”Forslaget blev forkastet”. Dét er konklusionen efter et beslutningsforslag sidste år, som handlede om hvorvidt partnervoldsofre også skal have ret til hjælp, hvis de er mænd. Det blev behandlet i 2021 efter omfattende debat om partnervold. Imod stemte samtlige partier på venstrefløjen og Konservative.

Nu skal et nyt beslutningsforslag fra Nye Borgerlige endegyldigt gøre op med diskriminationen mod partnervoldsofre, som er mænd. Meget tyder på, at det er nødvendigt, for ifølge regeringens tal udsættes cirka 20.000 mænd for fysisk partnervold hvert år, hvilket udgør 45% af ofrene.

”Det var også oppe sidste samling, hvor regeringen og støttepartierne udvidede hjælpen for kvinder, men stemte imod samme ret for mænd. Det er jo klar kønsdiskrimination”, udtaler Nye Borgerliges ligestillingsordfører, Lars Boje Mathiesen, til Indblik.

Også hos Institut for Menneskerettigheder vækker forskelsbehandlingen kritik:

”Selvom kvinder er mere udsat for vold i nære relationer, skal vi ikke glemme, at mænd også oplever partnervold og har brug for tilbud om beskyttelse og hjælp. Loven bør give lige adgang til hjælp for mænd og kvinder”, udtaler Morten Emmerik Wøldike, som er chefkonsulent og arbejder med ligebehandling hos Institut for Menneskerettigheder.

Akkurat ligebehandling er også en del af motivationen for at fremsætte forslaget. Lars Boje Mathiesen udtaler:

”Jeg er fortaler for, at politikerne gør noget ved den diskrimination, der er lige for og klokkeklar i loven. Med al den snak om usynlige strukturer og kvinders løn, er det for dårligt at man fastholder en klar forskelsbehandling på grund af køn”, siger ligestillingsordføreren fra Nye Borgerlige, og slår fast:

”Jeg synes, det er et udtryk for en gammeldags politik og et gammeldags menneskesyn”, udtaler Lars Boje Mathiesen til Indblik.

Nye Borgerlige: Modstanden på venstrefløjen er ”udenomssnak”

Hos SFs ligestillingsordfører Astrid Carøe, er der usikkerhed at spore. Partiet stemte imod mandlige partnervoldsofres ret til hjælp sidste år, men har selv fremsat et forslag, der dog i mellemtiden er bortfaldet.

”Vi er meget optaget af at få sikret rettighed til mænd også, men vi kan ikke have en kønsneutralisering af loven. Mænd skal ikke kunne komme på kvindekrisecentre, og omvendt”, siger Carøe til Indblik og henviser til Landsorganisationen for Kvindekrisecentre, LOKK.

Indblik har kontaktet LOKK for bekræftelse på, at det er organisationens holdning, at kønsneutralisering vil betyde at mænd får adgang til kvindekrisecentre. Indblik har også ønsket at vide om LOKK mener, at mænd der føler sig som kvinder, skal have adgang til kvindekrisecentre. Vi har i skrivende stund ikke modtaget noget svar.

I Servicelovens eksisterende paragraf om ret til hjælp for partnervoldsramte kvinder står dog, at en beslutning om optagelse på krisecentret altid tilfalder lederen af krisecentret.

Hos Nye Borgerlige er man uimponerede over argumentet. ”Udenomssnak”, kalder Lars Boje Mathiesen det, og det nye folketingsmedlem for partiet, Kim Edbjerg Andersen, er også kritisk. Han mener, at venstrefløjens modstand handler om et forfejlet syn på mænd:

”Det er en klassisk undskyldning”, siger han til Indblik og fortsætter:

”Der er sådan en italesættelse af, at mænd – vi er nogle værre nogen. Men regeringens egne tal viser jo, at mange tusind mænd har brug for hjælp. Vi kan simpelthen ikke stå i 2023 og snakke om ligestilling til alle mulige andre grupper, imens vi diskriminerer halvdelen af befolkningen for loven, fordi de er mænd”, siger han.

Desuden mener Kim Edbjerg Andersen fra Nye Borgerlige, at venstrefløjen bør få styr på sin logik om køn. Han henviser til Enhedslistens og Pernille Skippers insisteren på at mænd kan føde børn, og påpeger at man ikke på én gang kan insistere på, at køn er en social konstruktion og at det samtidig er en biologisk realitet.

Krads kritik fra kommune

Hos Mandecentret er direktør Jakob Astrup enig i at forskelsbehandlingen af partnervoldsramte mænd er kritisabel. ”Mænd i krise bliver i dag sidestillet med hjemløse. Vi skal væk fra dén stereotype forestilling, og det Faxe Kommune nu gør er et vigtigt skridt i den rigtige retning”, udtalte Astrup for nylig til Sjællandske Medier. Kommentaren faldt efter, at Faxe Kommunes socialudvalg overfor Kommunernes Landsforening kritiserer diskriminationen i den nuværende lovgivning på området.

I et brev til Kommunernes Landsforening gør formand for Faxe Kommunes Socialudvalg, Dorthe Adelsbech, problemet klart:

”…vil Socialudvalget gøre KL opmærksom på, at de finder servicelovens § 109 om midlertidigt ophold i boformer for kvinder, for utidssvarende og diskriminerende. § 109 retter sig særskilt til kvinder, som har været udsat for vold, trusler om vold, eller tilsvarende krise i relation til familie- og samlivsforhold”, skriver formanden og fortsætter:

”Dette opleves utidssvarende i forhold til, at tilbuddet kun retter sig til det ene køn i stedet for begge og diskriminerende for mænd i tilsvarende situation, som kan have brug for et lignende tilbud. Det begrænser Faxe Kommunes handlemuligheder inden for kommunalfuldmagten, for at kunne tilbyde samme tilbud til både mænd og kvinder, til trods for at de kan stå i en tilsvarende situation, og have brug for en indsats”, står der i brevet som Indblik er i besiddelse af.

Direktør Jakob Astrup har tidligere udtrykt bekymring om, at de mandlige partnervoldsofre er endt i en politisk ”syltekrukke”. Særligt tidligere socialminister Astrid Krags (S) linje, har vakt kritik. Hun insisterede løbende på nye undersøgelser af området, men dét giver Mandecentrets direktør ikke meget for:

Jakob Astrup mener, at den nødvendige viden allerede er på plads, og at den forpligter.