvendes i sjældne tilfælde, har embedsværket siden lovens indførelse været flittig til at benytte sig af den. 

Derfor har den medført konsekvenser i form af større lukkethed og et lavere informationsniveau, hvilket mange har problematiseret.

Sofie Carsten Nielsen påpeger, at hvis offentlighedsloven så anderledes ud, havde man muligvis tidligere i minkskandalen haft indsigt i kommunikationen mellem ministerierne, hvor spørgsmålet om lovhjemlen blev drøftet.

Hun foreslår også et klagenævn, der skal give tvangsbøder til ministerier og myndigheder, som nægter at give aktindsigt, hvis de er påkrævede at skulle gøre det.

Endeligt foreslår hun at fjerne den såkaldte generalklausul, der giver mulighed for at nægte aktindsigt, såfremt der er ”særlige hensyn til private eller offentlige interesser” på spil.

En paragraf, der ifølge Sofie Carsten Nielsen også er blevet brugt i alt for vid udstrækning. 

Offentlighedsloven blev vedtaget i sin nuværende form af Folketinget i juni 2013 og trådte kraft den 1. januar 2014. Loven regulerer adgangen til aktindsigt for personer, der ikke er part i sagen, herunder også journalister.

Formålet med loven var at sikre mere åbenhed og gennemsigtighed ift. bl.a. ministrenes ageren. Alligevel har loven ofte været genstand for kritik fra både forskere, politikere og medier, for at gøre præcis det modsatte.

Offentlighedsloven har nemlig givet staten øgede muligheder for at mørklægge sager og nægte aktindsigt, selv i vigtige sager som minkskandalen.